23. oktober 2020

Blåhvalerne vender langsomt tilbage

Antallet af blåhvaler stiger, hvilket bringer håb for verdens største truede dyr.

I dag er blåhvalen fredet og må ikke længere jages. Foto: Michael Bamford CCBY

I dag er blåhvalen fredet og må ikke længere jages. Foto: Michael Bamford CCBY

Engang var blåhvalerne talrige i verdens have – nu er der kun et fåtal tilbage af det største dyr, som nogensinde har levet på jorden. 

Den massive hvalindustri og jagten på blåhvaler i årene 1865-1966 reducerede bestanden voldsomt, og det er den største grund til, at arten stadig er truet den dag i dag.

Men nu er der godt nyt for det enorme pattedyr. For indenfor de seneste 30 år er antallet af blåhvaler steget markant, fortæller hvalbiolog Carl Kinze, der er uddannet på Københavns Universitet, tidligere forsker på Zoologisk Museum og i dag driver hjemmesiden www.hvaler.dk.

“Især i det antarktiske hav ser vi flere og flere blåhvaler. Bare mellem årene 1995-2018 har der været en tredobling af bestanden i området.”

Voldsom hvalfangst

Den kommercielle hvalfangst af blåhvalerne startede omkring år 1865 med opfindelsen af harpunkanonen og dampskibe, som gjorde det muligt at jage de hvalarter, som indtil da havde været for hurtige for sejlskibe. 

Det fik store konsekvenser for bestanden af blåhvaler. De knapt 100 års jagt på blåhvalerne reducerede bestanden til grænsen af udryddelse.

“Hvalfangerne tømte næsten hele Nordatlanten for blåhvaler. Derefter søgte hvalfangerne sydpå og begyndte slagtningen på ny,” siger Carl Kinze. Han fortæller, at da forbuddet mod at dræbe blåhvaler blev indført i 1966, havde hvalindustrien dræbt cirka 400.000 blåhvaler.

“Hvalfangsten gav bestanden et knæk, og det har været en sej kamp for blåhvalen at komme op på ‘lufferne’ igen,” siger han.

Det gik meget langsommere, end man havde håbet, før antallet af blåhvaler igen begyndte at stige, efter forbuddet trådte i kraft.

Hvor mange blåhvaler der er tilbage i verdenshavet på nuværende tidspunkt, er svært at fastslå. Det er svært og dyrt at undersøge, og, hvalerne bliver ikke i det samme område men flytter sig i takt med, årstiderne skifter.

Verdensnaturfonden WWF vurderer, at jordens blåhvalbestand ligger på 10.000-25.000 hvaler. Carl Kinze anslår, at bestanden er i den høje ende og nærmer sig 25.000.

Blåhvalen kan blive 33 meter lang og veje 200 tons. Foto: NOAA Photo Library CCBY

Nye trusler

Selvom den kommercielle hvalfangst ikke længere udgør en trussel for blåhvalen, er der stadig mange andre udfordringer.

Blåhvalen bliver eksempelvis forstyrret af moderne skibsfart – for selvom det enorme dyr kan lave nogle af dyrerigets kraftigste lyde og kommunikerer med hinanden på 1.000 kilometers afstand, så ligger deres sang på samme frekvensniveau som skibslyde. Forstyrrende lyde fra skibsfart kan derfor gøre det svært for det relativt lille antal tilbageværende blåhvaler at finde hinanden og formere sig.

Faktisk er der generelt store udfordringer for verdens hvaler, delfiner og andre havdyr. Det har fået forskere til at advare om, at halvdelen af jordens hvaler er i fare, og golfmarsvinet og nordkaperen er på grænsen til udryddelse.

De helt store syndere er plastikskrald og fiskenet.

Fiskeredskaber og -net er skyld i 300.000 hvaler, delfiner og marsvins død om året, og utallige havdyr dør af at spise plastik.

Da plastikken er umuligt at fordøje, ophober det sig i dyrets mave, blokerer tarmsystemet og skaber en falsk mæthedsfornemmelse, så dyret dehydrerer eller sulter ihjel.

Ifølge Carl Kinze er blåhvalen, på grund af sin store størrelse, ikke udsat for skade ved fiskenet. Blåhvalen og andre bardehvaler har heller ikke har samme risiko for at indtage større plastikprodukter, da deres barder – en slags plader i overmunden – filtrerer vandet og sikrer, at kun plankton og krill kommer igennem.

Forskere er dog nervøse for, at mikroplastik kan være farligt for bardehvaler, da der er en risiko for, at de små stykker plastik, som kan slippe igennem hvalernes filtrering, kan forgifte dyrene.

Fremtiden for verdens store havdyr afhænger derfor i en vis grad af vores plastikproblem. Flere og flere lande begynder at forbyde engangsplast, blandt andet for at forhindre, at plastikken ender i havet.

Så selvom hvalerne endnu ikke er sikret, er stigningen af blåhvaler positivt. ”Hvis den stigning, vi har set i bestanden enkelte steder, afspejler resten af verden, så er det godt nyt for blåhvalen,” siger Carl Kinze.

Seneste