Enzymerne kommer oprindeligt fra bakterier, men er blevet sat sammen på en ny måde, så de virker bedre. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen, pensler fra Brusheezy.com
Plastikflasker kan godt smeltes om og genbruges. Men det kan man kun gøre et vist antal gange, fordi plastikmaterialet bliver af dårligere og dårligere kvalitet for hver omsmeltning. Derefter kan plastikken i teorien bruges til forskellige andre ting, hvor der ikke er helt så skrappe krav til kvaliteten.
Ofte sker der dog i praksis det, at plastikken ender på en losseplads eller i et forbrændingsanlæg, og herhjemme bliver den gamle plastik på den måde til el og varme.
Det er stadig spild af råmaterialet, fordi selv ansvarligt afbrændt plastik udleder klimaskadelig CO2. Derfor ville det være bedre, hvis man kunne omdanne den slidte plastik til ny plastik.
GØR GAMMELT PLASTIK UNGT IGEN
En ny opdagelse giver håb for, at vi om få år netop kan blive meget bedre til at genbruge blandt andet plastikflasker.
I 2016 blev en ny bakterie, Ideonella Sakaiensis, fundet i Japan, og den viste sig at have evnen til at nedbryde plastik ved at udskille et specielt enzym.
Desværre gik nedbrydningen ret langsomt, men nu har et hold af amerikanske og britiske forskere fundet ud af, at man kan kombinere enzymet med et andet enzym, så de arbejder sammen om at nedbryde plastikken. Det fremgår af en artikel offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
”Da vi satte enzymerne sammen, så vi ganske uventet en dramatisk forbedring af effektiviteten. Det handler om at lære af naturens løsninger og bringe dem ind i et laboratorium,” siger professor John McGeehan, der er en af forskerne bag studiet, til den britiske avis The Guardian.
Superenzymet nedbryder plastik seks gange hurtigere end det naturlige enzym, og det giver nye muligheder for genbrug af plastik.
Enzymet nedbryder nemlig ikke plastikken helt, som når man brænder den af, men kun til såkaldte monomerer. Dem sætter man sammen i lange kæder, polymerer, når man producerer plastik. På den måde kan man omdanne gammelt plastik til nyt og friskt materiale.
Metoden åbner også mulighed for at genbruge andre typer af plastik end kun flasker. For eksempel bliver millioner af tons tøj hvert år smidt ud og bliver brændt af.
Forskerne mener, man vil kunne kombinere superenzymet med andre enzymer, der nedbryder bomuld og på den måde opløse tøjet og genindvinde plastikdelene i stedet for at producere nyt plastik af olie.
KAN BLIVE VIRKELIGHED OM FÅ ÅR
Der er blevet forsket i næsten 20 år i at bruge naturens metoder til at nedbryde plastik.
I april i år opdagede en fransk virksomhed et andet enzym, der blev fundet i bakterier i en kompostbunke. Det franske enzym kan nedbryde 90 procent af en plastikflaske på bare 10 timer, men problemet er, at enzymet kun virker ved over 70 grader. Det nye superenzym virker til gengæld ved stuetemperatur.
Et nyt forskningscenter er ved at blive bygget ved University of Portsmouth, hvor de britiske forskere vil prøve at finde ud af, om deres enzym kan komme til at virke endnu mere effektivt.
Ifølge professor John McGeehan kan de nye enzymer blive brugt i praksis i løbet af et eller to år, hvis projektet lykkes.
Derfor er plastik blevet en plage
De senere år er verdens opmærksomhed på plastik eksploderet. Men hvad er problemet egentlig?
Selvom plastik blev opfundet for omkring 100 år siden, er det kun for relativt nylig, at produktionen af plastik er gået amok. Især fra år 2000 begyndte det at gå stærkt: Udledningen af plastikskrald til naturen steg mere på et enkelt årti end i de foregående 40 år. I dag spytter verdens plastikfabrikker over 300 millioner tons plastik ud hvert år, skriver FN’s miljøprogram UNEP. På verdensplan bliver kun 9 procent af plastik genbrugt, og otte millioner tons ender i havet hvert år.
I naturen gør plastik stor skade. Mange dyrearter spiser plastik, fordi de forveksler det med deres naturlige føde. Men plastik blokerer dyrenes fordøjelsessystemer, så de til sidst ikke kan spise og derfor dør af sult. Der er også mange dyr, der bliver kvalt i plastikemballage og gamle fiskenet, der bliver smidt i havet og driver med havstrømmene.
Hvis plastikskrald bliver brændt, undgår man, at det ender i havet. Men dermed er problemet ikke løst. Brændt plastik udleder store mængder CO2 og bidrager dermed til klimakrisen. Hvis plastikforbruget fortsætter med at vokse, forventes plastik at udgøre 20 procent af verdens olieforbrug i 2050.
Der er dog mange initiativer i gang for at løse problemerne. Vejen frem er både øget genbrug og langt mindre brug af engangsplastik. En lang række lande har indført forbud eller afgifter på ting som plastikposer, sugerør, vatpinde og andre ting, der udgør en stor del af plastikskraldet.
