22. marts 2026
Danmark har fået sine første fiske-pusterum
Dele af Lillebælt og Øresund er blevet til Danmarks første naturnationalparker i havet. Og selvom beskyttelsen ikke er perfekt, så er den stor og historisk, mener Danmarks Naturfredningsforening.
”Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst og så klart, som det reneste glas.” Sådan begynder H.C. Andersens eventyr ’Den Lille Havfrue’.
Men for mange er mødet med havet langs de danske kyster langt fra så idyllisk. Fedtemøj og anden algevækst fylder i fjordene, havbunden i Østersøen er gold og død efter iltsvind, og færre og færre fisk havner i fiskernes net, fordi deres bestande er blevet så små.
Men nu har vi taget endnu et lille skridt på vejen til et bedre dansk hav. Danmark har nemlig fået sine to første marine naturnationalparker – altså nationalparker i havet – én i Lillebælt og én i Øresund.
Det er sket, efter en aftale, der involverer næsten alle Folketingets partier, er faldet på plads. Og aftalen skaber en meget stærkere beskyttelse af områderne end hidtil. Samtidig har staten afsat 100 millioner kroner, der skal bruges til genopretning af og formidling om områderne.
”Det er både stort og historisk, at Danmark nu får naturnationalparker ude i havet, med en langt stærkere beskyttelse af de marine dyr og planter. Det er en vigtig beslutning for livet under havoverfladen, og den kommende naturgenopretning i de nye parker kan give et tiltrængt løft til vores pressede danske havnatur,” siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding.
De nye parker redder ikke de danske have i sig selv. Landbrugets skadelige udledning af gødning, der fremmer algevækst, som kvæler vores farvande, har de eksempelvis ingen indflydelse på. Men de fjerner mekaniske presfaktorer, der ødelægger omgivelserne direkte, og det giver livet i havet et vigtigt pusterum.
Nationalparken ved Sjællands kyst omfatter hele Øresund fra Gilleleje til Amager, kystområdet i Køge Bugt og næsten hele Stevns. I Lillebælt strækker området sig fra det smalle stræde ved Trelde Næs og Bogense i nord til farvandet omkring Als og Assens. Grafik: Teo Olsen
Ro til marsvin og havbund
Udover den generelle beskyttelse af de marine naturnationalparker, så starter man også en forsøgsordning for fartbegrænsning for fritidsfartøjer i den smalleste del af Lillebælt, som er en del af det nye, beskyttede område.
Her finder vi nemlig Danmarks højeste koncentration af en helt særlig beboer, Danmarks mindste hval, marsvinet. Og de har nemlig brug for særlig beskyttelse, forklarer Maria Reumert Gjerding.
”Vores danske hval marsvinet har det skidt. Støj fra motorbåde forstyrrer marsvinet og forsøg med fartbegrænsning, der hvor der er allerflest marsvin i Danmark, er et nyt konkret tiltag, der forhåbentlig kan give marsvin mere ro og bedre forhold her,” siger hun.
Bundtrawl var allerede forbudt i områderne, hvor de nye nationalparker ligger. Øresund er faktisk det område i Danmark, hvor det har været forbudt at bruge bundtrawl i længst tid. Men vi skader ikke kun havbunden, når vi pløjer igennem den for at fange fisk. Det gør vi også, når vi graver sand og sten til byggeprojekter op derfra. Og det bliver de nye parker nu også beskyttet imod.
”Det er positivt, at der med aftalen om de marine naturnationalparker er blevet besluttet en reduktion af råstofområderne, så parkerne friholdes fra indvinding af grus og sand,” siger Emilie Kallenbach, der er havpolitisk rådgiver i DN.
I Køge Bugt betyder det for eksempel, at store områder reserveret til råstofindvinding, nu er blevet fjernet, så der kommer sammenhængende områder uden forstyrrelse.
Marsvinet er den hyppigste dansk hval. Især i Lillebælt er der en høj koncentration af denne lille tandhval, der med sin meget gode hørelse er særligt sårbar over for larm. Foto: Ecomare/Sytske Dijksen
Havbruget presser stadig
Der er dog ét område, hvor de nye marine naturnationalparker kommer til kort: havbruget. Her bliver fisk opdrættet i store net ude i vandet, og rester fra deres foder, afføring, kobber fra burene og medicin forurener vandet omkring dem.
”Havbrug udleder store mængder urenset spildevand direkte ud i det pressede havmiljø. Det er godt, at aftalepartierne slår fast, at havbrug ikke er i overensstemmelse med en marin naturnationalpark,” siger Maria Reumert Gjerding.
Men selvom havbrug teknisk set ikke er tilladt i naturnationalparkens område, så ser det anderledes ud i praksis, forklarer Emilie Kallenbach.
”Ved den marine naturnationalpark i Lillebælt er der tre havbrug, hvoraf to ligger i kanten af den kommende park, og et ligger centralt i parken. Selvom ingen af havbrugene teknisk set indgår i området, vil forurening fra havbrugene dog påvirke tilstanden i parken,” siger Emilie Kallenbach.
Indtil videre er der ingen plan for, hvordan havbrug kan udfases. Derfor opfordrer DN til, at politikerne lovgiver på området, så det kan ske herhjemme.
Penge til genoprettelse og formidling
Til trods for at havbruget stadig får lov til at presse miljøet, er der for DN dog ingen tvivl om, at de nye marine naturnationalparker er et stort fremskridt for havet omkring Danmark.
”Det er positivt, at aftalen ikke kun handler om nye streger på et kort, men også indeholder konkret beskyttelse og midler til at genoprette naturen i området,” siger Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelsen.
Emilie Kallenbach er helt enig.
”Vi er overordnet set meget tilfredse med de nye marine naturnationalparker,” siger hun.
Med aftalen er der nemlig også fulgt ekstra midler med. Og de skal ikke kun bruges på at genoprette natur med ting som stenrev, men også til formidling om livet i og omkring havet i områderne.
”Det er en god investering, hvis vi gerne vil have flere til at interessere sig for havet, fascineres af det og passe på det,” forklarer Emilie Kallenbach.
