Det første land i Afrika udrydder overset parasitsygdom

Som det første land i Afrika er Niger lykkedes med at komme flodblindhed til livs. 

Flodblindhed er ikke nogen rar sygdom. Den kommer fra en parasit, som egentlig er en meget lille orm, der bliver overført til huden gennem bid fra en sortflue. Når ormene er kommet ind under huden, laver de flere små orme, der bliver kaldt for mikrofilarier. De bevæger sig rundt i huden og gør den tør, skællende og kløende.

Det kan være smertefuldt og invaliderende nok i sig selv. Hvis ormene kommer til øjnene, kan det give betændelse, som så kan føre til blindhed – deraf navnet på sygdommen. 

“Så det er en rigtig modbydelig sygdom, man kan få,” lyder det fra Jørgen Kurtzhals. 

Han er prodekan for uddannelse på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, og så er han professor i klinisk parasitologi og international sundhed. 

“Men,” siger han. “De fleste, der har den, mærker slet ikke noget til den. Hvis man bare har en enkelt knude med et par enkelte ormepar, så kan man godt leve godt og lykkeligt i mange år uden at blive syg af det. Sådan er det jo tit med parasitter. De er gode til at flyve under radaren, fordi de jo er specialister i at leve i fremmede organismer.” 

De seneste 40 år har Jørgen Kurtzhals arbejdet med parasitter og infektionssygdomme i Afrika og Asien. Så selvom han ikke har forsket specifikt i flodblindhed, ved han rigtig meget om sygdomme, der kommer fra parasitter. 

En game changer

Folk i Niger skal altså ikke længere frygte bid fra sortfluen. Men flodblindhed er stadig et problem andre steder i verden.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har ikke nye, specifikke tal på, hvor mange der er inficeret med ormene, der giver flodblindhed. Men organisationen vurderer, at knap 250 millioner mennesker har brug for massebehandling – langt, langt de fleste bor i Afrika syd for Sahara. 

Når man giver massebehandling mod en sygdom, er det hele befolkningsgrupper, der får behandlingen, uanset om de er smittede eller ej, for at komme en sygdom til livs. 

Det er hovedsageligt dét, man har gjort i Niger for at udrydde sygdommen, ligesom man også har sprøjtet med insektmidler steder, hvor man ved, sortfluen lever. 

Det har tidligere været svært at behandle sygdommen. For hvis man dræber ormene i huden, kan de udskille stoffer, som kan give nogle kraftige allergiske reaktioner, fortæller Jørgen Kurtzhals.  

Men i slutningen af 1980’erne kom der så en ny slags behandling på bordet: ivermectin.

“Man opfandt ivermectin, som ikke slår de voksne orme ihjel, men som kun slår larven ihjel. Det gav nogle helt nye muligheder for at holde sygdommen nede. Og det har været en game changer for kontrol af sygdommen,” forklarer professoren. 

Selvom Niger er det eneste afrikanske land, der er blevet certificeret fri for flodblindhed af WHO, sker der også fremskridt i flere af regionens andre lande. I 2022 stoppede Senegal med at behandle mod sygdommen, fordi den potentielt er under kontrol, og på verdensplan er det 1,8 million mennesker, som lever i områder, hvor der før var risiko for flodblindhed, men hvor der nu ikke længere er behov for massebehandling. 

Kan flytte tilbage til floden

Det er et fremskridt i sig selv, at folk, der bor i Niger, ikke længere risikerer blindhed og invaliderende kløe i huden på grund af flodblindhed. Men der er også en anden grund til, at det er godt, sygdommen er fortid i landet. 

Sortfluen lever nemlig steder, hvor der løber vand. Det betyder, at det hovedsageligt er personer, der bor tæt ved store floder – igen, deraf navnet – der risikerer at få sygdommen. Samtidig er det også tæt på floderne, det er bedst at bo, når man har brug for vand for eksempel til landbrug. 

“Men hvis der er sygdom forbundet med floderne, så flytter folk væk. Det vil sige, at nogle af de områder, som er rigtig velegnede til landbrug, har folk forladt, simpelthen af frygt for flodblindhed,” forklarer Jørgen Kurtzhals. “Så i og med, at man kan bekæmpe flodblindhed, så vil man også kunne opnå, at folk flytter tilbage til de her områder.” 

Og så tilføjer han: “Niger er jo et tørt land, så der kan man sige, at det har endnu større betydning, at man kan bo omkring floderne.” 

En overset sygdom

Flodblindhed er en såkaldt negligeret tropisk sygdom. De er en kategorisering af 21 forskellige sygdomme, som også er kendt som NTDs, forkortelsen af den engelske samlebetegnelse neglected tropical diseases.  

De er negligerede – oversete eller forsømte – fordi de ikke får lige så meget opmærksomhed fra myndigheder, forskere og sundhedsorganisationer som store sygdomme, eksempelvis tuberkulose eller hiv/aids. Det er blandt andet, fordi NTDs især rammer verdens fattigste og mest marginaliserede mennesker. 

“Man kan jo groft sagt sige, at næsten alle sygdomme, der rammer lav- og mellemindkomstlande selektivt, og som altså ikke i særlig høj grad rammer i det globale nord, de har det med at blive negligeret og få alt for få ressourcer,” siger Jørgen Kurtzhals. 

Men selvom de er oversete, sker der langsomme fremskridt for at behandle lige netop denne her gruppe af lidelser fra parasitter, bakterier, svampe, gifte og virusser. 54 lande verden over har nemlig udryddet mindst én af sygdommene fra hele sit område.