02. februar 2016
Havskildpadderne vender tilbage
Årtiers kamp for at redde havskildpadderne ser nu ud til at virke. En række lande melder om stor fremgang for de hårde men sårbare dyr.
Havskildpadde ved Tenerife. Foto: CCBY Philippe Guillaume
Engang var der så mange havskildpadder i Caribien, at man i ynglesæsonen kunne gå på deres skjolde langs stranden, og aldrig røre sandet. Det ved vi blandt andet fra logbøger fra nogle af de første skibe, der ankom til Amerikas kyst. Men sømændene fandt hurtigt ud af, at havskildpadderne var nemme at fange, og i løbet af få år blev tusinder af de såkaldte ’suppeskildpadder’ slagtet, når de kom ind på stranden for at lægge æg.
Arten var tæt på at blive udryddet, og det var derfor i sidste øjeblik, da havskildpadderne blev fredet i USA i 1973.
40 års fredning bærer frugt
I 1991 blev Archie Carr-naturreservatet oprettet på et stykke af kysten i Florida. Første optælling viste, at der var færre end 50 reder med skildpaddeæg i reservatet. Men siden er antallet vokset år for år, selvom det i starten gik det meget langsomt. En havskildpadde begynder først at lægge æg, når den er omkring 30 år gammel, og de første ti år voksede antallet af reder på den beskyttede strand kun til omkring 200. Men så begyndte det at gå langt hurtigere. I 2011 talte biologerne 6.023 reder på stranden, og optællingen fra 2015 slog alle rekorder, med 14.152 reder. Hver rede kan have op til 200 æg, så der kan blive tale om millioner af nye små skildpadder.
Samme mønster viser sig flere andre steder i verden. I Hawaii er antallet af skildpadder steget støt siden 1973, på Solomonøerne er antallet af reder fordoblet siden 1995, og i Peru har man i de seneste år fundet 70 reder, hvor der før 2001 kun var blevet fundet én eneste. Også fra den tidligere danske caribiske ø St. Croix kommer der meldinger om, at havskildpadderne er begyndt at vende tilbage, efter en intensiv indsats for at beskytte deres reder mod plyndring fra rovdyr, der ikke oprindeligt hører til på øerne.
”Det vi ser i Florida nu, er først og fremmest en direkte konsekvens af, at vi fredede havskildpadderne i 70’erne. Men der er også andre grunde til den kraftige fremgang,” siger David Godfrey, der er leder af organisationen Sea Turtle Conservancy, der arbejder for at studere og beskytte havskildpadderne.
Rødt lys redder ungerne
David Godfrey peger blandt andet på, at der er kommet lovkrav om, at de mange rejefiskere i USA skal bruge fiskenet med udgange for havskildpadder. Det har ifølge Godfrey betydet, at omkring 80 procent af skildpadderne i nettet nu undgår at drukne. Desuden er der i dag regler for, hvad husejere må bygge på deres strandgrunde, så de ikke blokerer for æglægningen.
Og senest har ny forskning ledt til et gennembrud:
”Vi har længe vidst, at kunstigt lys fra huse langs kysten forvirrer de nyudklækkede skildpaddeunger, og lokker dem ind i landet, hvor de dør. Men vi har nu fundet ud af, at lys i rødlige nuancer ikke forvirrer ungerne, og derfor kan vi forhindre problemet, hvis vi blot skifter lamperne,” forklarer han.
Det er dog dyrt at skifte så mange lyskilder, og selvom loven påbyder grundejerne at tage hensyn til skildpadderne, er der alligevel mange grundejere, der er længe om at leve op til lovkravene. Men i 2010 skete der noget, der ændrede livet ved kysten. Boreplatformen Deepwater Horizon eksploderede, og enorme mængder olie strømmede ud i den Mexicanske Golf. Det var en kæmpe katastrofe for dyrelivet i havet, og oliefirmaet BP blev pålagt at betale milliarder af dollars for at rette op på skaderne.
Nyt håb efter oliekatastrofe
”Selvom olieudslippet var et hårdt slag for havskildpadderne, tror jeg alligevel, at de kommer over det. Blandt andet fordi, vi kan gøre en stor forskel med vores andel af erstatningen,” vurderer Godfrey, der sammen med sine kolleger besluttede at søge om en del af erstatningssummen for at gennemføre det projekt, de mente ville gøre den største forskel for skildpaddeungerne: At udskifte belysningen langs hele Floridas kyst. Pengene blev bevilliget, og projektet er en succes, fortæller han:
”Jeg har tre medarbejdere, der bruger al deres tid på at besøge hoteller og lejlighedskomplekser langs kysten og tilbyder dem at hjælpe med at få skiftet lyskilderne til den rødlige type, der ikke forvirrer skildpadderne. Vi har allerede gennemført hundredevis af lysdæmpninger, og for hvert hotel, vi får med på idéen, er det et langt stykke af stranden, der bliver gjort sikkert for ungerne”.
Trods de mange fremskridt, er alle arter af havskildpadder stadig truet i større eller mindre grad. I en rapport fra NGO-sammenslutningen State of the World’s Sea Turtles skriver marinebiologen Wallace J. Nichols, at selvom indsatsen for at sikre strandene og forhindre bifangst har betydet, at antallet af skildpadder er steget kraftigt mange steder i verden, vil problemer med bl.a. klimaforandringer og plastikforurening af verdenshavene fortsat udgøre en alvorlig udfordring mod havskildpaddernes fremtid.
Archie Carr-reservatet
Den beskyttede strand strækker sig over 32 kilometer af Floridas kyst, og er et af de vigtigste ynglesteder for flere arter af havskildpadder, heriblandt grøn havskildpadde (suppeskildpadde) og den såkaldt uægte karetteskildpadde.
Op til en tredjedel af den amerikanske bestand af disse to skildpaddearter lægger deres æg her, og reservatet får også af og til besøg af den sjældne læderskildpadde.
Reservatet blev opkaldt efter Dr. Archie Carr Jr. der var en af de helt store ildsjæle i kampen for havskildpadderne.
Denne artikel blev bragt i en kortere udgave i Metroxpress 29.01.2016