02. november 2025
Kolde kontanter bekæmper fattigdom i Kenya
I stedet for at bygge skoler og sende nødhjælp giver GiveDirectly penge direkte til familier i fattigdom. Erfaringer fra Kenya viser, at kontantoverførsler kan skabe bedre økonomi, tryghed og håb – og forandre hele lokalsamfund.
Foto: GiveDirectly
I det tørre og hede område Baringo i det vestlige Kenya kæmper mange for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er et barskt landskab – og når regnen endeligt falder, er det i så store mængder, at det skaber oversvømmelser. Området er et af de allerfattigste i landet, og over halvdelen lever for under syv kroner om dagen.
En dag tikkede der omkring 6.500 kroner ind på mobilkontoen hos en familie området – dem kunne de bruge til lige det, de havde lyst til, uden nogen bindinger eller betingelser.
Det lyder måske mærkeligt, at der dumper penge ind på kontoen ud af det blå, men det er en særlig type udviklingsbistand. Det er måske ikke det, man forestiller sig, når man tænker på udviklingshjælp – mange vil nok tænke på NGO’er, der bygger skoler, graver brønde eller starter lægeklinikker. Men nogle udviklingspenge bliver altså sendt direkte i lommen på folk for at bekæmpe fattigdom. Da det startede, var der da også mange, der var skeptiske.
“Folk troede, pengene bare ville blive drukket op,” fortæller Katja Kjar-Levin, der leder udviklingsorganisationen Oxfam Danmarks humanitære arbejde, som også bruger den her slags pengeoverførsler. “Men erfaringen viste det modsatte. I krisesituationer bruger folk pengene på mad, medicin og skolegang til deres børn – alt det, der er vigtigst for deres families overlevelse.”
Og faktisk viser et stort, nyt forskningsprojekt netop i Kenya, at den her slags direkte pengeoverførsler var meget effektive til at sænke børnedødeligheden – og endda en billig indsats.
Penge i hånden giver frihed og værdighed
Da familien i Baringo fik de cirka 6.500 kroner, så var det første, de gjorde at købe en kæmpestor vandtank, så de kunne opsamle regnvand og have vand nok, selv når tørken ramte. Med et så simpelt behov opfyldt, så var der både overskud og økonomisk frihed til at tænke længere frem.
Det fortæller Jamie Backhaus, der er senior manager for globale partnerskaber hos GiveDirectly – den humanitære organisation, der sendte pengene til familierne i Baringo.
“At give folk penge direkte er en simpel og omkostningseffektiv måde at bekæmpe fattigdom på. Men vigtigst af alt er det værdigt. Det giver beslutningskraften tilbage til dem, der bedst ved, hvordan de kan forbedre deres eget liv,” siger Jamie Backhaus.
Men hvordan fungerer det egentligt, sådan helt lavpraktisk, når man laver de her pengeoverførsler?
“Vi prioriterer at arbejde i lande, hvor behovet er størst. Derefter identificerer vi landsbyer ud fra nationale fattigdomsdata eller i samarbejde med lokale organisationer,” fortæller Jamie Backhaus.
Når GiveDirectly har fundet de mennesker, der har størst brug for at modtage en kontantoverførsel, er næste skridt at sikre, at de rent faktisk kan få pengene.
“Vi sender pengene digitalt gennem mobile betalingsløsninger. Hvis en modtager ikke har en telefon, sørger vi for, at de får en. Det gør, at vi kan overføre pengene sikkert og hurtigt – og samtidig holde kontakten til dem gennem vores opkaldscentre og hotlines,” forklarer hun.
Bertine fra Rwanda fik sin første pengeoverførsel på omkring 2000 kroner i 2021. Foto: GiveDirectly
Et effektivt våben i kampen mod fattigdom
Og det giver faktisk god mening at bekæmpe fattigdom på den måde, forklarer Jacob Ulrich, der er postdoc ved Roskilde Universitet, og som forsker i netop direkte pengeoverførsler til de fattige.
“Det er en meget direkte form for bistand, som går til de mennesker, det handler om. Og teknologien gør det nemt, for med mobilbetalinger er det typisk hverken svært eller dyrt. GiveDirectly har haft administrationsomkostninger helt nede omkring ti procent. Til sammenligning ligger mange offentlige cash transfer programmer i Afrika omkring 17 procent.”
Jacob Ulrich har gennem sin ph.d. undersøgt, hvad ville der ske, hvis man tog en større del af den globale udviklingsbistand og anvendte den til direct cash transfers. Og hans forskning viser, at det ville være virkelig effektivt til at reducere fattigdom.
“Vi lavede modelleringer af, hvad der ville ske, hvis man brugte en større del af den internationale bistand på kontantoverførsler. I Uganda kunne man for eksempel reducere den ekstreme fattigdom fra omkring 20 til 8 procent, hvis to tredjedele af bistanden blev givet som direkte overførsler,” siger han.
Selvom et engangsbeløb på omkring 6.500 kroner kan lyde af lidt i en dansk sammenhæng, kan det i en afrikansk landsby gøre en enorm forskel, forklarer Jacob Ulrich:
”Mange bruger pengene til at betale gæld, købe husdyr eller starte en lille forretning. Det løfter dem i en periode – nogle gange også mere varigt.”
