08. december 2021
Bedre beskyttelse af den blå verden
Vi hører ofte om, hvordan havet er ved at blive tømt for fisk og kvalt i plastik. Men der er også mange tegn på, at verdens lande er begyndt at tage havet mere seriøst og gør mere for at beskytte det.
Foto: Vivek Kumar
Det er meget sjældent, de fleste af os mennesker kommer på besøg i havet. Måske er det grunden til, at vi ofte tænker på regnskoven i Amazonas eller savannen i Afrika, når vi hører ordet natur.
Men verden under vandet er den største del af vores blå planet, og havets liv har større indvirkning på os heroppe på landjorden, end de fleste tænker over. Blandt andet er ilten i hvert andet åndedrag produceret af alger i havet, og fisk, krebsdyr og andet godt fra havet giver hver dag omkring tre milliarder mennesker mad på bordet.
Samtidig er glæden ved at kaste sig ud i bølgerne og udforske havet med et par dykkerbriller en stor del af mange menneskers bedste ferieminder, og det er ikke bare sjov og ballade. Et levende og rent hav tiltrækker turisme, som er en stor reel del af økonomien i mange tropiske udviklingslande.
Bedre beskyttelse skal modvirke ødelæggelse
Der er altså mange gode grunde til at beskytte den blå del af kloden. Men de sidste mange årtier er det gået den forkerte vej. Omkring to tredjedele af hele havet er i dag ’væsentligt forandret’ som følge af menneskelig påvirkning, anslår en rapport fra FN om verdens naturs tilstand .
Det er dyster læsning, for rapporten fortæller, at omkring en tredjedel af verdens fiskebestande bliver overfisket, og at knapt to tredjedele af bestandene bliver fisket til grænsen af, hvad de kan klare. Plastikforureningen er tidoblet siden 1980, og hvert år ryger der også op til 400 millioner tons tungmetaller og giftigt slam ud i verdenshavene. Det er reelle problemer.
Men der er også en anden side af historien. Selvom havene i dag er meget truede, er der også tegn på, at verdens lande begynder at gå i en mere bæredygtig retning. For eksempel er størrelsen af de globale beskyttede havområder nu mere end fordoblet siden 1990.
Der er i dag langt færre olieudslip fra tankskibe end i 1970’erne, også selvom vi i dag fragter langt mere olie med skib. Og flere lande er begyndt at slå ned på plastikforurening. Blandt andet ved at forbyde plastikposer og andet engangsplastik, eller ved at gøre den slags engangsprodukter dyrere for at få folk til at bruge færre af dem.
I 2016 indgik 57 lande FN-traktaten Port States Measures Agreement, der sætter ind mod piratfiskeri. Og efter årtiers hårdt arbejde er flere truede arter af havdyr blevet reddet på kanten af udryddelse. Blandt andet er flere arter af hvaler og havskildpadder nu langsomt på vej tilbage til havene.
Halvdelen af havene bliver ikke tømt for fisk
Når overfiskning alligevel er blandt de største grunde til, at havets liv er blevet ødelagt eller gået drastisk tilbage i de seneste mange årtier, kan man godt få det indtryk, at det er uundgåeligt, at havene til sidst vil blive tømt for fisk. Men sådan behøver det ikke være, og sådan er det heller ikke alle steder.
Selvom overfiskning er et virkeligt problem, er det ikke sådan, at alle verdens fiskebestande er på vej nedad. De fiskebestande, der er omfattet af reelt håndhævede og forskningsbaserede kvoter, klarer sig klart bedre end de bestande, der ikke er beskyttede.
”Der er et narrativ om, at fiskebestandene er på vej ned på verdensplan, at håndteringen af fiskeriet har spillet fallit og at vi har brug for helt nye løsninger – og det er totalt forkert,” siger Ray Hilborn, der er professor ved School of Aquatic and Fishery Sciences ved University of Washington.
”Fiskebestandene er ikke ved at skrumpe over hele verden. Mange steder er de på vej op, og vi ved allerede, hvordan vi skal løse problemer gennem effektiv styring af fiskeriet”.
Hilborn er en af hovedforfatterne bag en stor undersøgelse, der blev udført af forskere fra blandt andet Washington University og offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS – Proceedings of the National Academy of Sciences. Det er primært de europæiske lande, samt til en vis grad landene i Nord- og Sydamerika, der har sat grænser for fiskeriet og set bestandene vokse. Disse lande står for cirka halvdelen af verdens samlede fiskefangst.
Flere fisk kræver flere forskere
En af nøglerne til at beskytte havet er at kende det og forstå dets sammenhænge bedre. Engang blev havet opfattet som nærmest uendeligt, med en uendelig mængde fisk, og med en uendelig evne til at opsuge menneskers forurening. I dag ved vi, at havene er skrøbelige, selvom de er enorme. Og selvom forskerne i dag kender flere af havenes hemmeligheder, er der alligevel meget, vi stadig ikke ved eller ikke har tal for.
Det gælder også i Danmark, fremgår det af den danske ”Vores Mål” rapport, der skal oversætte FN’s Verdensmål til en dansk kontekst.
Rapporten nævner en lang række ting, vi i Danmark burde måle for at klarlægge, hvordan det egentlig går med livet i vores farvande. Men det er kun få af målepunkterne, vi allerede har data for. Vi har blandt andet brug for at få langt bedre overblik og detaljeret viden om vores udledning af næringsstoffer.
