Analyse: Flere danskere bakker op om udviklingsbistanden

I disse dage varsler den ene udviklingsorganisation efter den anden fyringer og nedskæringer. Regeringen har med sit nye finanslovsforslag meldt klart ud: Danmark skal skrue ambitionerne for udviklingshjælp gevaldigt ned. Det betyder som bekendt nedskæringer på 2,9 milliarder kr. af de penge, der går til at hjælpe mennesker i verdens fattigste lande, hvis Venstre skaffer sig flertal til forslaget.

Men noget tyder på, at de massive nedskæringer er ude af trit med vælgernes ønsker. Det viser tal fra den årlige befolkningsundersøgelse, som Epinion laver for Verdens Bedste Nyheder. Her fremgår det, at dobbelt så mange danskere i år er stærkt positive overfor effekterne af udviklingshjælpen, i forhold til de seneste tre år. Siden 2012 har det hvert år været 10-11 procent af danskerne, der var enige i, at udviklingsbistanden hjælper i ’høj grad’, men i år er tallet vokset til 20 procent.

Og ikke nok med, at markant flere danskere end tidligere har stærk tiltro til, at udviklingshjælp nytter. Undersøgelsen viser også, at 29 procent af danskerne nu mener, at det er meget vigtigt, at Danmark er internationalt førende inden for udviklingsbistand. Sidste år var det kun 19 procent. Samlet set er det 56 procent, der mener, at bistanden hjælper i nogen eller i høj grad, mens 20 procent svarer ’både og’, hvorimod samlet set blot 18 procent mener, udviklingshjælpen kun virker i lille grad eller slet ikke.

Vi har især gennem de seneste to årtier været vidner til en historisk fremgang i stort set alle udviklingslande. Mere end en milliard mennesker er kommet ud af ekstrem fattigdom siden 1990. Børnedødeligheden er mere end halveret for børn under fem år. Fem ud af seks verden over kan nu læse og skrive, og tallet er endnu højere blandt unge. De mindst udviklede nationer tjener næsten tre gange så meget som i 1990. Levealderen er steget over hele verden og næsten dobbelt så meget i de mindst udviklede lande som gennemsnittet.

Den positive udvikling skyldes naturligvis ikke udviklingshjælp alene. Virksomheders investeringer og bæredygtig økonomisk vækst er en forudsætning for et lands udvikling på den lange bane. Men tingene skal følges ad, og derfor har Danmark de seneste år taget teten med helt konkret at bruge udviklingshjælp som katalysator for endnu større investeringer fra private virksomheder og pensionsfonde.

Vi har i mange år været blandt de blot fem lande i verden, der rent faktisk lever op til FN’s minimumsanbefalinger for niveauet af bistand. Vi har været foregangsland – også i tider, hvor udviklingen gik langt mere trægt, end det er tilfældet i dag. I disse år bevæger verden sig hurtigt og på mange fronter i en positiv retning. Det er med andre ord ikke helt ud i det blå, at danskerne mere og mere tror på, at det er muligt at udrydde fattigdom og sult.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon beskriver de seneste 15 år, som menneskehedens største og mest succesfulde kamp mod fattigdom. Da de nye Verdensmål blev vedtaget i september pointerede han, at han ikke længere er i tvivl om vi som verdenssamfund kan leve op til vort fælles ansvar for at udrydde fattigdom. Men det kræver en ekstra indsats.

Tallene tyder på, at de fleste danskere er enige i det. Epinions undersøgelse viser, at flere er blevet villige til at være med til at betale for udviklingshjælpen over skatten. Således synes flere danskere i 2015, at det offentlige bruger ’for få’ eller ’alt for få’ penge på udviklingsbistand (25 %) sammenlignet med 2014 (11 %).

Epinions tal viser også, at danskerne ikke blot har stigende forventninger til den statslige bistand. Flere end tidligere har også selv valgt at gøre noget ved at melde sig ind i udviklings- og nødhjælpsorganisationer som for eksempel Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors. På et år er medlemstallet for de humanitære organisationer steget med en fjerdedel, fra 16 til 20 procent af befolkningen.

FN’s nye Verdensmål for bæredygtig udvikling afspejler en erkendelse af, at verden er et sammenhængende system, som vi i Danmark – om vi vil eller ej – ikke kan melde os ud af. Og de nye mål gælder netop også for hele verden og dækker stort set alle aspekter af udvikling – fra økonomisk ulighed til bekæmpelse af klimaforandringer.

Dansk Industri og en række af Danmarks største virksomheder siger samstemmende, at når vi laver kloge investeringer i verdens udvikling, falder det også positivt tilbage på os selv. Den seneste befolkningsmåling tyder på, at danskerne deler den opfattelse.