08. maj 2022

Bloddroner redder liv i Rwanda: "Indenfor ganske få år vil droner blive brugt i det danske sundhedsvæsen"

Droner har transformeret blodtransport i Rwanda, hvor pakker med blod dumper ned fra himlen. Snart bliver droner en almindelighed i dansk luftrum, vurderer ekspert.

Foto: Zipline International

Du øjner noget sølvfarvet, der glimter som en perle i horisonten, mens du står i Rwandas bjergrige geografi, præget af ujævne veje. Det lille afrikanske land er hjem til 12 millioner mennesker, hvoraf over 80 procent bor spredt udover landdistrikter.

Det sølvfarvede objekt nærmer sig i en glidende bevægelse. Du aner to røde vinger, en sølvfarvet krop.

Maskinen hænger omtrent 100 meter oppe i luften, lige over dit hoved, da den åbner en luge i skroget og giver slip på en pakke. En hvid faldskærm folder sig ud i luften, pakken daler mod jorden og lander et par meter foran dine fødder. Pakken er fuld af blod.

Dette scenarie er virkelighed i Rwanda, hvor det californiske start-up-firma Zipline igennem de seneste fem år har transformeret måden, hvorpå blod leveres i landet.  

Zipline er nok dem, der har fløjet flest af denne type flyvninger. De har flyttet utroligt mange blodpakker og sandsynligvis også reddet menneskeliv på den konto.

Kjeld Jensen, SDU-lektor og droneekspert

Læge i Rwanda modtager pakken med blod. Foto: Zipline International

Hvis du ikke lige er opdateret på, hvorfor det kan være vigtigt at få akut adgang til pakker med blod, så følger her en kort opsummering:

Hurtig adgang til blod i en nødsituation kan betyde forskellen på liv og død – for eksempel, når et menneske forbløder efter en bilulykke. Eller for at redde en mor, der mister blod under en fødsel. Eller et nyfødt barn, der lider af anæmi, dvs. blodmangel.

At få hurtig adgang til blod er lettere i større byer med hospitaler og god infrastruktur, men sværere i et land som Rwanda, hvor lægebehandling oftest foregår på mindre klinikker, der ligger spredt udover geografien, og som ikke altid har brugbart blod på lager.

Droner forbedrer service

Nu findes der for første gang klare beviser for, at bloddronerne på Rwandas himmel har transformeret blodtransporten i landet ved at reducere leveringstider og spild af blodprøver.

13.000 droneleverancer er blevet analyseret i perioden 2017 til 2019 i en uvildig undersøgelse, der er udgivet i apriludgaven af Lancet Global Health.

Halvdelen af ordrerne tog 41 minutter eller mindre at levere med drone. Mediantiden med bil lå på to timer. Det betyder helt konkret, at levering med drone er mellem 79-98 minutter hurtigere, lyder det i undersøgelsen.

Zipline-drone affyres fra en rampe. Foto: Zipline International

Droner har desuden reduceret mængden af blod, der når at blive for gammelt eller helt går til spilde. Allerede 12 måneder inde i den tre-årige undersøgelsesperiode havde droner reduceret mængden af spildt blod med 67 procent.

”Jeg har ikke læst undersøgelsen, men der er sandsynligvis ingen grund til at kritisere dens resultater,” siger Kjeld Jensen, en SDU-lektor og droneekspert, der står i spidsen for projektet Healthdrone, som lige nu tester droner i det sydfynske øhav for at komme nærmere, hvordan droner kan komme den danske sundhedssektor til gavn.

Han fortsætter:

“Zipline er nok dem, der har fløjet flest af denne type flyvninger. De har flyttet utroligt mange blodpakker og sandsynligvis også reddet menneskeliv på den konto.”

Kjeld Jensen vil ikke sætte dato på, men han fortæller, at ”der ikke går frygteligt lang tid, før man kan se droner flyve ind over Svendborgsund” i Danmark.

