Flere børn i Guatemala skrubber bisserne, og det giver ikke kun færre huller

”Vi vil ha’ wienerbrød!”

Sådan råber bakterietroldene Karius og Baktus, der bor i et hul i Jens’ tand. Troldene elsker sukker, men de frygter den store stygge tandbørste.

En sand børnebogsklassiker herhjemme, der lærer børn, at sukker giver huller i tænderne.

Men børn herhjemme lærer ikke kun om tandbørstning gennem litteratur. Vi har også en over 100 år gammel skoletandpleje, hvor vi lærer at børste tænder i to minutter to gange om dagen, og vi kan endda få ordnet vores tænder i skoletiden, hvis vi får et hul.

Det er dog langt fra alle børn i verden, der har de samme muligheder som os danskere. Faktisk har millionvis af børn ikke engang en tandbørste. Det er også grunden til, at karies, der også er kendt som huller i tænderne, er den mest udbredte ikke-smitsomme sygdom i verden.

For børn betyder karies ikke bare tandpine, det betyder også følgesygdomme, dårligere livskvalitet og højere skolefravær.

Derfor er tusindvis af børn i Guatemala gennem et dansk tandsundhedsprojekt ved at lære, hvorfor det er vigtigt, at de børster deres tænder. Landets undervisningsministerium har netop udvidet indsatsen, så 10.000 børn nu får hjælp med tandbørstningen.

”Med ministeriernes ressourcer og engagement kan vi nå meget langt,” siger Mathilde Vinther-Larsen, der er sekretariatsleder i Dental Health Without Borders, eller på dansk Tandsundhed Uden Grænser, som står bag projektet.

Organisationen sender frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter på dentalmissioner til projektlande, hvor de underviser børn i tandbørstning og behandler akutte smerter i tænderne.

Udover Guatemala har organisationen i øjeblikket projekter i Rwanda og Palæstina, og de har også tidligere hjulpet tusindvis af børn i Indien, Cambodja, Peru, Vietnam og Filippinerne.

”Vores formål er, at vi skal hjælpe så mange børn som overhovedet muligt med deres tandsundhed,” siger Mathilde Vinther-Larsen.

Tandpine giver fravær

I den lille bjergrige by Rabinal i det nordøstlige Guatemala går 11-årige Gilbert Manuel i 5. klasse.

”Inden tandlægerne kom, havde jeg tandpine bagerst i min mund,” siger han og forklarer, at han først var bange, da tandlægerne kom til hans skole for at tjekke elevernes tænder.

Gilbert Manuel er blevet interviewet af Tandsundhed Uden Grænsers lokale projektleder, der har sendt en video fra Rabinal.

”De tjekkede alle mine tænder, også den tand, der gjorde ondt. Den var rådden, men det var en mælketand, så de trak den ud, og nu har jeg ikke tandpine længere,” siger han.

Det er dog langt fra alle børn i Guatemala, der kan slippe for tandpinen som Gilbert Manuel.

Ifølge Tandsundhed Uden Grænser viser en forundersøgelse fra 2019 af børns tandsundhed i Guatemala, at helt op mod 95 procent af skolebørnene i landet lider af karies, og at 38 procent af dem lider af tandpine.

Tandpine er ikke bare smertefuldt for børnene, det kan også være så forstyrrende, at det går ud over deres læring, fordi de ikke kan koncentrere sig i skolen.

”Nogle af børnene sover ikke særlig godt, fordi de har tandpine, og så bliver de i stedet hjemme,” siger Mathilde Vinther-Larsen.

Organisationen har endnu ikke resultater fra deres arbejde i Guatemala, fordi projektet stadig er nyt. Men ifølge deres tal er fraværet på projektets 29 programskoler i Palæstina faldet med 19 procent.

Mangel på tandlæger

Ifølge Mathilde Vinther-Larsen er roden til tandproblemet primært, at der er stor mangel på tandlæger og sundhedspersonale verden over.

Ifølge WHO har vi i Danmark 7,2 tandplejer per 10.000 indbygger. Det er faktisk en halvering siden årtusindskiftet.

I Guatemala har de kun 2,7 tandplejer per 10.000 indbygger. Og selvom det er en stigning på næsten én procent siden årtusindskiftet, er det stadig et stykke under verdensgennemsnittet, som er på 3,3 tandplejer per 10.000 indbygger.

I bunden af skalaen ligger Rwanda, hvor Tandsundhed Uden Grænser også arbejder. Her har de kun 0,2 tandplejer per 10.000 indbygger.

