25. december 2022

Hiv-infektioner hos børn er halveret på ti år: ”Det er tid til at gøre en ende på hiv som en trussel mod folkesundheden”

Takket være en enorm indsats med test og livslang behandling af kvinder med hiv, er
2,9 millioner hiv-infektioner hos gravide kvinder og børn blevet afværget globalt på ti år.

På globalt plan er overførseler af hiv fra mor-til-barn faldet med 50 procent. Foto: hadynyah / Istock

På globalt plan er overførseler af hiv fra mor-til-barn faldet med 50 procent. Foto: hadynyah / Istock

På verdensplan er antallet af børn under 5 år, der får hiv, faldet med 50 procent. Fra 320.000 om året i 2010 til 160.000 i 2021 ifølge tal fra UNICEF, FN’s Børnefond. Det skyldes især en globale indsats fra 2011 om at udrydde nye hiv-infektioner blandt børn og mødre. Det handler nemlig om at få smittede kvinder i behandling, så deres barn ikke smittes gennem amning. Og siden 2010 er antallet af kvinder i behandling for hiv næsten fordoblet i perioden.

”Når først folk vidste, at det var muligt at få behandling, blev det værdifuldt at blive testet,” siger Shaffiq Essajee, som er uddannet børnelæge med speciale i hiv og seniorrådgiver hos UNICEF.

På verdensplan lever 38,4 millioner mennesker med hiv. 2,7 millioner af dem er under 19 år.

Sammen mod Hiv

Hiv kan smitte fra mor til barn enten under graviditeten, fødslen eller efterfølgende ved amning. Derfor er behandling af gravide kvinder et godt tidspunkt at stoppe smitten. Risikoen for at smitte gennem amning fra mor til barn er 30 procent.

”Jeg var med, da vi begyndte indsatsen mod mor-til-barn overførsler af hiv i 2011,” siger Shaffiq Essajee og forklarer, at første skridt var test af kvinderne. Så snart kvinderne bliver diagnosticeret med hiv, skal de i behandling.

Internationale organisationer som Verdenssundhedsorganisationen WHO, Unicef og FN, lokale NGO’er og regeringer gik i 2011 sammen om, at støtte medicinsk behandling og udbrede testmulighederne. Det skete blandt andet ved at skubbe til medicinalindustrien, så der bliver fremstillet lægemidler til overkommelige priser for fattige lande. I den proces er det også afgørende, at de lande der har problemer med Hiv, også forpligter sig på indkøb af medicin.

”Men vigtigst er de mennesker, der lever med hiv,” siger Shaffiq Essajee. ”Vi har brug for dem til at skabe opmærksomhed omkring sygdommen og til at stoppe stigmatisering og diskrimination”. For muligheden for test og behandling har ingen betydning, hvis befolkningen ikke ønsker at benytte det på grund af fordomme om hiv og aids, forklarer han.

Og hvis borgere ikke udtrykker behovet for behandling, så bliver lokale politikere ikke så engagerede i at hæve indsatsen for at bekæmpe udbredelsen af sygdommen. Derfor spiller samarbejdet med lokale ngo’er, myndigheder og smittede en stor rolle.

Så det er en koordineret indsats, der har gjort det muligt at sænke mængden af hiv hos børn så kraftigt. Men alligevel er hiv-epidemien stadig en trussel for folkesundheden.

Hiv hører ikke kun fortiden til

”Folk tror, at hiv hører fortiden til, men det gør det ikke,” siger Shaffiq Essajee.

Hver dag i 2021 blev 850 børn og unge smittet med hiv og dagligt døde omkring 300 børn og unge af hiv- og aids-relaterede årsager, ofte fordi de ikke var i behandling.

Det betyder, at over 100.000 børn og unge årligt stadig dør af hiv, og at over 300.000 børn og unge årligt bliver diagnosticeret.

I landene syd for Sahara står det værst til. I 2021 var fire ud af fem hiv-infektioner hos børn i de lande, blandt andet Sydafrika, Nigeria, Kenya og Tanzania.

Men på trods af stadig store smittetal blandt børn og unge, mener Shaffiq Essajee, at det er muligt at opnå kontrol over hiv-epidemien før år 2030. ”Måske er det ikke muligt at ende hiv-infektioner. Men vi kan bestemt gøre en ende på hiv som en trussel mod folkesundheden,” siger han.

Men det kræver, at verdenssamfundet bliver ved med at prioritere at betale for indsatsen. ”Vi er tæt på, men uden yderligere skub vil vi fejle,” understreger han.

”I 2030 er det 50 år siden de første tilfælde af hiv blev beskrevet,” siger Shaffiq Essajee.

”Vi har intet andet valg”.

50 procent børn med hiv

på blot ti år

Om hiv og aids

Hiv er en virus, der svækker immunforsvaret, og på den måde er man mere modtagelig overfor andre sygdomme. Hiv kan ikke helbredes, men i medicinsk behandling har man ofte ingen symptomer.

Over tid kan ubehandlet hiv udvikle sig til aids. Der går i gennemsnit ni år fra hiv-infektionen til man får aids. Symptomerne på aids er alvorlige, som vægttab, diarré, feber, gentagne infektioner som lungebetændelse, herpes og luftvejsinfektioner. Dertil har visse kræftformer en højere forekomst hos mennesker smittet med aids.

Måske er det ikke muligt at ende hiv-infektioner. Men vi kan bestemt gøre en ende på hiv som en trussel mod folkesundheden

Shaffiq Essajee, senior rådgiver hos UNICEF