Analyse: Flere unge siger fra over for Instagram, der er swipende ligeglad med deres mentale helbred

Du har lige påbegyndt en flyrejse, sikkerhedsselen er klikket i og en rejsetid på 10 timer er i vente. Men kort efter take off gjalder en nedslående besked ud gennem højtalerne:

“Underholdningsskærmene i flyet virker ikke.”

Fuck!

Din mobil løber snart tør for strøm.

Dobbelt-fuck!!

10 timer med… hvad? Mig selv!? Mine tanker!?

Dette plot danner rammen om den Cannes-vindende mesterinstruktør Ruben Östlunds næste film, ”The Entertainment System is Down”.

”Jeg vil se på det moderne menneske, når det skal flyve 10 timer uden den digitale distraktion,” sagde svenskeren med et labanagtigt smil i DR’s Deadline 20. september.

”Jeg er interesseret i vor tids dopaminscrolling. Vi har en underholdningsmaskine, som vi på den ene side elsker, men som på den anden side kontrollerer os. Jeg vil se på vores skræk for at se vores egne tanker i øjnene,” fortsatte Östlund, som taler om smartphonen, dens buffet af apps, herunder Facebook-ejede Instagram.

Mod et sundere digitalt økosystem

Tilbage i april 2019 udmeldte Instagram, at de ville teste effekten, hvis man fjernede visninger af antallet af likes på fotos.

“Idéen er at lette trykket på Instagram, gøre mediet mindre til en konkurrence,” sagde Instagrams chef dengang.

Der var en følelse af fundamentale forandringer i luften – mod det mindre influencerdrevne, mere intime og menneskevenlige.

Først halvandet år senere offentliggjorde mediet sin antiklimatiske konklusion på eksperimentet i et blogindlæg:

”Deaktivering af likeknappen letter ikke trykket på unge eller nogen andre, så antallet af likes forbliver offentligt tilgængeligt i udgangspunktet, men brugere får nu selv mulighed for at deaktivere synligheden af likes”.

Konklusionen skal ses i lyset interne dokumenter fra Facebook fra marts 2020, der blev lækket af Wall Street Journal:

Facebooks egne undersøgelser viser, at hver tredje teenagepige oplever at have det dårligere med sin krop på grund af Instagram. Mange teenagere beskylder Instagram for stigninger i angst og depression. Og blandt teenagere med selvmordstanker, giver 13 pct. af de britiske respondenter og 6 pct. af amerikanske Instagram skylden for selvmordstrangen.

Det er et beskedent swipe i den rigtige retning, at brugere i dag kan fjerne synligheden af andres likes i deres feeds. Likes kan lede til afhængighed, men er også en åbenlys måde, hvorpå mange (fejlagtigt) måler deres værd i verden.

Undersøgelser har vist, at social sammenligning via Instagram kan øge den enkeltes angst og afføde lavt selvværd. Derfor repræsenterer usynligheden af likes et opgør med de sociale mediers glansbilledlige sammenligningskultur. Og et opgør med det, man med filminstruktøren Ruben Östlunds vending kunne kalde “dopaminscrolling”.

Men hvis Instagram virkelig ønsker at være socialt ansvarlig, så er det samtidig mystificerende, at platformen har gjort det langt mere besværligt at fjerne antallet af likes på egne delinger permanent. Brugeren skal manuelt aktivere funktionen ved at gå ind under menufeltet “avancerede indstillinger”, hver eneste gang en deling foretages.

Hvorfor nu det?

Fordi Instagram går op i data og penge – ikke dig og mig.

Har brugere det skidt på platformen, så er de derfor selv nødt til at handle, mens Instagram ghoster realiteterne.

Derfor giver det håb, at et stigende antal teenagere bruger mindre tid på platformen. Efter COVID-19 er der sket et dyk i teenageres forbrug, viser internt lækkede dokumenter.

”Vi befinder os i et kulturelt øjeblik, hvor folk er begyndt at blive trætte af den aspirerende, performative kultur på Instagram,” siger lektor og medieekspert Brooke Duffy i New York Times.

Særligt australske teenagere bruger Instagram mindre, men der er også sket mindre fald i USA, Storbritannien, Frankrig og Japan, viser andre lækkede tal.

Det lader dog til, at de pågældende unge migrerer til platforme som TikTok, og hvad det så betyder er en anden chat. For teenagere bruger stadig sociale medier mere end nogensinde.

Tænk på Instagram som en følelse

Den amerikanske teknologitænker Nicholas Carr, forfatter til “The Shallows”, har sagt, at vi ofte bliver så forblændede af en smartphonen eller en apps funktioner og muligheder (f.eks. adgang til netværk, øget produktivitet), så vi helt tilsidesætter oplevelsen eller følelsen, som teknologierne efterlader os med.

Hvad er et hurtigt dopaminboost på Instagram værd, hvis teknologien i det store hele efterlader os med en følelse af tomhed, angst, utilstrækkelighed – i værste fald depression eller selvmordstanker?

Særligt unge skal blive bedre til at mærke efter og gøre det store eksistentielle medieregnestykke op for hver enkelt app. Tager den mere, end den giver? Hvorfor er det så svært at sige fra?

Måske er dét lige præcis en af sandhederne, som den svenske filminstruktør Ruben Östlund vil nudge os i retning af med sin kommende film:

Ofte bedøver vi os selv med underholdning og social information via apps a la Instagram. I en grad så vi ikke altid ser klart hvilken mental redelighed, vi efterlades i.

At se klart hvad disse medier gør ved vores tankeverden, kræver ofte lige præcis de egenskaber, som medierne frarøver os:

Fordybelse, refleksion.

Av.