28. March 2021

Efter 50 års kamp: Oprindeligt folk får regnskoven tilbage

Naso-folket i Panama vinder historisk sag, der giver dem ret til 160.000 hektar af deres forfædres land.

Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Landet strækker sig, langt og smalt, som en tragt, der både forener og deler to meget forskellige verdensdele: Nord- og Sydamerika. Panama bliver kaldt et delt land, der forener verden, og indenfor landets grænser er der meget som deler, mere end forener, dets befolkning.

Naso-folket er et af Panamas syv oprindelige folk. I 50 år har de kæmpet for landområder, som har tilhørt stammens forfædre gennem flere århundreder – og nu har deres kamp endelig båret frugt. I oktober 2020 afgjorde Panamas højesteret, at stammens 3500 personer får juridisk kollektiv ret til territoriet – et område, der er næsten lige så stort som Lolland og Falster tilsammen.

”Det er en meget positiv og kærkommen dom, som giver håb,” siger Jakob Kronik, der er international chef for den danske miljøorganisation Verdens Skove, som arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af skovene.

Skovenes beskyttere

”Den vestlige verdens behov for ressourcer går ud over skovene. Rigtigt mange skove bliver brændt ned, for at gøre plads til eksempelvis kvæg, sojaproduktion, der går til foder til bl.a. danske svinebesætninger, og palmeolieproduktion, som findes i mange produkter i danske supermarkeder,” fortæller Jakob Kronik. Han fortæller, at en af de bedste måder at beskytte skovene på – ikke kun i Panama, men globalt, er at give områderne til de oprindelige folk:

”De oprindelige folk lever i overensstemmelse med skoven og bruger den på en måde, som ikke ødelægger den,” siger Jakob Kronik og fortæller, at der er beviser for, at de oprindelige folks områder er meget bedre beskyttede end statsejede nationalparker eller private skove.

”Verden står over for to store kriser, som vi skal håndtere over de næste få år: biodiversitet og klimaet. Og det går mildest talt forfærdeligt. Verdens skovafbrændinger ødelægger ikke kun biodiversiteten, men udleder omkring 12 procent af klodens drivhusgasser om året. Det er mere CO2 end hele EU tilsammen,” fortæller Jakob Kronik.

Verdens skove fungerer som en kæmpestor svamp, der opsuger CO2 fra atmosfæren. Når skovene bliver brændt ned, udleder det CO2, og samtidig bliver denne CO2-opsugende svamp og klodens kapacitet til at kurere sig selv mindre.

”At give de oprindelige folk rettigheden til det land, som var deres i første omgang, er godt for både biodiversiteten, klimaet og de oprindelige folk. Det er en af de lavthængende frugter, som kan give en kæmpe klimagevinst,” siger Jakob Kronik.

Historisk sejr

Panamas oprindelige folk udgør omkring 15 procent af landets befolkning, og 72 procent af landets skove ligger i deres traditionelle områder. Men selvom både Panamas egne love og folkeretten anerkender, at oprindelige folk har ret til deres forfædres territorier, kæmper mange stadig for at få den officielle anerkendelse fra staten.

”Det lyder jo helt vildt, at de ikke har ret til deres egen skov. For det er er dem, som hele tiden har været der og det moderne samfund, som har overtaget mere og mere af området over de sidste par hundrede år. Derfor er det en historisk sejr, at Naso-folket nu bliver herre i eget hus,” siger Jakob Kronik.

I 1980’erne inddrog Panamas regering store dele af Naso-folkets territorier til to nationalparker: La Amistad National Park og Palo Seco-skovreservater. Siden har regeringen argumenteret for, at området ikke kunne gives tilbage til Naso-stammen, fordi nationalparkerne var statens eje, fortæller Jakob Kronik.

Med højesteretsafgørelsen får Naso-stammen ret til disse parkers 160.000 hektar skovområder, som de skal forvalte.  Dommen er ikke kun vigtig for Naso-folket, som nu kan danne et delvist autonomt stammekongerige i området, men kan også have betydning for, at der træffes lignende afgørelser i andre sager, vurderer Jakob Kronik. Dommen slår nemlig fast, at et områdes status som nationalpark ikke bør være en hindring for det oprindelige folks ret til området.

”Globalt set går det den forkerte vej for verdens skove, og oprindelige folk er pressede i hele verden. Men der er lyspunkter og fremskridt, som med Naso-folket, som efter 50 års kamp har fået ret til deres egne skove. Og det gør mig optimistisk for fremtiden,” siger Jakob Kronik.