04. december 2017

Mexico beskytter hotspot for havdyr

Den mexicanske præsident har oprettet et nyt stort naturreservat. Det skal beskytte havet omkring en gruppe af næsten uberørte øer, der er hjemsted for mange sjældne dyrearter.

Der er ikke meget at se over vandet. Det er i dybet, dyrelivet gemmer sig. Foto: CCBY Clifton Beard

Der er ikke meget at se over vandet. Det er i dybet, dyrelivet gemmer sig. Foto: CCBY Clifton Beard

Det nye havreservat er med sine 150.000 kvadratkilometer over tre gange så stort som Danmark. Alt fiskeri bliver nu forbudt inden for området, og samtidig bliver det forbudt at bygge hoteller og drive minedrift.

Revillagigedo-øerne ligger cirka 400 kilometer sydvest for den mexicanske kyst, og de blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv i 2016. De enkelte øer er toppen af vulkaner, der stikker op over havets overflade og skaber et barskt og dramatisk landskab.

Området ligger på mødestedet mellem to havstrømme, der giver gode livsbetingelser for både havskildpadder, hajer, hvaler og sjældne fisk. Havet omkring øerne er også kendt for at tiltrække enorme men fredelige djævlerokker, der glider roligt gennem det klare vand med deres vingefang på op til syv meter.

Øerne er ubeboede, bortset fra to mindre baser for den mexicanske flåde. Den får nu ansvaret for at sikre, at ingen fisker i den beskyttede zone.

Under vandet kan man møde blandt andet kæmperokker. <br /> Foto: CCBY Chuck Gerlovich

Brug for at bevare mere natur

”Det er fantastisk godt, at næsten uberørte naturperler som Revillagigedo-øerne bliver fredet. Men vi må ikke glemme de vigtige havområder, der ligger tættere på fastlandet, og hvor der bor flere mennesker. Her er det ofte en større udfordring at frede værdifuld natur, fordi der er langt flere interesser på spil,” siger havbiolog Thomas Kirk Sørensen, der er programleder for havbeskyttelse hos Verdensnaturfonden WWF.

I de seneste år har en række lande oprettet meget store havreservater, blandt andet Chile (ved Påskeøerne) og USA (ved Hawaii). Det har været med til at opfylde målet om, at over 10 procent af verdens nationale farvande skal være beskyttede inden 2020. Men mange forskere mener ifølge Thomas Kirk Sørensen, at målet er for lavt sat. De peger på, at tallet snarere bør være 30 procent.

Fisk flokkes omkring de afsidesliggende vulkanøer.<br /> Foto: CCBY Vlad Karpinskiy

Thomas Gringer Jakobsen

Journalist

Thomas er uddannet fra Journalisthøjskolen. Han har rejst og boet i Indien, Mellemøsten og Latinamerika og har været tæt på både ildfluer i regnskoven og lossepladser med bjerge af brændende affald. Blandt yndlingsemnerne er naturbevarelse, krig og fred, klima og ny teknologi.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.