29. juni 2025
Fed ferie: Andre sipper sangria, Gøril opererer grå stær i Tanzania
I over 20 år har to danske øjenkirurger brugt store dele af deres ferier på at fjerne grå stær i verdens udsatte egne. Nu uddanner de fremtidens læger i Tanzania.
Tidligere har Gøril Boberg-Ans haft ret omfattende maskiner med, når hun skulle operere i udlandet, som den hun her bruger til at undersøge en ung kvinde i Den Dominikanske Republik. Foto fra Red Synet
”Det er jo fantastisk, at man kan bidrage lidt ikke? Vi får en gratis uddannelse herhjemme, så jeg synes, det er meget godt at give lidt igen,” siger Gøril Boberg-Ans.
Hun er uddannet øjenkirurg og har tidligere arbejdet både på Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Men noget hun også har fået en del opmærksomhed for, er at hun og hendes mand, Jannik, i mere end 20 år har brugt de fleste af deres feriedage på at rejse ud i verden og give mennesker synet tilbage. Bogstaveligt talt.
De har fokuseret på øjensygdommen grå stær, som ifølge WHO er ansvarlig for halvdelen af alle blinde i verden.
”Alle mennesker får med tiden grå stær,” forklarer Gøril Boberg-Ans og uddyber, at det bare ofte går lidt hurtigere i de fattige lande, hvor kost og levevilkår kan fremskynde processen.
Når man får grå stær, er det den lille linse i den sorte pupil, som bliver mere og mere grålig eller gullig, indtil man ikke længere kan se ud af den.
Der er flere måder at behandle grå stær, men Gøril Boberg-Ans og hendes mand vil gerne udbrede en meget mindre indgribende og omstændig metode, som de nu tager med til en mere permanent udstationering. Den såkaldte MSICS -metode.
De har nemlig lige startet et nyt akademi i Tanzania, hvor både internationale og lokale øjenlæger kan lære den nye metode og hjælpe de lokale. I Tanzania er der nemlig langt til nærmeste øjenlæge, hvis man får problemer med synet.
”I hele det kæmpestore opland omkring akademiet er der over 350.000 mennesker – og indtil nu var der ingen øjenlæge i området,” siger hun.
En livsændrende rejse
Det hele startede tilbage i år 2000. Der blev Gøril og hendes mand sendt til Grønland for at arbejde af deres daværende arbejdsplads Rigshospitalet. De pakkede derfor kufferten, tog deres børn i hånden og rykkede af to omgange nordpå for at arbejde tre uger i Grønland. Men da de kom tilbage til Danmark, kunne de ikke helt slippe den følelse, det havde givet dem.
”Vi fik ligesom lidt blod på tanden til at komme ud andre steder i verden,” fortæller hun.
Men at rejse med sit arbejde, er ikke altid en mulighed. Det stoppede dog ikke Boberg-Ans-parret:
”Vi tænkte: Nu er vi blevet så dygtige, så nu kan vi godt tillade os at rejse ud selv,” siger Gøril og fortsætter:
”Siden da har vi brugt cirka 14 feriedage næsten hvert år på at rejse ud forskellige steder, hvor der var et behov.”
Deres rejser har ført dem til det sydamerikanske land Peru, det sydasiatiske land Myanmar og mange flere steder.
De har oftest rejst tre øjenlæger og et par sygeplejersker afsted. Og selvom de har været få hænder, har de alligevel skabt mærkbare forandringer for lokalbefolkningen.
”Vi gennemførte nok mellem 150-250 operationer om ugen,” fortæller Gøril Boberg-Ans.
Når Gøril og hendes hold ankom, var der oftest allerede en gruppe mennesker, som var blevet tilset af lokale studerende, så man var sikker på, at det var en grå stær-operation, de havde brug for.
”Vi prioriterede altid kun at operere et øje per person – så kunne vi simpelthen nå flere,” siger hun og uddyber, at man med synet på et øje sagtens kan se sine børn og komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket oftest er det største problem for de lokale.
Grå stær
●Gøril og Jannik Boberg-Ans har oprettet en organisation, hvis navn de rejser under, når de i deres ferier tager på operationsture. Her har de både været i Tanzania, Kina, Lesotho, Peru, Myanmar, Nepal og Den Dominikanske Republik.
