Langt flere nyfødte slipper for krampedøden

I Danmark kender vi efterhånden kun stivkrampe som noget, vi skal vaccineres mod ligesom så meget andet.

Selve sygdommen er næsten ukendt herhjemme, fordi stivkrampevaccinerne efterhånden har gjort en ende på problemet.

Men stivkrampe har fortsat med at være et stort problem i en række af verdens udviklingslande, fordi sygdommen hænger sammen med fattigdom, dårlig hygiejne og mangelfulde eller ikke-eksisterende sundhedssystemer.

Stivkrampe kan ramme både børn og voksne, men det er især nyfødte, der har været hårdt ramt, for hvis børn af ikke-vaccinerede mødre smittes med stivkrampe under en uhygiejnisk fødsel, er dødeligheden 80-100 procent.

På vej til at blive elimineret

Det ser dog nu ud til, at stivkrampen er på vej til at blive elimineret i verdens fattige egne også. I 1999 startede Verdenssundhedsorganisationen WHO en global indsats mod stivkrampe blandt nyfødte. Der var særligt fokus på de 59 lande i Afrika og Asien, hvor problemet er størst.

Målet var ikke helt at udrydde sygdommen, for det kan ikke lade sig gøre. Stivkrampe smitter ikke direkte fra person til person, men skyldes bakterier, der naturligt forekommer i jorden overalt i verden, og også i afføring fra både mennesker og dyr.

Bakterierne kan trænge ind i kroppen, hvis man for eksempel får jord i et sår. Her producerer de et meget stærkt giftstof, tetanospasmin, der får musklerne til at gå i krampe. Kramperne kan blive så kraftige, at de kan få knogler til at knække, og også blokere for vejrtrækningen, så man bliver kvalt.

Men sygdommen kan forhindres gennem immunisering, hvor man indsprøjter en lille mængde uskadeliggjort giftstof. Hvis moderen er vaccineret, er barnet også beskyttet ved fødslen.

WHO anser stivkrampe blandt nyfødte for ’elimineret’ som et offentligt sundhedsproblem, når der er færre end ét tilfælde af sygdommen for hver 1000 levende fødsler.

Halvering af dødsfald på fem år

Indsatsen er godt på vej til at blive en succes. På tyve år er det lykkedes 47 ud af de 59 prioritetslande at eliminere stivkrampe blandt nyfødte. Det viser en ny WHO-rapport fra marts 2022, der indeholder de senest tilgængelige tal fra 2020.

Rapporten viser også, at andelen af fødsler, hvor der var en kvalificeret jordemoder til stede, er steget med 30 procent, så der i dag er en kvalificeret fødselshjælper med til otte ud af ti fødsler.

Det er vigtigt, fordi ordentlig hygiejne og metoder under fødslen er afgørende for både moder og barns chancer for at overleve både stivkrampe og en lang række andre mulige farer.

Der er en vis usikkerhed om, hvor mange liv, indsatsen har reddet. Sygdommen rammer hovedsageligt meget fattige og marginaliserede mennesker i afsidesliggende landområder, hvor der langt fra altid føres statistik.

Men WHO estimerer, at antallet af dødsfald er faldet med over 90 procent siden år 2000, fra næsten 171.000 til lidt over 14.000 årlige dødsfald. Alene siden 2015 er antallet af dødsfald mere end halveret.

Trods de store fremskridt er det dog langt fra sikkert, at det vil lykkes at komme helt i mål med at eliminere stivkrampe inden for få år. De seneste tal går kun op til år 2020, og derfor indregner de ikke helt de forstyrrende effekter af de verdensomspændende nedlukninger som reaktion på udbruddet af covid-19.

Rapporten anslår, at 59 millioner kvinder glip af stivkrampevaccinen i og at fem lande udskød vaccineringskampagner i 2020 som følge af nedlukningerne.