”Derfor er der mange mennesker i disse lande, der aldrig været hos en tandlæge før, og de har heller aldrig lært, at de skal børste deres tænder,” siger Mathilde Vinther-Larsen og forklarer, at i de mest udsatte områder har folk heller ikke råd til en tandbørste og tandpasta.

Men dårlig tandsundhed kan ikke kun resultere i karies og tandpine.

”Hvis du har dårlig tandsundhed, så kan det påvirke hele din krop. Det er simpelthen en indgang til en masse følgesygdomme,” siger Mathilde Vinther-Larsen.

Dårlige tænder kan på sigt påvirke hele kroppen, fordi bakterierne i munden kan sprede sig til resten af kroppen via blodbanerne og give alvorlige følgesygdomme som for eksempel diabetes, gigt og hjerte-kar-sygdomme.

Baktusser elsker sukker

Ligesom med børnebogen Karius og Baktus, så handler Tandsundhed Uden Grænsers arbejde om at uddanne børnene så tidligt som muligt.

For hvis vi fra start, imens børn stadig har sunde og raske tænder, lærer dem om tandbørstning, så kan de undgå sygdomme i fremtiden.

”Vi kører et program, hvor vi tager ud på skoler og uddeler tandbørster, tandpasta og underviser både lærere, elever og lokale sundhedsmedarbejdere i, hvad tandsundhed er, og hvordan man børster sine tænder ordentligt,” siger Mathilde Vinther-Larsen.

Derudover kommer tandbørstning på skoleskemaet. Børnene børster deres tænder sammen ovre på skolen.

Den metode har blandt andet hjulpet 11-årige Gilbert Manuel.

”Jeg har lært, at jeg ikke skal spise ting som slik og søde sager, der skader mine tænder. Jeg gør det nogle gange, men jeg ved, at jeg skal huske at børste mine tænder efter, for ellers får jeg bare huller,” siger han.

At få tandbørstning på skoleskemaet gør også, at Gilbert Manuel og hans klassekammerater har det sjovt med tandbørstningen. Det er noget, de gør sammen.

”Det sjoveste ved at børste tænder er, at det hjælper med at fjerne dårlig ånde,” siger han.

Ifølge Tandsundhed Uden Grænsers egne tal, så har indsatsen skabt resultater i deres projektlande.

På tre år er andelen af børn i projektet i Rwanda, der oplever smerter fra tænderne, faldet fra 47 procent til syv procent, og i Palæstina oplever 57 procent færre børn i projektskolerne tandpine.

Bæredygtig løsning

Det er vigtigt for Tandsundhed Uden Grænser, at de ikke bare laver lappeløsninger rundt omkring i verden. Derfor finder organisationen altid en lokalpartner, der kan hjælpe dem med deres arbejde.

I Guatemala er det organisationen Prodessa, der særligt arbejder med at øge kvaliteten af uddannelse i det mellemamerikanske land.

”Prodessa har ikke arbejdet med tandsundhed før, så det bidrager vi med. I stedet har de en masse viden om, hvordan vi skaber bedre uddannelse, fastholder børn i skolen og mindsker social ulighed. Og så har de gode kontakter til myndighederne,” siger Mathilde Vinther-Larsen.

På grund af det gode samarbejde er det lykkedes organisationen på meget kort tid at få landets undervisningsministerium med i arbejdet. De har vist ministeriet deres arbejde i Guatemala og forklaret deres resultater. Det har gjort, at ministeriet nu kan se et potentiale og har kastet penge i projektet.

Det betyder, at projektet udvides fra 7 til 15 skoler, og de når derfor ud til 10.000 børn – det er en fordobling af organisationens indsats, og måske starten på en bæredygtig løsning, hvor Guatemalas egne myndigheder investerer i god tandsundhed.

”Vores mål er jo egentlig, at vi slet ikke er nødvendige i verden. Det er nok et ret stort mål, at vi kommer til at lære alle verdens børn at børste tænder, men det ville da være en succes for os, hvis vi ikke længere er nødvendige i Guatemala,” siger Mathilde Vinther-Larsen.

Det tyder i hvert fald på, at organisationen har gjort et indtryk på undervisningsministeriet og den 11-årige skoleelev, Gilbert Manuel, der nu har fået helt styr på det med tandbørstningen.

”Efter jeg har fået hjælp, gør mine tænder ikke ondt længere. Det er blevet meget bedre. Resten af mine mælketænder er også faldet ud, så nu er mine nye tænder i gang med at vokse frem,” siger han.

Tandsundhed Uden Grænser er netop begyndt på et nyt projekt i Bolivia, og de har planer om at hjælpe børn i flygtningelejre.