26. januar 2020
En milliard østers skal redde New Yorks havn
Tomme østersskaller fra New Yorks restauranter skal chokstarte havnens økosystem igen efter rovdrift og forurening.
En milliard østers i New Yorks havn skal redde havnens økosystem. Foto: U.S. Army Corps of Engineers Norfolk District CCBY
Da hollandske nybyggere landede på Manhattan og opførte byen Ny Amsterdam i starten af 1700-tallet, vrimlede bugten ud for øen med liv. Fisk i massevis svømmede rundt mellem enorme rev, hvor geledder af østers voksede på rad og række. Østers var kernen i bugtens økosystem, og østersbankerne fyldte dengang ti gange så meget som hele Københavns nuværende areal.
Indbyggerne i Ny Amsterdam, der senere skulle blive til New York City, kastede sig sultne over overfloden. I 1900-tallet var New York verdens Oyster Capital: Hjem til næsten halvdelen af verdens østers. Der blev spist en million om dagen i byen, og østersskaller blev brugt som brosten og knust til cement.
Økosystemet kunne ikke klare sådan en rovdrift. I 1906 blev de sidste østers spist, og den voksende forurening fra byen gjorde det umuligt at genetablere østersbankerne. Østers renser nemlig havvandet, og uden dem døde resten af livet i havnen.
Havnens vigtigste art
I seks år har en gruppe new yorkere, hjulpet af tusindvis af lokale frivillige og skolebørn, kæmpet for at reetablere østersbankerne. Simpelthen for at redde livet i havnen og bugten. Organisationen hedder Billion Oyster Project, og målet er at få en hel milliard østers tilbage i den enorme havn inden 2035. Indtil videre har de sat mere end 30 millioner ud.
”Jeg kalder østers for økosystemingeniører, fordi de har et uforholdsmæssigt positivt aftryk på deres økosystem,” siger Murray Fisher, grundlæggeren af Billion Oyster Project, på organisationens hjemmeside. ”De er den vigtigste art i New Yorks havn, og de fører til øget biodiversitet, en større rigdom af fisk og marineliv, og de øger vandets klarhed og kvalitet.”
Østers virker nemlig som naturlige rensningsanlæg, der hver kan filtrere 90 liter vand om dagen for udvaskede næringsstoffer, der ellers fører til algevækst og iltsvind. Kommer der en milliard østers, kan de filtrere mængden af vand i havnen hver tredje dag. Samtidig vokser østers ovenpå hinanden, ligesom koraller, og danner derved rev og banker, der bliver til leve- og gemmesteder for andre dyr i havnen.
”Det er som at chokstarte økosystemet,” siger Murray Fisher.
Elever laver østersbørnehaver
Hele operationen er drevet af genbrug. Østerslarver vokser nemlig nemmest på andre østers, så Billion Oyster Project samler tomme østersskaller ind fra flere end 75 restauranter i New York, der bliver til små ”børnehaver”, hvor larverne kan vokse sig store. Hver østersskal kan være hjem for 20 larver, der sætter sig fast på skallen, før de danner deres egne skaller og vokser sammen i store klaser, der kan sættes ud i havnen.
I alt har de indsamlet og genbrugt næsten 700 ton østersskaller. Det kræver hårdt manuelt arbejde med at samle skallerne ind, dynge dem op i bunker, så vind og vejr kan rense dem, sætte dem i store tanke, hvor larverne kan sætte sig på dem, og til sidst at sætte østersklaserne ud i vandet. Det har flere end 6.000 lokale skoleelever i tidens løb arbejdet med som en del af deres undervisning, og tusindvis af andre new yorkere har også lagt frivillige arbejdstimer i det enorme projekt med at genoprette havnens økosystem med en milliard østers.
”En milliard østers er en dråbe i havet i forhold til hvor mange, der var engang,” siger Pete Malinowski, direktør i Billion Oysters Project. ”Men vi tror, at en indsats i den størrelse er nok til, at østersbestanden kan reproducere og begynde at komme naturligt tilbage.”
