Guide til at bevare håbet, når du læser nyheder

Karoline Rahbek, redaktør
Anders Seneca Bang, journalist

De sidste to år har de danske medier været præget af covid, krigen i Ukraine, nye varmerekorder og forbrugerpriser på himmelflugt. Samtidig viser Reuters årlige måling, og senest en ny medieundersøgelse fra Roskilde Universitet, at hver femte dansker nu aktivt vælger nyheder helt eller delvist fra. Det er en stigning på seks procentpoint siden 2017. Tallene viser, at flere slukker for nyhederne, fordi de bliver i dårligt humør og får en følelse af, at de ikke kan stille noget op. Tendensen er især stærk hos den yngre del af befolkningen under 35, der undgår de nyheder, der får dem til at føle sig magtesløse.

Det er blandt andet en konsekvens af mediernes fokus på problemer og konflikt. Og det kan have langt mere alvorligere konsekvenser end dårligt humør.

Når folk stopper med at følge med i nyhederne, bliver de ikke bare ringere informeret om deres omverden, de kan også ende med at trække stikket fra den demokratiske debat. Det sker i en tid, hvor tilliden til de politiske institutioner er under pres, samtidig med at globale kriser i høj grad kalder på, at flere engagerer sig i at finde løsninger.

Samtidig skævvrider mediernes ensidige fokus på problemer folks opfattelse af verden. Undersøgelser har i over ti år vist, at danskerne har et forkert og forældet billede af verdens tilstand. Det går ganske enkelt langt bedre mange steder, end vi tror – både ude og hjemme. Vi hører bare ikke om det. Og billedet, man har af verden, har indflydelse på, hvordan man agerer i samfundet, og man fx føler sig tryg. Hvis ens verdensbillede er vendt helt på hovedet, er det svært at træffe de rigtige beslutninger.

Derfor. Inden du slukker helt for nyhederne, eller kommer i alarmberedskab af de konstante gule breaking-bjælker, så husk:

• Journalistik har tendens til at fokusere på konflikter nu og her. Global udvikling tager derimod ofte mange år og bliver derfor sjældent breaking news. Også selvom de sidste 30 år har været fuldstændig unikke for verdens udvikling. På enormt mange områder er det gået den rigtige retning: 1,2 milliarder mennesker har løftet sig ud af ekstrem fattigdom siden 1990, to milliarder mennesker har fået adgang til rent drikkevand siden år 2000, 21.000 flere børn overlever hver eneste dag i forhold til 1990, ni ud af ti børn kommer i dag i skole. Listen over fremskridt stopper ikke her, selvom de sjældent kommer på forsiden. Verdens problemer er reelle – men det samme er løsningerne og fremskridtene.
• Det konstante fokus på problemer har betydning for vores opfattelse af verden. Kun hver sjette dansker ved, at der er kommet færre fattige i verden. Et flertal af danskerne tror, at der kommer mere kriminalitet, selvom både anmeldelser og domme falder herhjemme. Og tre ud af fire danskere tror, at integrationen herhjemme går betydeligt værre, end den gør – også blandt dem, der føler sig velinformerede om integration.
• Selvom mange problemer langtfra er løst endnu, betyder det ikke, at arbejdet ikke nytter. Klimaet er vor tids største globale udfordring og kan tage pusten fra enhver. Og vi er ikke på rette vej endnu – udledningerne falder ikke. Men det arbejde, verden har gjort siden Parisaftalen, har sænket den forventede temperaturstigning med omkring én grad. Det er stort, og det beviser, at omstillingen er i gang. Samtidig går udrulningen af grøn energi rekordstærkt, og det vil kun gå endnu hurtigere i fremtiden, for priserne bliver ved med at falde.
• Langsigtet fremgang kan godt eksistere ved siden af aktuelle kriser. Med Ruslands angreb på Ukraine har danskerne fået krigen helt tæt på for første gang i generationer, og Europas sikkerhedssituation er alvorlig. Danskerne er utrygge og angste, og fremtiden synes usikker. Men hvis vi kigger op fra den nuværende krise og sætter den i et mere langsigtet perspektiv, så sker der også store fremskridt verden over, når det kommer til fred og retfærdighed. Efter Anden Verdenskrig er dødsfaldene fra krige faldet, halvdelen af verdens mineplagede lande er nu fri for landminer, globalt falder dødsfald fra terror markant igen, flere lande dropper dødsstraf, og den globale mordrate er faldet. Husk også, at selv verdens stædigste krige (som dem i Colombia, Angola og Sri Lanka) fik en ende. Det mindsker selvfølgelig ikke rædslerne i Ukraine, eller situationens alvor, eller danskernes utryghed – men husk, at verden godt kan udvikle sig i den rigtige retning på den lange bane, selvom en nuværende krise fylder det hele.
• Verden er ikke sort/hvid. Følg forskellige medier, der giver dig et nuanceret billede af verden. Flere medier bruger i dag konstruktiv journalistik, der dækker klodens udfordringer ved at se på løsninger, potentialer og perspektiver på, hvordan vi kommer fremad. Verden har rigtig, rigtig mange problemer og kriser. Men der er også rigtig, rigtig meget fremgang og udvikling. Begge dele eksisterer på samme tid, selvom de fleste medier retter søgelyset mod kriserne.