Højesteret i Brasilien forkaster billigt trick: Oprindelige folk får adgang til deres jord

De har knyttede hænder hævet i luften. De hopper op og ned, syngende og med raslende instrumenter i hænderne. De krammer hinanden og tørrer tårer af glæde og lettelse væk fra kinderne.

Scenen kommer fra Brasilien, hvor oprindelige folk fejrer, at landets højesteret har afvist et forsøg på at begrænse xokleng-folkets ret til at bo på deres oprindelige jord.

”Det betyder rigtig meget, for det gælder deres liv, at de får deres territorier tilbage. Det er ikke hele deres territorie, for xokleng-folket plejede at sidde på en meget, meget større del af den sydlige del af Brasilien, og det, de kæmpede for, var ikke hele området, kun en del af det – men det betyder stadig meget for dem,” siger Priscilla Schwarzenholz.

Hun er kommunikations- og researchmedarbejder i den brasilianske afdeling af organisationen Survival International, som kæmper for oprindelige folks rettigheder.

”Det betyder, at de nu kan få adgang til dele af deres land, der har mere vand, mere skov, og at de kan få adgang til materialer og ting, som de har brug for til at overleve,” siger hun.

Var der lang tid før 1988

Xokleng-folkets sag er mere end 10 år gammel. Den endelige afgørelse har altså været lang tid undervejs.

”Scenerne i Brasilien, da det her blev afvist i retten, var bare en stor, stor fejring. Mange mennesker, der græd og var følelsesladede,” fortæller Priscilla Schwarzenholz fra Survival International, som har fulgt sagen tæt.

Og nu bliver det lidt teknisk. For det, der blev afvist i retten, er et slags juridisk tidsrammeargument. Helt kort går det ud på, at oprindelige folk, der ikke kan bevise, at de var bosat på deres jordområder i 1988 – da Brasiliens nuværende forfatning blev vedtaget – ikke har juridisk ret til deres jord. På portugisisk bliver det kaldt for marco temporal.

Det er et argument, som især landbrugsvirksomheder har brugt til at kunne udnytte landområder til industrielt landbrug og mineaktiviteter. Men nu har højesteretten altså afgjort, at det argument ikke holder i retten.

Det var netop argumentet om, at xokleng-folket ikke var på jorden dengang i 1988, som er grund til, at de ikke havde adgang til dele af deres land. Men en del af kritikken af marco temporal er, at mange oprindelige folk blev tvunget væk fra deres territorier langt før 1980’erne.

Xokleng-folket har en særlig blodig historie. Da europæere koloniserede den sydlige del af Brasilien, blev de nemlig tvunget væk fra deres områder. Mange blev dræbt, og det er endda blevet beskrevet, hvordan man skar ørerne af de dræbte for at bruge dem som bevis.

”Xokleng-folket gik gennem en rigtig svær proces med at blive bandlyst fra deres land. Det var meget voldeligt, og mange mennesker døde. Så for dem betyder det, at mange års kamp endelig bliver anerkendt,” siger Priscilla Schwarzenholz.

Og de står ikke alene.

”Det samme er tilfældet for mange folk, der lever uden at have kontakt til omverdenen, for mange af dem fik først deres områder bekræftet eller anerkendt efter 1988, så deres landområder ville blive fjernet helt fra dem, hvis denne her tidsbegrænsning blev godkendt. Det ville have en forfærdelig effekt i hele Brasilien,” fortæller hun.

Kan afgøre skæbnen for mange oprindelige folk

Derfor var det ikke bare xokleng-folket, men mange forskellige oprindelige folk, som fejrede den brasilianske højesteretsafgørelse – det kan nemlig komme til at få en betydning for mange flere grupper i landet.

”Højesteretten besluttede, at det, der ville blive besluttet i denne her sag for xokleng-folket i Ibirama La Klãnõ, også vil gå igen i sager om andre oprindelige folks rettigheder. Så det faktum, at de sagde nej, vi vil ikke bruge det her tidsbegrænsningstrick som en grund til at afgrænse de andre territorier, det er rigtig vigtigt,” siger Priscilla Schwarzenholz.

FN har rettet kritik mod marco temporal som et redskab, der truer oprindelige folks rettigheder. Ifølge FN kan afgørelsen i højesteretten være med til at afgøre skæbnen for mere end 300 forskellige igangværende sager om oprindelige folks ret til deres land.

Kongressen kan spænde ben

Selvom afgørelsen i højesteretten blev fejret af oprindelige folk, frygter de stadig for fremtiden. For kort efter afgørelsen i retten godkendte Brasiliens kongres et lovforslag, som netop indeholder marco temporal-argumentet, fortæller Priscilla Schwarzenholz. Det op til præsident Luiz ”Lula” Inácio da Silva at afgøre, om han vil nedlægge veto mod lovforslaget, mod dele af forslaget, eller om han vil godkende forslaget i sin helhed.

”Vi tror, og vi håber, at han vil nedlægge veto,” siger Priscilla Schwarzenholz. ”Men desværre betyder det ikke, at lovforslaget vil blive lagt ned der.”

I stedet vil lovforslaget gå tilbage til kongressen til ny behandling.

Præsident Lula har siddet på posten siden januar og er generelt blevet anerkendt for at give rettigheder tilbage til oprindelige folk efter sin forgænger, Jair Bolsanaro. Det kan blandt andet ses ved, at der er mindre afskovning, ligesom der er blevet lukket ned for ulovlige guldminer i dele af Amazonas. Desuden er der blevet oprettet et ministerium for oprindelige folk, og der er ansat oprindelige personer i vigtige poster i staten.

”Det var en stor forandring og en stor lettelse, da Lula blev valgt,” fortæller Priscilla Schwarzenholz.

”Men desværre skal han stadig have støtte i kongressen, ellers kan han ikke skubbe de beslutninger frem, som vi gerne ser for de oprindelige folk.”

Oprindelige folk beskytter skoven

Selvom oprindelige folk kun repræsenterer under fem procent af verdens befolkning, så beskytter de cirka 80 procent af al verdens biodiversitet i deres landområder. Det er altså godt for kloden, når oprindelige folk har ret til deres jord.

”Oprindelige folk bor på cirka 13 procent af Brasiliens landområder, og de her områder er de mest beskyttede. Det er steder, hvor man kan se, at skoven stadig står oprejst. De beskytter aktivt deres skov, og de har beskyttet deres områder i generationer,” fortæller Priscilla Schwarzenholz.

”Hvis du ser på et kort over Brasilien, for eksempel på Google Earth, og du zoomer ind på specifikke områder, så kan man se noget, der ligner grønne øer – og så kan du være sikker på, at de her grønne øer er oprindelige folks områder,” siger hun.

Hun fortæller, at det derfor også er vigtigt for klimaet, at oprindelige folks rettigheder bliver bevaret.

”Der er meget snak om konserveringsmuligheder, og hvad vi kan gøre for at beskytte vores jord, men løsningen er ret simpel,” siger Priscilla Schwarzenholz. ”Det handler bare om at anerkende oprindelige folks landområder. Deres levemåde er at beskytte de her områder.”