Løsningen på "apokalyptisk" sommervejr? Køligt vand fra Seinen beskytter Paris mod historiske hedebølger

Rørsystemet er blevet kaldt for ”en af Paris’ bedst bevarede hemmeligheder”.

En hemmelighed er nok så meget sagt, men rigtigt er det, at et rørsystem i Paris’ undergrund siden 1990’erne har nedkølet adskillige bygninger – blandt andet kunstmuseet Louvre, hjemsted for den berømte Mona Lisa med det gådefulde smil.

Byer som Paris har i stigende grad brug for kølende foranstaltninger for at imødekomme klimaforandringer.

Vi befinder os i en europæisk virkelighed, hvor det er blevet så varmt, at metorologer har kaldt sommervejret for “apokalyptisk”.

I juli i år har en hedebølge bevæget sig henover Europa og blandt andet resulteret i skovbrande i Spanien og Frankrig, flere er omkommet og tusinder er blevet evakueret. Den spanske præsident Pedro Sánchez har i den forbindelse udtalt: “klimaforandringer dræber”.

I Paris blev der den 25. juli i år målt en historisk temperatur på 42,6 grader, den højeste nogensinde målt i den franske hovedstad.

Antallet af byer udsat for ekstreme temperaturer vil tredoble henover de næste årtier. Og byer er særligt sårbare overfor varme, bl.a. grundet fænomenet varmeøer, der resulterer i en højere absorbering af varme på overfladerne i byen, bl.a. bygninger og asfalt.

I 2050 vil mere end 970 af verdens byer – hjem til 1,6 milliarder mennesker – jævnligt udsættes for de højeste gennemsnitlige sommertemperaturer på 35 grader ifølge den seneste rapport fra C40 Cities.

Det er denne udvikling, som Paris forsøger at imødegå med køligt overblik.

30 meter under jorden

Det kølende rørsystem slanger sig under Paris’ gader i en dybde af 30 meter.

Det får sin kulde fra Seinens vand, der pumpes gennem i alt 89 kilometer rørledninger, der i dag køler over 700 lokaliteter i Paris.

Varme genereres som et biprodukt og sendes tilbage ud i Seinen, hvor det bliver absorberet.

Rørsystemet i Paris pumper vand rundt i døgndrift ved brug af elektricitet fra vedvarende energikilder: vind- og solenergi.

I Paris har man netop underskrevet en aftale, der skal tredoble rørsystemet i størrelse frem mod år 2042, så det kommer til at dække hele byen og vil blive det største af sin art i verden.

Rørsystemet skal fremadrettet også dække hospitaler, skoler og metrostationer.

Fire nye solenergianlæg skal bygges og være med til at levere strøm til rørsystemet. Ifølge franske embedsmænd vil det øge landets energiuafhængighed, hvilket er særligt vigtigt grundet truslen om, at Rusland permanent afbryder energiforsyningen til Europa, skriver AP News. 

God løsning… men langtfra på alt

Ifølge Trine Stausgaard Munk, Global Urbanism Manager hos arkitektfirmaet Henning Larsen, er det vigtigt at skelne mellem køling af bygninger og køling af udendørs områder, når man skal vurdere virkningen af Paris’ rørsystem.

”Når for eksempel New York oplever hedebølge, så kan det jo ses på energiforbruget, fordi deres airconditionsystemer kører for fuld kraft. Til tider endda med større strømudfald til følge. Set i den sammenhæng er Paris’ fjernkøling med rør langt bedre,” siger hun og fortsætter: 

”Det er i hvert fald et bud på en løsning, som dog ikke kan stå alene, men bør suppleres med naturlige løsninger, særligt plads til beplantning, naturlig ventilation, solafskærmning mv. Desuden køler systemerne naturligvis kun bygninger, mens der også er behov for eksempelvis naturbaserede løsninger i det offentlige rum, herunder både parker, stier, og veje. Hedebølger har vist sig at ramme de sårbare grupper væsentlig hårdere med sygdom og i allerværste fald omkomne til følge.”

Marina Bergen Jensen, professor i naturbaseret klimatilpasning af byer ved Københavns Universitet, kalder udvidelsen af rørsystemet i Paris for ”et forståeligt tiltag”, men finder også nogle elementer i planen ”bekymrende”:

”Generelt gælder det, at de løsninger, vi implementerer for at tilpasse byerne til et ændret klima, ikke i sig selv bør forøge CO2-aftrykket. I den udstrækning, at Paris-løsningen erstatter en masse køleanlæg installeret af private i de enkelte boliger er en central løsning helt sikkert bedre, men vil desværre stadigvæk udgøre en yderligere belastning,” siger hun.

Bergen Jensen roser dog, at selve kølingseffekten i rørsystemet er bæredygtigt i den forstand, at den baserer sig på koldt vand fra Seinen:

”Det er smart. Men selv hvis vi antager at Seinens økosystemer kan holde til at modtage det varmere returvand, så skal der stadig bruges energi til at pumpe vandet rundt i det store system, og selve installationen af det nye rørsystem udgør også ressourcemæssig udskrivning,” siger hun.

Det er derfor ikke nødvendigvis nok, at Paris kan prale af, at rørene holdes i gang af bæredygtige strømkilder, fortæller Bergen Jensen:

”Man kan sige at der er enorm rift om den vedvarende energi, fordi alt skal elektrificeres, så hvis der findes alternativer til store, rørbaserede, underjordiske, pumpeafhængige systemer bør disse muligheder forfølges. Det handler om at prioritere den knappe vedvarende energi, til de områder hvor der ikke findes alternativer.”

Nyt liv til gamle skorstene

I Paris kigges der også nærmere på, hvordan man skabe naturlig nedkøling i Haussmann-bygninger fra det 19. århundrede ved at bruge nedlagte skorstene til ventilation – og det lyder som en spændende idé, fortæller Marina Bergen Jensen:

”At bruge gamle storstene som naturlige ventilations- og køleskakte lyder meget mere interessant (end rørsystemet, red.). Den løsning, som derudover bør udforskes, er begrønning af byen og kobling af byens afvandingssystem til vanding af grøn infrastruktur, så der er vand til at fordampe og til at holde vegetationen frisk og grøn, også under en hedebølge.”