24. maj 2026
I København kommer fisk i børnehave, så de kan vokse sig store
Hvis unge fisk skal kunne vokse sig store, skal de kunne gemme sig. Derfor har de glæde af de nye fiskebørnehaver fyldt med gemmesteder og føde i Københavns havn. Og de virker.
Fiskebørnehaverne eller Biohuts vrimler med liv, deriblandt også den kritisk truede ål. Foto: WWF Verdensnaturfonden
Det er ikke en selvfølge, at man kan bade i havnen, når man er i en storby. Men det kan man i København, der har forvandlet sig fra en beskidt industrihavn til et sted, hvor både mennesker og dyr kan og vil svømme. Men rent vand er ikke nok, hvis dyr virkelig skal kunne trives i havnen. For hvor der engang var en naturlig kystlinje med stenrev, tang og ålegræsenge, er der nu lodrette spunsvægge og jævne betonoverflader.
Men når man går langs havnekanten i dag, har man i nogle år kunnet se noget nyt. Små metalbure i vandet, hvor det myldrer med fisk: Biohuts, også kendt som fiskebørnehaver. Mellem 2020 og 2025 har WWF Verdensnaturfonden sammen med By & Havn sat 80 Biohuts ud i havnen.
”Det vrimler med liv, allerede en time efter, vi har hængt dem op. Det er som regel små fisk, der aldrig bliver større, der flytter ind først,” siger Thomas Kirk Sørensen, der er chefmarinbiolog hos WWF Verdensnaturfonden.
Men målet er ikke bare at skabe liv til små fisk, men især til unge individer af større fiskearter, der mangler gemmesteder i havnen. Derfor har WWF Verdensnaturfonden og By & Havn nu lavet den første effektmåling for at se, om der faktisk også er ”børn” i børnehaverne. Og det er der.
”Vi kalder dem jo fiskebørnehaver, så vi ville gerne dokumentere, at de bliver brugt af de fiskearter, der bliver større senere, men har brug for at skjule sig i den del af deres liv, hvor de er små og mere sårbare. Og det kan vi se, at de gør” siger han.
Især én gæst har WWF Verdensnaturfonden haft armene oppe over at finde mange af, nemlig ålen. Ålen er kritisk truet, hvilket betyder, at der er høj risiko for at den vil uddø, hvis vi fortsætter med at fiske den og ødelægge dens levesteder. Men faktisk fandt eksperterne små unge ål i flere af de kasser, man undersøgte.
”Sådan en art som ålen skal virkelig have alt den hjælp, den kan få,” siger Thomas Kirk Sørensen.
Der går ikke lang tid fra en Biohut kommer i vandet, før livet flytter ind. Det er blandt andet alger og små krebsdyr, som fiskene kan spise. Foto: WWF Verdensnaturfonden
En lille hjælp i et stort problem
De danske have har det hårdt. Det skyldes især kvælstofudledning fra landbruget og forurening, overfiskeri og bundtrawl samt klimaforandringerne. Så der skal mere end fiskebørnehaver til for at rette op på skaden.
Men mens vi arbejder på at løse de strukturelle problemer, har livet i havet brug for al den hjælp, det kan få. Og det kan for eksempel være ved at give de små fisk nogle gemmesteder. For uden dem er det sværere for dem at nå at blive store.
”Selv børn ved jo, at små fisk bliver spist af store fisk. Så de unge fisk er på et meget sårbart punkt i deres liv,” forklarer Thomas Kirk Sørensen.
Derfor består fiskebørnehaverne først og fremmest af et metalbur, så store fisk ikke kan komme ind i det. Og det tiltrækker netop fisk, der ellers nemt kan blive til bytte i havnen.
”Vi finder nogle af de fiskearter, man normalt forbinder med stenrev og havbunden ude i deåbne kystvande,” siger biologen.
Men en fiskebørnehave er mere end bare et skjulested. Inde i buret er et mindre bur, som er fyldt med tomme og rensede østersskaller. Det skaber en masse overflade, hvor der kan vokse alger og gemme sig små muslinger og krebsdyr.
”Vi finder rigtig meget føde, som netop små fisk har brug for, så de kan spise sig store og stærke,” siger Thomas Kirk Sørensen.
Men med fiskebørnehaverne får de unge fisk altså en samlet pakke, der dækker alle deres behov.
”Jo flere skjulesteder de har, og jo mere føde de kan få, jo bedre chance har de for at overleve og selv blive store. Og mange fiskebestande har det virkelig ikke godt, så det er rigtig godt med flere fisk,” forklarer han.
Små unge fisk kan kun vokse sig store, hvis de har nok gemmesteder. Det er især det, Biohuts tilbyder. Foto: WWF Verdensnaturfonden
Til fisk og mennesker
WWF og By & Havn er ikke de eneste, der har sat Biohuts ud. Derfor er nu i alt over 200 fiskebørnehaver fordelt i Københavns havn, hvor de både sørger for føde og tiltrængt helle for de unge fisk. Og selvom en enkel Biohut ikke fylder meget, så får man rigtig meget for pengene.
”På overfladen er en Biohut omkring én kvadratmeter. Men med alle overfladerne inde i buret kommer vi faktisk op på cirka seks kvadratmeter per bur. Så du får meget mere kompleksitet ved at hænge et bur op på en kajkant, end en flad mur giver,” forklarer Thomas Kirk Sørensen.
Og hvis der er én ting, naturen kan lide, så er det kompleksitet. For jo mere kompleksitet, jo flere steder kan dyr og planter slå sig ned. Og det gør de.
”Hver en millimeter bliver anvendt af en eller anden plante eller et eller andet dyr,” fortæller han.
Det er ikke alle steder, man bare kan smække en Biohut i vandet. De skal helst ikke komme i vejen for havnebusser og andre skibe eller ligge ved et sted, hvor vi udleder overflade- og spildevand i havnen. De må heller ikke være for tætte på badeområder, så de københavnske badegæster bruger dem som trappestiger.
Men WWF Verdensnaturfonden ser rigtig gerne, at folk lægger mærke til fiskebørnehaverne. De kan nemlig vise, hvor meget det betyder for biodiversiteten, at vi passer på vores dyrs levesteder.
”Der er utroligt mange mennesker, der besøger havnen hvert år. Og Biohuts er en rigtig god måde at få folk til at kigge ned og lære mere om havet, end de vidste før,” siger Thomas Kirk Sørensen.
