10. august 2010
Mange tjener for lidt
Millioner af mennesker i fattige lande er med den globale økonomiske krise blevet skubbet ud i usikre og sårbare jobs. Et eksempel er ulønnede, der arbejder i familieforetagender, eller folk med egen forretning. Risikoen er, at flere må leve for under 1,25 dollar om dagen, selv om de har et job.
I 2007 drejede det sig om 25 procent af de arbejdende i u-landene. I Afrika syd for Sahara, der er den hårdest ramte region, levede 64 procent af folk med arbejde under fattigdomsgrænsen.