04. september 2020

Mere hav bliver beskyttet – og det virker

I flere lande er der politisk medvind til at give havet ro, så naturen kan komme sig. En stadig større del af nationalt farvand bliver beskyttet, men det halter på internationalt plan.

Spækhuggeren er et af de dyr, der kan svømme i beskyttet farvand ud for Alaskas kyst. Foto: Christopher Michel CCBY

Spækhuggeren er et af de dyr, der kan svømme i beskyttet farvand ud for Alaskas kyst. Foto: Christopher Michel CCBY

Flere fisk og havdyr kan i dag svømme i fred. På ti år er arealet af nationale havområder, der er beskyttet mod fiskeri, turisme og ressourceudnyttelse fordoblet: I alt er 24 millioner km2, eller 17 procent, af nationale farvand verden over nu beskyttet, viser en rapport fra FN. Det glæder Thomas Kirk Sørensen, der er sektionsleder for det marine område i WWF Verdensnaturfonden.

”Det er en meget positiv udvikling, at der udpeges mere areal til beskyttelse af havet. Der er klart et stort politisk momentum på havet side i disse år. Det er helt essentielt for, at vi kan redde vores have,” siger han.

I dag er 40 procent af verdenshavene stærkt belastet af blandt andet forurening og overfiskning, der ødelægger levesteder for havdyr. Det svækker økosystemernes robusthed i forhold til at modstå klimaforandringer, som er den største presfaktor på havet. Ligesom mennesker nemmere bliver ramt af influenza, hvis kroppen er stresset, så rammer klimaforandringer hårdere i havområder, der allerede er presset af mennesker. De beskyttede områder mindsker ikke truslen fra klimaforandringerne, men de giver modstandsdygtighed til økosystemerne.

”Vi er slet ikke i mål, når det kommer til naturens tilstand i havet. Lande, og det gælder også Danmark, udpeger løbende arealer, der er beskyttet mod blandt andet erhvervsfiskeri, men udfordringen er, at der stadig bliver fisket i mange af de områder og ofte med uhensigtsmæssige redskaber. Dermed ender de bare som såkaldte papirparker,” siger Thomas Kirk Sørensen.

”Vi har brug for beskyttede havområder, der ikke bliver påvirket af fiskeri. Altså, urørt hav som vi kender det med urørt skov, hvor naturen får ro og plads til at være sig selv.”

 Beskyttet hav får biodiversiteten til at blomstre

Der er flere måder at beskytte havets økosystemer og havdyr på. Det kan være fredninger af specifikke arter eller udvidelse af beskyttede områder, så fiskeri og turisme begrænses. Men ens for dem er, at de giver naturen plads og ro til, at den kan komme sig.

Et amerikansk studie viser, at efter USA i 1973 indførte en lov mod al menneskelig aktivitet i nogle nationale havområder er en lang række truede havdyr vendt tilbage. Hos 18 ud af 23 havpattedyr i de amerikanske beskyttede områder har bestanden udviklet sig positivt, der er blandt andet kommet flere pukkelhvaler, havoddere, søløver og søkøer. Det samme gælder for seks ud af otte havskildpaddearter.

Flere steder er der også eksempler på, at økosystemer kan komme sig over katastrofale forhold. Jamaica mistede 85 procent af sit koralrev på grund af ekstreme vejrforhold, forurening fra turisme og overfiskeri i 80’erne og 90’erne. Men efter landet blandt andet forbød fiskeri i området, er koralrevet igen begyndt at komme retur. Samtidig peger forskere på, at koralrev omkring Marshalløerne kom tilbage efter, at USA indtil 1960’erne brugte området til at teste 76 megatons atombomber.

 En verdenshavenes Paris-aftale

Selvom der sker store fremskridt i nationalt farvand, så halter det i de store, åbne havområder, der ligger udenfor nationalstaternes domæne. Hele to-tredjedele af verdens have ligger i internationalt farvand, men kun 1,18 procent af internationale farvand er beskyttet. Ingen lande har autoriteten i de områder, og derfor skal landene i mellem forhandle for at finde en fælles løsning. Men det er altafgørende at lave bindende aftaler, mener Thomas Kirk Sørensen.

”Havet har været et stort tag-selv-bord i for lang tid. Vi står stadig overfor en stor udfordring, da der mangler en større overvågning af områderne. Det er nemt nok at udpege beskyttede områder, men det kræver en bindene aftale mellem landene om at forpligtige sig til at beskytte og overvåge verdens have,” siger han.

Et godt eksempel er Rosshavet ved Sydpolen, verdens største beskyttede havområde. I 2016 underskrev 26 lande og EU en international aftale om at give Rosshavet status af beskyttelsesområde. Det betyder, at alt fiskeri og naturudnyttelse er forbudt i det enorme område, der er fire gange så stort som Tyskland.

I den kommende tid vil FN forhandle om en international havtraktat, hvor målet er, at alle lande forpligtiger sig til, at 30 procent af verdenshavene skal være beskyttede havreservater – en slags verdenshavenes Paris-aftale.