Tidligere opererede Gøril og hendes team kun ét øje per person, så de kunne nå at hjælpe så mange som muligt. Her ses lokale i Tanzania efter operationen. Red Synet
Maskiner mistet i tolden
Når et menneske får konstateret grå stær, er der en stor risiko for, at fremtiden kommer til at foregå i blinde. Det kan have voldsomme konsekvenser for en familie i et land, hvor der ikke er et system til at gribe dem. Der kan den tabte sans betyde mangel på arbejde og med tiden også penge til mad og skolegang. I hvert fald hvis de ikke får opereret den slørede linse ud.
Noget der ikke behøver at være den mest komplicerede operation.
”Herhjemme bruger man en ultralydsmaskine, som knuser linsekernen,” fortæller Gøril Boberg-Ans.
Det er en effektiv, men ret omstændig metode. En ultralydsmaskine er nemlig både stor og – viser det sig – ret svær at få med igennem tolden, når man ankommer med fly.
”Det var altid problematisk, og vi endte ofte med både at blive forsinkede og at skulle betale ekstra for at få den med os. Det er altså et par dage, hvor vi kunne have opereret rigtig mange mennesker,” siger hun.
Men i 2012 mødte Boberg-Ans parret den nepalesiske øjenkirurg Bidya Pant, og det blev et vendepunkt.
”Alting ændrede sig virkelig der. Alt blev lettere.”
Han har nemlig udviklet MSICS -metoden, som er baseret på mere traditionelle operationer. Her er det mest avancerede redskab, man skal bringe med sig, sit mikroskop. MSICS står for Manuel Small Incision Cataract Surgery, og navnet er meget beskrivende for operationen:
”Man skærer et lille udsnit i den øverste del af øjeæblet, hvor man så kan trække den slørede linse ud og indsætte en ny glaslinse i øjet,” forklarer Gøril.
Den her metode gjorde det noget lettere at operere langt flere mennesker uden at skulle vente ved tolden i lufthavnen. En viden, Gøril gerne vil være med til at give videre.
●Dr. Bidya Pant er en meget anerkendt nepalesisk læge. Det vurderes, at han har mere end 100.000 øjenoperationer bag sig.
Udover Boberg-Ans parret har Bidya Pant også et samarbejde med den amerikanske NGO HelpMeSee.
I Nepal lærte Boberg-Ans parret den effektive MSICS-metode. Red Synet
Akademiet for fremtidens kirurger
”Jeg har altid drømt, at når jeg trak mig fra jobbet som overlæge, så ville jeg starte en skole eller et akademi, hvor andre kan lære det vi gør,” siger Gøril Boberg-Ans.
Og den drøm blev til virkelighed i 2022, hvor Gøril og hendes mand fik lov til at låne lokaler fra Karatu Lutheran Hospital, som ligger i den nordøstlige del af Tanzania tæt på grænsen til Kenya.
Derfra kan de arbejde sammen med Kilimanjaro Christian Medical Centre, KCMC, som er det man på dansk kalder et universitetshospital, og ifølge Gøril Boberg-Ans er det et af de bedre universitetshospitaler i landet. De sender nemlig løbende nogle af deres øjenlægestuderende forbi klinikken, så de også kan lære MSICS -metoden.
Det sker de fire gange om året, hvor Gøril og hendes mand fysisk er på klinikken. Samtidig inviterer de også danske kursister ned for at lære den selvsamme metode. Denne gang på begge patientens øjne. Og snart udvider de.
Med donorpenge har det nemlig været muligt at få bygget en 500 kvm bygning, som de fra 2026 kan bruge som permanent klinik.
Og det forventer hun at der sagtens kan være brug for. Mange danske øjenlæger står nemlig i kø for at lære MSICS-metoden – og det forstår hun godt.
”Altså, det er simpelthen så stort,” siger hun, når hun forklarer, hvordan det er at se folk få synet tilbage.
”Vi var engang i bunden af Himalaya-bjergene i Nepal, hvor der kom en søn, som havde gået et par dage med sin mor på ryggen, så hun endelig kunne få synet tilbage. Den glæde, de viser og har, når de får synet tilbage – det er i hvert fald alt arbejde værd.”
Tanzania Akademiet
