Fattigdom kan blive fortid i 2030

79 procent af danskerne tror ikke, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød. Det viser den seneste meningsundersøgelse, som Verdens Bedste Nyheder får lavet hvert år for at følge danskernes opfattelse af situationen i udviklingslande.

”Tallet er ikke overraskende, når man ser på mainstream-medier, der primært dækker om pludselige katastrofer, voldelige borgerkrige og terrorangreb i udviklingslande. Men faktisk har verden taget stormskridt i den rigtige retning, særligt i kampen mod fattigdom,” forklarer Thomas Ravn-Pedersen, der er sekretariatsleder i Verdens Bedste Nyheder.

700 millioner fik bedre muligheder

For 15 år siden blev alle verdens ledere enige om en ambitiøs plan: At halvere ekstrem fattigdom på kloden. Det var det første af de otte mål, der herhjemme går under 2015 Målene, der som navnet antyder, har deadline i år. Fattigdoms-målet skiller sig også ud ved at være det første, der ramte målstregen – endda fem år før deadline.

Tilbage i 1990 levede 1,9 milliarder mennesker i verdens udviklingslande i ekstrem fattigdom. Eller hvad der svarer til 47 procent. I 2010 var andelen halveret til 22 procent. Det betød, at 700 millioner mennesker var blevet løftet over FN’s fattigdomsgrænse på 1,25 dollars om dagen ifølge FN’s seneste statusrapport.

Resultatet tager højde for befolkningstilvæksten i samme periode og kan lidt forsimplet forklares med en kombination af, at mange udviklingslande har oplevet en massiv vækst trods den globale finanskrise, flere investeringer udefra, og at de nye ressourcer er blevet mere ligeligt fordelt i befolkningerne end tidligere.

Den anden halvdel skal med

Selvom resultatet ofte bliver fremhævet verden over som et af de mest markante fremskridt i global udviklingshistorie, lever 1,2 milliarder mennesker stadig for under 1,25 dollars om dagen. Et beløb, som både skal dække udgifter til mad, husly, lægebesøg og skolegang.

Størstedelen af klodens fattigste er koncentreret i kun fem lande: I 2010 levede en tredjedel i Indien. Kina, der ellers løftede 680 millioner kinesere ud af ekstrem fattigdom fra 1981 til 2010, huser stadig ca. 13 procent af verdens fattige, og kommer dermed ind på en andenplads. Nigeria følger efter med ni procent, mens Bangladesh og Den Demokratiske Republik Congo begge står for fem procent. Tilsammen er de fem lande hjem for ca. 760 millioner mennesker, der dagligt må klare sig for under 1,25 dollars.

Vækst gør det ikke alene

Verdens ledere tager til FN i New York til september for at lægge en ny plan for global udvikling de næste femten år. Det overordnede mål er allerede offentliggjort: Denne gang skal fattigdom afskaffes i 2030.

Det lyder måske utopisk, men målsætningen er mulig ifølge blandt andet Verdensbanken, der har meldt ud, at andelen af fattige mennesker på kloden kan komme helt ned på tre procent om 15 år. Men vækst alene kan ikke rykke 50 millioner mennesker over fattigdomsgrænsen hvert år frem til 2030. Der kræver en målrettet indsats over for de 1,2 milliarder ekstremt fattige i de enkelte lande, der ikke kom med i det første opsving. De skal først og fremmest have dækket helt basale behov som rent drikkevand og sanitet, adgang til lægehjælp m.m. kombineret med adgang til arbejdspladser. Når de forhold er på plads, får den fattigste del af befolkningen i de enkelte lande nemlig i højere grad overskud til at tjene nok til løfte sig over den universelle grænse for ekstrem fattigdom. Vækstpolitikker skal med andre ord tænkes sammen med programmer og strategier, der også tager de allerfattigste med i den økonomiske udvikling.