Jobs skal findes på det 'uformelle arbejdsmarked'

Kun fem-ti procent af arbejdsstyrken i Afrika har lønarbejde i den formelle økonomi. De øvrige 95 procent er enten arbejdsløse eller skaber deres egne jobs i den såkaldte uformelle økonomi, der svarer til den sorte økonomi i vores del af verden.

Der er ingen udsigt til, at udviklingen vil vende i den formelle økonomi, som ganske vist vokser, men med meget beskeden effekt på beskæftigelsen.

Det skaber flere store problemer: Millioner af fattige har ikke mulighed for at forbedre deres levevilkår, og hele ungdomsårgange vil blive tabt på gulvet, når de hverken får uddannelse eller joberfaring i de unge år.

Jobs andre steder

Jobvæksten skal derfor findes i andre dele af økonomien, og her er den uformelle økonomi interessant, både fordi den kan beskæftige selv de dårligst uddannede, og fordi den samtidig er leverandør af ydelser, som selv de allerfattigste grupper i befolkningen kan betale.

Problemet er bare, at arbejdet i den uformelle økonomi som regel foregår i et meget dårligt arbejdsmiljø samtidig med, at virksomheder forurener omgivelserne mere end nødvendigt. Det skyldes manglende viden og forældet og udrangeret teknologi.

Ligeledes har selvstændige og mikrovirksomheder i den uformelle økonomi svært ved at udvikle sig væk fra et subsistensniveau på grund af manglende uddannelse og manglende forståelse for, hvordan de kan håndtere økonomien i deres forretninger.

Vil organisere den uformelle økonomi

For at finde løsninger på den enorme arbejdsløshed, som ses overalt i Afrika, har Ulandssekretariatet, Håndværksrådet og Uddannelsesforbundet – med støtte fra Danidas Allianceprogram – indgået et samarbejde med fagbevægelserne i Ghana, Benin, Niger og Sierra Leone.

I stedet for at slå sig til tåls med de triste udsigter og kun arbejde for de heldige medlemmer, som stadig har jobs i den formelle økonomi, er den lokale fagbevægelse i fuld gang med at omdefinere sig selv. Og partnerne bag projektet arbejder på at organisere den uformelle økonomi, for derigennem at få skabt forståelse for behovet for bedre arbejdsforhold, korte faglige uddannelsesforløb, nye forretningskoncepter, mikrokreditter og opbygning af sociale sikkerhedsnet, der kan sikre adgang til sundhed og pension.

Rift om kurser

Allianceprojektet har kørt i to år, og resultaterne er meget positive. Der er en kolossalt stor vilje blandt de uformelle iværksættere til at udnytte den viden, de får. Mange af dem har aldrig fået en uddannelse, selv ikke en grundskole, så når de korte faglige kurser er blevet udbudt, er de blevet fuldtegnet på ganske kort tid.

Mange af de uformelle iværksættere forstår værdien og ofte også mekanismen i den træning, som de får for første gang i deres liv. I mange tilfælde formår de at lære færdigheder fra kurserne fra sig til deres lærlinge.

Lærlinge har brug for læring

Den enorme ungdomsarbejdsløshed gør, at mange uformelle iværksættere i Vestafrika traditionelt tager børn af familie, venner og bekendte ind som lærlinge. De har ikke noget arbejde til dem, men forældrene er desperate for, at deres børn kan være et sted, hvor de trods alt kan få lidt erfaring, selv om de blot må sidde og se passivt på, hvad deres ”mester” gør.

De uformelle iværksættere fortæller om, hvordan deres lærlinge pludselig bliver et aktiv for dem, fordi de ved at træne dem hurtigt kan se effekten, f.eks. af lærlingenes bedre kundebetjening. Lærlingene mærker, at deres nye færdigheder hjælper dem til at få respekt, og de tør derfor tage stadigt større ansvar for at få forretningen til at køre. Et godt udgangspunkt for selv at blive iværksætter en dag.

Etableringen af kooperativer under Allianceprogrammet er også blevet meget positivt modtaget blandt de uformelle iværksættere. Ved at gå sammen om produktion og markedsføring kan de opnå højere produktivitet, bedre kvalitet og dermed priser, bl.a. fordi de med en større produktionskapacitet kan nå ud til nye større kunder. Kunder som stiller større krav og dermed er med til at udvikle iværksætterne til professionelle virksomheder.