”Vi arbejder med en anden type droner end Ziplines. Deres droner letter ved affyring fra en rampe, hvorefter de flyver ud og leverer deres last, for derefter at flyve hjem og lande i noget, der ligner en springmadras på jorden,” fortæller Kjeld Jensen og fortsætter:

”Vi arbejder på Sydfyn med såkaldte eVTOL-droner (eVTOL står for electrical vertical take-off and landing, red.), der selv letter horisontalt som en helikopter – men når de er kommet op i flyvehøjde, så dykker de fremefter og flyver som et almindeligt fastvingefly,” siger han.

eVTOL-droner er mere brugbare i en dansk kontekst, hvor det kan være vigtigt, at dronen er i stand til at lande på for eksempel et hustag i en by eller i en baghave på en ø, hvor livgivende medicin, hjertestartere eller noget helt tredje viser sig livsnødvendigt.

”Indenfor ganske få år vil droner blive brugt i det danske sundhedsvæsen, men også i forhold til sikkerhed og beskyttelse af miljøet. De sikrer en hurtig og effektiv logistik, og de er ofte mere bæredygtige end andre transportformer, fordi de er batteridrevne” vurderer Kjeld Jensen, der også pointerer, at dronerne faktisk kan gøre det muligt for det danske samfund at spare penge:

”Vi kan spare penge på med de her droner, fordi de kan arbejde fuldautomatisk.”

Danskerne ønsker droner goddav

Danskerne er i overvejende grad positive overfor brug af droner i samfundet, hvis de da bliver brugt til noget, som anses for at være et fornuftigt formål, herunder sundhed, politi eller landbrug, fortæller Kjeld Jensen.

Droneeksperten refererer også til tidligere undersøgelser, der viser, at folk i byer typisk reagerer positivt overfor droner, når de har en klar forståelse af, hvad dronen foretager sig:

”Mennesker kan godt kan lide, at dronen har en særligt genkendelig farve – og det er endnu bedre, hvis for eksempel en sundhedsdrone også har et blink på, så den signalerer udrykning,” fortæller Jensen, der også selv kan blive mistænksom overfor uidentificerede droner:

”Jeg arbejder med droner hver dag, men når jeg er på ferie, og jeg ser en drone, der hænger over stranden, så tænker jeg jo også, okay, tager den billeder eller tager den ikke billeder? Derfor har vi som konsekvens besluttet, at der ikke er kameraer i vores sundhedsdroner,” fortæller Jensen om Healthdrone-projektet og uddyber:

”I nogle situationer kunne kameraet være rart at have, men der er større værdi i ikke at have det, fordi for så kan vi sige til folk, at der bliver ikke privatlivsproblemer med de droner, som vi arbejder med nu.”

Indenfor ganske få år vil vi se droner blive brugt i det danske sundhedsvæsen, men også i forhold til sikkerhed og beskyttelse af miljøet.

Kjeld Jensen, SDU-lektor og droneekspert

Undersøgelse: Droner i offentligheden

Undersøgelsen "Drone public" omhandler offentlighedens bekymringer vedrørende droner i byrum.
Læs rapporten

Kort om Ziplines droner

Dronen flyver med 101 km i timen i en højde af mellem 80 og 120 meter. Det sikrer, at leveringer bringes frem indenfor 45 minutter.

Vingefanget er 3,4 meter.

Dronen kan bære op til 1,8 kilo og flyve 300 km på en batteriladning, hvorfor dronerne begrænser sig til destinationer, der ligger maksimalt 80 km væk.

Hvert såkaldt distributionscenter er i stand til at udføre 500 leveringer om dagen.

Dronen har en indvendig kulfiberramme og en ydre polystyrenskal.

Kilde: Zipline

 

 

Video: Se journalisten Rasmus fortælle om bloddronerne:

Dette indhold bruger cookies.
Ret dine indstillinge her