Læs mere om rapporten her
Fiskebestandene er ikke ved at skrumpe over hele verden. Mange steder er de på vej op, og vi ved allerede, hvordan vi skal løse problemer gennem effektiv styring af fiskeriet.
Ray Hilborn, professor ved School of Aquatic and Fishery Sciences ved University of Washington.
Havmiljøet herhjemme
I Danmark indførte vi i 2012 en havstrategi, der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet satte havmiljøet på dagsordenen og har været med til at øge samspillet mellem de forskellige strategier og politikker, der har relevans for havet.
En række miljøorganisationer har udtalt kraftig kritik af havstrategien, som de mener er alt for uambitiøs.
De mener, der er brug for stærkere indsatser. Tilstanden for det danske havmiljø er nemlig generelt ikke særligt god. For kommercielt udnyttede fiskearter er under halvdelen af 22 undersøgte arter vurderet som værende i god tilstand. For de fiskearter, der ikke udnyttes kommercielt, er knapt en fjerdedel i god stand.
I 2019 begyndte så den treårige Havstrategi II, der indtil 2021 skal skabe overblik over tilstanden i havet via ny viden og opdaterede overvågningsmetoder. Strategien skal derefter følges op af et indsatsprogram, der skal opnå og opretholde den gode tilstand i havet. Det handler blandt andet både om biodiversitet, forurenende stoffer, havbundens tilstand, og affald i havet, herunder ikke mindst plastik.
Havet er klimaets kølesystem
Selvom verden gør fremskridt for at beskytte og bruge havene bedre, er der stadig en stor udfordring, som det bliver sværere at løse. Klimaforandringer rammer verdenshavene mindst lige så hårdt som oppe på land, og måske faktisk endnu hårdere.
Det skyldes, at havet hvert år absorberer godt en fjerdedel af de udledninger af CO2, som menneskeheden har udledt det år . Men selvom det fjerner drivhusgassen fra atmosfæren, og dermed fjerner en del af den globale opvarmning, er det ikke kun en fordel, for havets evne til at optage klimagasser er ikke ubegrænset. I havvandet bliver CO2 nemlig til kulsyre, hvilket gør vandet mere surt. Det er et problem for alle de mange væsener, der bruger kalk til at lave skaller og huse af, for eksempel snegle, muslinger og koraller. Hvis havet bliver for surt, kan de ikke længere klare sig.
Et andet problem er, at havene også opsuger varme. Hele 90 procent af den øgede varme, den globale opvarmning skaber, ender hvert år i oceanernes dyb. Verdenshavene er enorme – over 1,3 milliarder kubikkilometer vand – og de virker som en enorm varmedunk, der langsomt bliver lunere og lunere.
Selvom vandet i de øverste meter af havet kun er blevet i gennemsnit 0,13 grader varmere pr. årti i de seneste 100 år, dækker gennemsnitstemperaturen ligesom på land over, at der kan være langt større temperaturforskelle lokalt. Koraller er meget følsomme overfor vandtemperatur, så disse undervandshedebølger er allerede gået hårdt ud over koralrev flere steder i verden.
Det er ikke længere nogen teori om, hvad der vil ske engang i fremtiden: Cirka en femtedel af alle koraller i verden er allerede døde i løbet af de seneste blot tre år . Blandt andet er Australiens berømte Great Barrier Reef ikke længere så levende, som det har været. Og problemet forventes kun at blive værre i takt med vores udledninger af CO2.
Igen er det ikke kun et spørgsmål om at bevare smuk natur for naturens egen skyld. Verdens koralrev er direkte livsgrundlag for omkring 500 millioner mennesker via turisme og fiskefangst. Derfor er det ikke længere nok, at vi styrer fiskeriet fornuftigt og mindsker forureningen. Klimaforandringerne skal også under kontrol, hvis vi skal redde livet i havet – og os selv.
26 %
1/5
Gør Verdensmål til vores mål - de danske målepunkter
I rapporten Gør Verdensmål til Vores Mål har Danmark fået sine egne målepunkter, som gør det muligt at arbejde for en mere bæredygtig verden i et dansk perspektiv.
Industri, innovation og infrastruktur
Den grønne omstilling har været en rød tråd i debatten om dette Verdensmål i en dansk sammenhæng. Virksomheders værdikæder og infrastruktur bliver også fremhævet som eksempel på noget, der har brug for en omlægning for at opnå øget bæredygtighed, herunder inden for energi- og ressourceeffektivitet og udledning af drivhusgasser. Men også samfundsmæssige problemstillinger, som den tid, vi spilder ved at sidde i bilkøer, vedrører dette Verdensmål.
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Danske byer ligger i top globalt set, når vi taler om bæredygtighed og livsvilkår. Danmark er blandt de førende inden for byplanlægning, og stort set alle danskere har adgang til vand, energi, energi og transport. Men der er også områder, hvor vi kan skabe mere inkluderende, grønne og bæredygtige byer og lokalsamfund, og vi står ligesom resten af verden overfor udfordringer med at håndtere stigende befolkninger i byerne og at håndtere skaderne fra klimaforandringernes mere ekstreme vejr.
Bæredygtigt forbrug og produktion
I Danmark lever mange et godt liv, men vi forbruger også store mængder af ressourcer for at opretholde livskvaliteten. Håndteringen af råmaterialer og affald skal i større grad ses i et cirkulært økonomisk perspektiv, hvor materialer bliver genanvendt i stedet for at ende som skrald i forbrændingen. Her er det ikke nok at se på husholdningsaffaldet, men især også på affald fra byggeindustrien, som står for hele 36 procent af det samlede affald.
