15. december 2016
Analyse: Fuld fart på bæredygtig transport
Fra FN, hele lande og byer til flyselskaber og dækproducenter: Nu skal transport være miljøvenlig og sikker, det er nemlig forudsætningen for, at vi kan løse klimaproblemet og skabe bedre levevilkår.
Bogotas bussystem har inspireret byer verden over og transporterer hver dag over 2,2 millioner mennesker. CC-BY-NC-SA Ronald Hurtado
FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, går snart af sin post. Hans sidste globale konference som chef for verdensorganisationen har netop fundet sted i Turkmenistan og var af en særlig historisk grad: Nemlig FN’s første konference om bæredygtig transport. Her skrev over 50 lande under på at støtte en renere og grønnere transport både lokalt og globalt.
Der er i den grad brug for handling. Transport på verdensplan er i dag årsag til godt en fjerdedel af udledninger af drivhusgasser. Et tal, der står til at stige eksplosivt frem til 2050, hvis vi ikke sætter ind. Læg dertil 1,25 millioner årlige dødsfald i vejulykker, hvoraf 90 procent sker i udviklingslande. Og så er vi endnu ikke kommet til luftforureningen, der tager over tre millioner liv med sig om året.
Ingen udvikling uden transport
Det er ikke tilfældigt, at FN netop nu sætter transport højt på dagsordenen. Sidste år skrev alle verdens lande under på FN’s Verdensmål, der bliver kaldt den mest ambitiøse udviklingsplan nogensinde. Inden 2030 skal vi afskaffe fattigdom og beskytte planeten mod forurening og klimaforandringer.
Selvom transport ikke har sit eget mål, spiller det en afgørende rolle på tværs flere af de 17 Verdensmål og ikke mindre end 169 delmål. Fx er byer og infrastruktur oplagt, men også målene om fødevaresikkerhed, sundhed og energi er tæt forbundet med kunne fragte én selv og varer rundt på en sikker og miljøvenlig måde. Transportsystemer over hele verden skal genopfindes, ligesom der er hårdt brug for bedre rammebetingelser og billion-investeringer, lød det fra konferencen.
Fly med alger i tanken
Et fly med 300 passagerer fra Paris til New York udleder ligeså meget CO2, som 22 biler gør om året. Og med udsigt til, at trafikken i luften vil blive fordoblet allerede i 2030, står flyindustrien med en stor og vigtig opgave. 191 lande, der er med i den internationale organisation for civil luftfart (ICAO), har netop indgået en aftale om, at udledninger fra fly i fremtiden ikke må overstige niveauet i 2020. Lettere maskiner, mere energieffektive flyvemetoder, CO2-kreditter og ikke mindst bæredygtigt biobrændstof af alt fra brugt madolie til alger er nogle af de løsninger, som skal få det til at lykkes.
Har man først siddet i daglige og timelange bilkøer i megabyer i Asien, Afrika eller Sydamerika, får man et meget klart billede af, at udfordringerne på landjorden og særligt i byerne også er store. Jakarta blev sidste år kåret til at have verdens dårligste trafik baseret på et index lavet med data fra satellitnavigeringssystemer. Her er det en del af dagligdagen for byens millioner af billister at sidde i kø i op til tre timer. Hver vej. Middelklassen vokser mange steder i verden, og der er status i at have sin egen bil – med aircondition.
Cyklister på kørebanen under en bilfri søndag i Bogota. Foto: CC-BY Carlos Felipe Pardo
Ikonby for busløsninger
Her kommer offentlig transport ind i billedet. Og så kan man ikke komme uden om Bogota, hovedstaden i Colombia, der med sit omfattende Bus Rapid Transit-system har inspireret mange andre byer verden over. På bare en treårig borgmesterperiode revolutionerede Enrique Peñalosa Bogotas transport. Han afviste en foreslået ringvej og fik i stedet anlagt over 300 km cykelstier. Antallet af biler blev begrænset via nummerpladeregulering, og hver søndag lå 100 km vej øde for biler, ligesom en årlig bilfri dag for hele millionbyen blev vedtaget med en folkeafstemning.
Den visionære borgmester er dog mest kendt for bussystemet, der går under navnet TransMilenio med reference til årtusindskiftet, hvor det endelig kunne åbne dørene for passagerer. TransMilenio er i dag verdens største BRT-system, der dagligt transporterer over 2,2 millioner mennesker fra A til B.
Bildæk uden regnskov
Benzin og diesel er en af de tunge poster på det globale miljøregnskab. Det har hele lande sat sig for at ændre på. Norge og Holland meldte for nyligt ud, at det skal være slut med køb og salg af traditionelle biler fra 2025. Siden er flere lande hoppet med på at fremme elbiler, og ifølge ElectricCarsReport udgør biler, der kører på el nu det hurtigst voksende marked i bilbranchen. Særligt kineserne er vilde med elbiler, og det kan ses på de globale salgstal.
Knapt så mange kender måske til de udfordringer, som bildækkene gemmer på. I Mekongregionen er gummiplantager en af de største grunde til, at enorme skovområder fortsat bliver fældet, ifølge WWF. Men også her rører branchen på sig: Michelin, der er en af verdens tre største dækproducenter, meldte i sommer ud, at deres dæk ikke længere skal være årsag til afskovning.
Der er stadig lang vej igen, både til lands, til vands og i luften. Men det bærende budskab fra Ban Ki-moon til FN-konferencen, der samlede markante spillere fra transportsektorer over hele verden, var: Løsningen er ikke mindre transport men bæredygtig transport. Og det er en forudsætning for at løse både klimaproblemer og skabe udvikling i verdens fattigste lande.
