14. september 2014
Læsere vil have positive historier
Billeder af børn så magre som skeletter og artikler om sygdom, død og elendighed hensætter læsere i nedtrykt sindstilstand uden evne til at handle. Det vil konstruktiv journalistik lave om på.
Verden er af lave, siger vi til hinanden, når aviserne fortæller om sult, krig og korruption i ulandene. Vi bliver bekræftet i vores fordomme om, at den tredje verdens befolkninger er ultrafattige, syge, uuddannede og stramt styret af diktatorer, der skalter og valter med Vestens ulandsstøtte, som ingen almindelige mennesker får noget ud af.
Forskning tyder på, at den negative mediedækning hensætter læsere, lyttere og seere i tristesse. I bedste fald kan man kalde det negative fokus unuanceret, i værste fald usandt. Den tredje verden er ikke af lave. Det går tværtimod rigtig godt på mange fronter, bl.a. ifølge FN’s seneste Millenium Development Goals Report, der måler på verdens udvikling.
Men det faktum ændrer ikke ved, at de negative historier påvirker læsere, lyttere og seere meget, fortæller Cathrine Gyldensted, der er journalist og gennem en årrække har undersøgt mediernes fokus og beskrevet læsernes reaktioner på negative og positive historier:
”Den psykologiske forskning fortæller, at vi tager afstand fra meget negative historier for at beskytte vores egen mentale sundhed. Negative nyheder hensætter os i nedtrykt tilstand uden evne til at handle,” forklarer hun.
Årsagen til, at medierne alligevel dyrker det negative, skal blandt andet findes i historiebøgerne:
”Da amerikanske journalister under Vietnamkrigen afslørede, at de amerikanske myndigheder havde givet tilladelse til at bombe og myrde civile, udviklede journalister i hele den vestlige verden skepsis over for myndigheder. Lige siden har vi hyldet den negative kritiske journalistik,” siger Gyldensted.
Den negative kritiske journalist har imidlertid i de senere år fået konkurrence fra den såkaldte ’konstruktive journalistik’, der fokuserer på problemløsende historier, der skaber engagement.