Aness fra Malawi brugte 1000 kroner af sin pengeoverførsel til at investere i at åbne en barbersalon. Det kræver strøm, og til det kunne hun købe et solcellepanel. Foto: GiveDirectly
Kontanter, der redder liv
Et nyt, stort studie fra University of California, Berkeley og Oxford University har vist, hvor langt effekten af kontantoverførsler kan række, i hvert fald når det gælder sundhed. Forskerne undersøgte flere end 100.000 fødsler i Kenya og viste, at spædbørnsdødeligheden næsten blev halveret i de år, hvor familier modtog en kontantoverførsel på omkring 1.000 dollars.
Ifølge Jamie Backhaus skyldes resultaterne, at pengene gav mødrene frihed til at handle på deres egne behov.
“Kvinderne arbejdede mindre, spiste bedre og fødte oftere på hospital. Når en mor har penge, kan hun tage fri, købe mad og tage til læge – og det redder liv,” siger hun.
Hos UNICEF Danmark – en del af verdens største børneorganisation – genkender man det billede:
“Vi kan se, at kontantoverførsler er en effektiv måde at forbedre børns overlevelse, og når fattigdom i sig selv er en sundhedsrisiko, kan pengeoverførsler være en direkte måde at redde liv på,” siger Line Grove Hermansen, der er direktør for Advocacy og Kommunikation hos UNICEF Danmark.
Både i katastrofeområder og udviklingssammenhænge ser UNICEF kontantoverførsler som et effektivt supplement til sundhedsindsatser og fødevarehjælp, og som et vigtigt redskab i fremtidens udviklingsbistand:
“Vi kan nå flere nemmere og giver samtidig forældre muligheden for selv at vælge, hvad deres børn har brug for,” siger Line Grove Hermansen.
●Studiet viste det største fald i spædbørnsdødelighed, når familier modtog pengene i den måned, hvor barnet blev født. Kvinderne, der fik pengene, arbejdede 50 procent færre timer i den sidste del af graviditeten, spiste bedre og fødte i 45 procent af tilfældene på et hospital eller en fødeklinik.
I Malawi modtog Bertha og hendes datter en pengeoverførsel. Det betød, at datteren kunne blive opereret, så hun igen kunne gå uden smerter. Foto: GiveDirectly
Pengeoverførsler støtter lokalsamfundet
Hos Oxfam Danmark er kontanter blevet det foretrukne valg i mange nødsituationer.
“Kontanter er vores foretrukne mulighed. Det er det, vi vælger først, hvis markederne i landet fungerer,” fortæller Katja Kjar-Levin.
Under coronakrisen sendte Oxfam Danmark penge direkte til tusindvis af familier i Kenya.
“Pengene blev sendt direkte til folks mobiltelefoner, så de kunne bruge dem lokalt – og på den måde holdt vi også den lokale økonomi i gang. I stedet for at vi sender varer fra København, Dubai eller Nairobi, støttede vi økonomien dér, hvor krisen ramte,” forklarer hun.
Nogle gange gives pengene til fri benyttelse, andre gange mere målrettet, fx kontanter til vand eller kontanter til lokale grøntsager. Men Oxfam Danmark ser helst, at folk får frihed til selv at bestemme, hvad de bruger pengene på.
I sidste ende handler det grundlæggende om, at penge, når det er muligt, giver den bedste nødhjælp og værdighed, siger Katja Kjar-Levin:
“Det vigtigste er, at folks behov er forskellige, og at de selv er de bedste til at prioritere, hvad de har mest brug for. Det giver de bedste resultater, og det styrker dem, og det betyder virkelig noget.”
Fra vandtank til køkkenhave
Tilbage i Baringo, der i det vestlige Kenya, betød kontantoverførslen, at familien kunne investere i deres fremtid. Manden havde meldt sig til et kursus i klimavenligt landbrug – og det var tydeligt, at han havde lært en masse.
Jamie Backhaus fortæller mig om oplevelsen af at besøge familien igen:
“Vi trådte ind i et helt grønt område midt i et tørt, nærmest ørkenagtigt landskab. I haven havde han majs, peberfrugter og forskellige frugter i haven. Han viste os stolt rundt og grinede, da han fortalte, at han var i gang med at se, om han kunne dyrke ananas.”
I dag har familien et mere stabilt liv. De har købt køer, geder og høns, hans kone er begyndt på det samme landbrugskursus, og han deler sin viden med naboerne, der gerne vil lære af hans erfaringer.
”Det er den form for ringe i vandet, som gør kontanter så stærke – de løfter ikke kun én familie, men hele samfundet omkring dem,” siger Jamie Backhaus.
Det er bare én af de historier, der viser, hvad en enkelt kontantoverførsel kan betyde for en fattig familie. Og historien om familien i Baringo er også et ret klassisk billede på, hvordan folk bruger de penge, de får.
“Når vi giver større beløb, ser vi, at folk først dækker deres mest presserende behov – mad, bolig, gæld. Derefter investerer de i noget: små forretninger, landbrug eller opsparing,” fortæller Jamie Backhaus.
