08. februar 2021

Grøn strøm overhaler sort i EU

For første gang nogensinde overhalede elproduktion fra vedvarende energikilder de fossile brændstoffer og er blevet EU’s største og vigtigste elektricitetskilde.

Sol – og vindenergi har stået for væksten af Europas vedvarende energi. CC By James Moran.

Sol – og vindenergi har stået for væksten af Europas vedvarende energi. CC By James Moran.

I fremtiden kan 2020 meget vel blive husket som året, hvor loddet på vægtskålen mellem grøn og sort elektricitet i EU endelig tippede til klimaets fordel.

Næsten en femtedel af Europas strømproduktion i 2020 kom fra vindmøller og solceller, som sammen med biomasse og vandkraftværker udgjorde hele 38 procent af europæernes elektricitetsproduktion. Også Europas kulproduktion tog et dyk nedad – med et fald på 20 procent i 2020 og lige knapt en halvering siden 2015. Til sammen har det fået strøm fra vedvarende energi til at løbe med sejren over fossile brændstoffer, der faldt til 37 procent. Det viser en ny rapport fra klima- og energitænketankene Ember og Agora Energiewende.

På landebasis så England, Tyskland og Spanien også for første gang i 2020, at deres produktion fra grøn elektricitet overhalede sort.

Bestyrelsesmedlem fra Agora Energiewende Patrick Graichen beskriver udviklingen som ”en milepæl mod Europas overgang til ren energi”. Dog er budskabet i rapporten klart: Væksten af vedvarende energi går stadig for langsomt, og vind- og solproduktionen skal næsten tredobles for at nå EU’s mål om 55 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030.

Fremtiden bliver grønnere

I tråd med FN’s klimapanel, IPCC’s, retningslinjer inkluderer Ember og Agora Energiewende biobrændsler som bæredygtigt i rapporten – selvom en del biomasse ofte kritiseres for ikke nødvendigvis at være rigtig bæredygtig. Ifølge analysen har andelen af biomasse dog stort set ikke vokset det seneste årti, men stjernespillerne har derimod været sol – og vindenergi, som siden 2015 har stået for alt væksten af Europas vedvarende energi: Alene i 2020 steg elproduktionen fra vind med ni procent og sol med 15 procent – det førte til en stigning på 51 terawatt timer, TWh, i 2020. Én TWh kan forsyne cirka 250.000 danske husstande med strøm i et år.

Stigningen i 2020 er et godt stykke over det årlige gennemsnit fra 2010-2020 på 38 TWh. Men for at nå 55 procents reduktion inden 2030 er det ikke nok. Her skal produktionen af elektricitet fra sol og vind stige til 100 TWh hvert år frem til 2030 – hvilket svarer til en tredobling af det hidtil årlige gennemsnit.

”Jeg er optimistisk omkring, at det kan lade sig gøre,” siger Marie Münster, der er professor på DTU’s Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi og specialist i bæredygtige energisystemer.

”Vi har allerede øget produktionen på vind og sol med over 230 procent fra år 2010 til 2020. De næste ti år skal vi tilsvarende øge produktionen fra de nuværende 540 TWh til 1500 TWh om året – det svarer til lige knapt 180 procent. Det er altså en procentvis mindre stigning end i det tidligere årti.”

Hun understreger, at der selvfølgelig skal installeres mange flere anlæg per år end tidligere, men at teknologierne har rundet et hjørne, der betyder, at det bliver nemmere i fremtiden.

”Stigningen det sidste årti er sket, mens sol og vindenergi ikke var økonomisk konkurrencedygtige og krævede tilskud. Nu er teknologierne ikke kun blevet konkurrencedygtige, men billigere end elektricitet fra fossile brændstoffer. Derfor er det muligt at installere endnu mere fremover end de sidste ti år”.

Der er vej endnu

Selvom Marie Münster er optimistisk for, at verden kan løfte opgaven, peger hun stadig på en række udfordringer, som skal løses. Eksempelvis er vores energisystem indrettet til at kunne flekse mellem grøn og sort strøm.

”Derfor skal vi udbygge de teknologier, som giver os mulighed for at lagre den grønne elektricitet eller transmissionen af den. Mulighederne for at konvertere strømmen til andre energiformer og fleksibelt forbrug af grøn strøm er også løsninger, som vi skal udvikle for at få puslespillet til at gå op,” siger hun:

”Men udviklingen er kun gået frem ad de sidste mange år – og det tror jeg, den vil forsætte med. Så jeg er fortrøstningsfuld for, at vi nok skal få det løst. Men det kræver en dedikeret indsats”.

Liv Raahauge Frederiksen

Journalist

Liv Raahauge Frederiksen er journalist. Hun er uddannet Cand. Mag i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet i 2020. Hun har tidligere været journalist hos Ekstra Bladets nichemagasin Shero og arbejdet som Content Assistant hos Infomedia. Liv skriver især om klima, bæredygtighed og menneskerettigheder.

 

Nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks én gang om ugen.