Afrikansk litteratur indtager verden

Det handler om race, identitet, slægt, kærlighed og det samfund, som hun er rundet af, når den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie skriver. Og det gør hun så godt indfølende og overbevisende, at hun for sin seneste roman, Americanah, sidste år fik en af USA’s største litterære priser, National Book Critics Circle Award.

Adichies forfatterkollega, Taiye Selasi med ghanesisk/nigerianske rødder, skriver ligeså om det samfund, hun er rundet af, når hun bringer sine læsere langt ind den ghanesiske kultur og ind i de følelser, som adskillelse og forsoning giver i en afrikansk slægt, som er spredt i verden.

Og så er der nigerianeren, den meget berømmede Chinua Achebe, som jævnligt kaldes faderen af moderne afrikansk litteratur, og som både sidste år – året for sin død – og i år bliver genudgivet på dansk.

Fælles for disse forfattere er, at de er rundet af det afrikanske kontinent, at de skriver om berøringsflader til Europa eller USA, at de har verdens litterære øjne på sig – og at de i år er udkommet på dansk.

Og de tre er ikke de eneste. Både debuterende og erfarne forfattere fra Afrika har medvind i disse år. Det er blevet beskrevet som en veritabel bølge af afrikansk litteratur. Nogle mener, at bølgen ligger i slipstrømmen på en anden bølge – en af indisk litteratur, der ramte boghandlere og natborde på alle kontinenter for nogle år siden. Andre mener, at de afrikanske forfattere altid har været ualmindeligt læsværdige – men at verden først nu for alvor har fået øjnene op for dem.