Fordomme spænder ben for investeringer

”Hvorfor fanden er der ingen, der har fortalt mig det noget før?” Indignationen var klar og stemmen vred, da den 19-årige højskoleelev fra Virum havde hørt mig fortælle om, at ni ud af ti børn nu startede i skole, milliarder af mennesker, der havde fået adgang til rent drikkevand, den ekstreme fattigdom på retur og alle de andre Verdens Bedste Nyheder, vi formidler.

Det var helt tydeligt, at her var en ung mand, der følte sig snydt, fordi han i hele sin opvækst kun havde hørt om, hvor forfærdelig situationen er i ulandene.

Og nøjagtig den samme situation opstår igen og igen – nok med lidt mere diplomatisk sprogbrug, når jeg er rundtomkring i landet og fortæller om Verdens Bedste Nyheder og de store glædelige fremskridt, som kloden har taget de sidste 20 år. Derfor må jeg til Anders Ladekarl fra Røde Kors sige, at jeg er ganske uenig i, at danskerne får information nok. Der er lang vej endnu.

Spænder ben for investeringer

Da Verdens Bedste Nyheder startede i 2010, var der en klar besked fra vores fokusgrupper: Vi ved ikke nok om, hvordan det går med udviklingssamarbejdet. Vi møder indsamlingerne, men får så sjældent besked om, hvordan det er gået med hjælpen, og i medierne hører vi kun om alt det, der går galt.

Og de seneste tal fra Danida bekræfter dette. Tre ud af fire danskere synes ikke, de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Og det er også derfor, at myter og fordomme om ulandene fortsat har så godt fat i befolkningen.

Det giver danskerne et forvrænget billede af forholdene i ulandene, som den unge højskoleelev gav udtryk for, og som går igen i store dele af befolkningen. Og det spænder ben for danske virksomheder, som går glip af store investeringsmuligheder i ulandene, når de hænger fast i mediernes billeder af nød og elendighed.

Afrika har de seneste år undergået en bemærkelsesværdig forvandling. Syd for Sahara er håbløshed og fattigdom erstattet af vækst og optimisme. Med en gennemsnitlig vækst på 4,8 procent i perioden 2001-2011 er Afrika syd for Sahara blandt de hurtigst voksende regioner i verden.

Lægger man dertil, at korruptionen er dalende, infrastrukturen er forbedret, at en voksende middelklasse bruger stadig flere penge på forbrug, mens Afrika i 2040 vil have verdens største og yngste arbejdsstyrke, tegner det et samlet billede af et kontinent med store investeringsmuligheder, også for danske virksomheder.

Men problemet er, at alt for mange danske virksomheder ikke er klar over, at der er en sådan gunstig forvandling på vej, så man nu taler om det håbefulde kontinent.

Derfor er det helt essentielt, at også erhvervslivet får mulighed for at handle på et ordentligt vidensgrundlag. I udviklingsorganisationerne har vi en unik mulighed for at tilvejebringe den information. Vi er til stede i områderne. Vi kender vilkårene, mulighederne og udfordringerne. Ingen kan løfte den opgave bedre, end vi kan.

Forpligtede til at fortælle

I en branche som vores påhviler der os en særlig forpligtelse til at fortælle, hvad vi ved. Den danske befolkning har ikke mulighed for at undersøge sagen på egen hånd, når det drejer sig om forhold i fjerne egne af kloden, som kun de færreste danskere har besøgt i deres liv. Her er det essentielt, at vi bidrager med information – for vi er de eneste, der kan.

Hvis tv-nyhedernes ensidige fortællinger om sult, nød, krig og død får lov at dominere, skaber det et skævvredet billede, som hverken er gavnligt for danske interesser eller Afrika. Hvis vi griber muligheden, kan nye alliancer mellem udviklingsorganisationer og erhvervsliv skabe store resultater for verdens fattigste. Det kan skabe opbakning. Men det kræver mere information – ikke mindre.

Debatindlægget blev bragt på Altinget.dk den 11. marts 2014