Krig, kriser og corona har kastet Verdensmålene ud i kraftig modvind. Men verdens største plan er langt fra aflyst

For otte år siden blev der uddelt knus og glædestårer mellem de ellers så tilknappede delegerede fra verdens lande, der var samlet i FN’s hovedkvarter i New York. Det var lykkedes for dem at blive enige om at vedtage 17 enorme mål for verdens udvikling.

Hvis Verdensmålene bliver opfyldt, skal det være helt slut med fattigdom og sult. Alle børn skal i skole, og vi skal alle bo i sikre, fredelige, grønne og bæredygtige samfund. Ingen skal lades i stikken. Klimaet skal reddes og naturen skal beskyttes. Kønnene skal have ligestilling og vi skal få bugt med organiseret kriminalitet og menneskehandel. Og det er bare et par stykker af de i alt 169 delmål, som alle verdens lande stemte for i 2015.

Visionen er ekstremt ambitiøs. Verdensmålene er blevet sammenlignet med en ny månelanding – forstået på den måde, at det noget, der er meget svært at opnå, og som kræver masser af penge, planlægning og politisk vilje at gennemføre.

Skæv kurs skal rettes op

Men det er efterhånden længe siden, kalenderen viste 2015. Vi er nu over halvvejs til deadline for Verdensmålene, der efter planen skal nås i 2030. Hvordan er det egentlig gået, siden målene blev vedtaget? Er vi godt på vej mod vor tids månelanding?

Svaret er desværre, at raketten er kommet ud af kurs. Det viser en stor officiel FN-rapport, Global Sustainable Development Report 2023, hvor en gruppe eksperter gør status.

Rapporten viser, at udviklingen i de seneste år er bremset op. I alt er det kun 15 procent af de mange delmål, vi kan forvente at få fuldt opfyldt, hvis vi fortsætter udviklingen i samme hastighed og retning, som vi gør nu.

“Mange af delmålene er ikke bare i stilstand – de er ligefrem i tilbagegang. I stedet for, at vi ikke lader nogen mennesker i stikken, risikerer vi nu at lade Verdensmålene i stikken,” sagde FN’s generalsekretær, António Guterres, ved et nyt topmøde i New York i september. Her var verdens ledere samlet for at diskutere, hvad de kan gøre for at få gang i udviklingen igen.

Rapporten nævner flere grunde til, at vi er bagud. Blandt andet har det ramt verdens fattigste hårdt, at de fleste lande besluttede at lukke hårdt ned som reaktion på coronapandemien. Sammen med inflation, krig og naturkatastrofer har det fjernet flere års fremskridt med at nedbringe fattigdom. Men det er langt fra hele forklaringen, for allerede før corona gik det for langsomt med at nå Verdensmålene, skriver rapporten.

Også en del fremskridt at fejre

Rapporten viser dog også, at der er sket en del fremskridt siden 2015.

Der er en række delmål, der stadig er på rette kurs og på vej til at blive fuldt opfyldt inden 2030. De handler mest om industrialisering, beskæftigelse, og adgang til mobiltelefoner og internet. Ting, der hænger direkte sammen med økonomisk udvikling. Verdensmålenes delmål om langt flere kvalificerede fødselshjælpere er også stadig på vej til at blive opnået inden deadline.

Og så er der en lang række delmål, hvor der sker ”rimelige” fremskridt, men hvor der stadig er brug for langt mere skub i sagerne. Det er blandt andet målene om at få alle børn i skole, forbedre hygiejnen, give alle adgang til elektricitet, stoppe børneægteskaber, få flere kvinder ind i politik, og skabe bedre sociale sikkerhedsnet.

Prisen bliver astronomisk

Trods modgangen har FN ikke givet op på Verdensmålene. Blandt andet opfordrer FN’s generalsekretær alle lande til at hjælpe udviklingslandene med at nedsætte deres gæld, og hvert land bør også sætte klare mål for, hvor meget de konkret vil nedbringe fattigdom inden 2030.

Prisen for at nå Verdensmålene bliver astronomisk. Det vil kræve ”et kvantespring” i finansiering at få vendt udviklingen, men det er stadig muligt, hvis verdens lande gør en stor ekstra indsats, viser rapporten. Løsningerne er velkendte: Det handler om store investeringer i alt fra uddannelse, grøn energi, transport, bedre landbrug, naturbeskyttelse, og meget andet.

Som en del af topmødet erklærede verdens lande, at de vil øge finansieringen af international udvikling med mindst 500 milliarder dollars om året. Det er et svimlende beløb, men der er også en hel verden til at dele regningen. Nogle af pengene skal gives som udviklingshjælp, men en hel del af pengene skal gives som lån med en særlig lav rente.

Selvom Verdensmålene og månelandingen har meget tilfælles, er der også en stor forskel: Med månelandingen var det knald eller fald. Enten landede Apollo 11-astronauterne på månen og kom levende hjem igen, eller også gjorde de ikke.

Med Verdensmålene kan de mange mål alle opfyldes i større eller mindre grad. Derfor bliver Verdensmålene næppe en entydig succes. Men verden har stadig mulighed for at komme tilbage på en langt bedre kurs.