26. september 2016
Analyse: FN vil være mere farverig og forståelig
FN’s 17 verdensmål skal sætte retning for en bedre verden frem til 2030. Men FN står nu over for en udfordring: Målene skal gøres berømte i hvert et hjørne af kloden.
FN's hovedkvarter var beklædt med Verdensmålene i forbindelse med vedtagelsen. CCBY United Nations Photo.
FN har givet sig i kast med farverigt design og enkle budskaber i håb om at gøre Verdensmålene berømte på hele kloden. Det virker ligetil, men er alt andet. I denne uge mødes statsledere fra hele verden i FN’s hovedkvarter i New York. De Forenede Nationer afholder den årlige generalforsamling, og de 17 verdensmål, der blev vedtaget for præcis ét år siden, fylder godt på dagsordenen. Verdensmålene skal – kort sagt – sætte retning for en bedre verden frem til 2030, og det er en bedrift i sig selv, at de overhovedet er blevet vedtaget. Nu kommer så en ny, gigantisk udfordring: at gøre målene berømte i hvert et hjørne af kloden.
FN erkendte, allerede inden Verdensmålene blev vedtaget, at en ambitiøs, global plan for bæredygtig udvikling har størst chance for at blive til virkelighed, hvis borgerne ved, hvad den handler om. Men ét er at erkende nødvendigheden i at få sit budskab ud til den brede befolkning. Noget andet er rent faktisk at gøre det – især for en organisation som FN.
Churchills berømte citat om, at »demokrati er den værst tænkelige styreform – når man ser bort fra alle de andre«, er også blevet brugt som billede på FN: Det er ikke et optimalt system for internationalt samarbejde, men det er bedre end ingenting. Omdømmet som en teknokratisk og langsom organisation er ikke kommet uden grund, men det er nu engang en møjsommelig affære, når alle verdens nationer skal prøve at blive enige om noget.
Alene navnet på de 17 nye mål illustrerer, hvor svært det må være at kommunikere klart, når alt er vævet ind i politiske hensyn. I Danmark besluttede Udenrigsministeriet, udviklingsmiljøet, erhvervslivet og andre, der arbejder med målene, at kalde dem Verdensmål for Bæredygtig Udvikling eller i kort form bare Verdensmålene.
Men når man søger efter information om målene på nettet, opstår der alligevel hurtigt navneforvirring: Målenes officielle, engelske FN-navn er ”Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development”. Ofte nøjes de dog med på engelsk at blive kaldt Sustainable Development Goals eller i forkortet udgave bare SDG’s (som også i Danmark har betydet, at Verdensmålene af teknikere nogle gange bliver kaldt ”SDG’erne”). Samtidig har erkendelsen af, at ovenstående navnesuppe er fuldstændig håbløs for kommunikationsfolk, betydet, at målene har fået endnu et – lettere – navn på engelsk, nemlig Global Goals.
Det ser måske dejligt simpelt ud. Men at skabe et universelt grafisk design, som hele jordens befolkning kan afkode og forholde sig til, er mildt sagt udfordrende.
Verdens vigtigste design
At blive enige om et navn til de 17 mål er dog langtfra nok, hvis de skal opnå bred berømmelse. Verdensmålene er nedskrevet i lange, tekniske aftaletekster, der kan virke noget nær uigennemtrængelige for almindelige mennesker. Det har man også indset i FN, og det New York-baserede designhus Trollbäck fik til opgave at oversætte Verdensmålene til et visuelt sprog, der skulle gøre dem forståelige for alle mennesker, uanset hvor på kloden man bor. Resultatet blev 17 farverige ikoner med en kort overskrift og en tegning til hvert mål. Ikonerne skal fremover være den visuelle fællesreference for målene. Det ser måske dejligt simpelt ud. Men at skabe et universelt grafisk design, som hele jordens befolkning kan afkode og forholde sig til, er mildt sagt udfordrende.
Eksempelvis var verdensmål 15: ”Livet på land” i nogle af de første udkast til ikonerne illustreret med et nåletræ (direktøren for Trollbäck er i øvrigt svensker). Men er et nåletræ en repræsentativ træsort for klodens skove og natur? Ville tegningen give mening og virke inkluderende for mennesker, der bor i den del af verden, hvor der ingen nåletræer er?
Dén diskussion mundede ud i, at det i dag er et – måske mere universelt – løvtræ, der illustrerer målet.
Ligeledes har illustrationerne til en lang række af de andre mål været genstand for endeløse politiske og kulturelle overvejelser. Verdensmål 2: ”Stop Sult” er illustreret af en dampende madskål. Men også forskellige kombinationer af bestik, tallerkener og kornsorter har været overvejet undervejs. Problemet er, at kniv og gaffel ikke er gængs bestik i alle kulturer, ligesom korn heller ikke fungerer som symbol på en primær fødekilde i alle kontekster. Den dampende skål blev altså kompromiset, hvor alle kunne være med.
Danskerne er mere optimistiske
Det virker måske fjollet, at en række illustrationer kan være genstand for så mange sværdslag. Men måske er det netop et meget godt billede på, hvor vanskelig international politik er. Og det tyder i hvert fald på, at FN’s ambition om at gøre Verdensmålene berømte ikke blot er skåltaler. Indtil videre ser det ud til, at anstrengelserne bærer frugt.
Danskerne er i hvert fald blevet lidt mere optimistiske i troen på, at vi kan gøre verden bedre: Umiddelbart efter Verdensmålene blev vedtaget sidste år, viste en undersøgelse fra Epinion, at 19 pct. af danskerne havde hørt om målene. Og sammenlignet med 2010 tror over dobbelt så mange danskere (24 pct.) nu, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød.
