03. april 2022
Millioner af liv reddet: Dødelig diarre halveret på verdensplan
Kampen mod verdens tredjestørste børnedræber går fremad. Men vejen dertil er gennem en kulturforandring – og det kan tage flere år.
Grafik: Emma Svane
I den vestlige verden kan en gang omgangssyge klares forholdsvist nemt. Ordentlig hygiejne, rigeligt med vand, salt og sukker, og hvis det bliver rigtig slemt, kan et hurtigt besøg hos lægen eller en smut på apoteket sætte et punktum for pinslen. Derfor kommer det nok bag på mange, at diarre er en af de største dødsårsager på kloden.
Knapt tre millioner mennesker døde på verdensplan af diarresygdomme i 1990 – halvdelen var børn under fem år. Men heldigvis er kurven gået nedad. I 2019 var det totale dødstal næsten halveret til 1,5 millioner, og antallet af dødsfald blandt børn under fem år var faldet med to tredjedele til omkring 500.000.
”Noget af det vigtigste er at forbedre vand-, sanitet- og hygiejneforhold for verdens fattigste. Det er nemlig forurenet vand, der forårsager diarresygdomme,” siger Dorte Lindegaard Madsen, der er generalsekretær hos organisationen Ingeniører Uden Grænser.
Kurven går nedad
I 2019 var det totale dødstal som følge af diarresygdomme næsten halveret fra tre millioner i 1990 til 1,5 millioner.
Samtidig var antallet af dødsfald blandt børn under fem år faldet med to tredjedele til omkring 500.000.
Noget af det vigtigste er at forbedre vand-, sanitet- og hygiejneforhold for verdens fattigste. Det er nemlig forurenet vand, der forårsager diarresygdomme
Dorte Lindegaard Madsen, generalsekretær hos organisationen Ingeniører Uden Grænser.
Grafik: Emma Svane
Holistisk (vand)tilgang
Hvis man ikke har adgang til et toilet, må man besørge i det fri. Det kan for eksempel være nær den sø eller å, hvor man vasker tøj eller henter vand til madlavningen. Under regntiden stiger vandet, så selv i samfund med latriner og toiletter kan oversvømmelse sprede afføring og bakterier. Derfor er vandforsyningerne i mange afrikanske lokalsamfund forurenede, hvilket gør folk syge og giver diarre, forklarer Dorte Lindegaard Madsen:
”Over 50 procent af befolkningen i landområderne i Vestafrika lever med forurenet vand, og folk har ikke viden om, hvordan de passer på deres vandforsyninger”.
Traditionelt set har arbejdet for rent vand gået ud på at bygge brønde og sikre vandforsyning. Men det er ikke nok, mener Dorte Lindegaard Madsen. I stedet skal der arbejdes holistisk med både at sikre toiletter, rent vand og undervise befolkningen om hygiejne og håndvask:
”I mange landsbyer er tilgangen, at hvis vandet ser rent og klart ud, så er det rent. Det lange seje træk er at ændre folks måde at tænke om vand og forståelse af sammenhængen mellem forurenet vand, hygiejne og sygdomme”.
Dorte Lindegaard Madsen fortæller, at denne holistiske tilgang har vundet frem igennem de sidste 10-20 år har. Ifølge hende har det rykket markant på udviklingen og kan være med til at forbedre problematikken i fremtiden. Samtidig er det også en tilgang, som gør, at det ikke er nemt at arbejde med vandforsyning:
”Man arbejder med en kulturforandring, og den måde folk tænker om sundhed på, og det tager flere år”.
Samtidig er det nødvendigt, at landsbyen selv tager ejerskab over deres brønd, forsætter Dorte Lindegaard Madsen:
”Det er nødvendigt, at de selv kan drive vandforsyningen, både rent organisatorisk og økonomisk ved at sørge for indsamle brugerbetaling for vandet, så der er penge til at betale for vedligeholdelse”.
●Dårlige drikkevandsforhold var skyld i 72 procent og ringe toiletforhold i 56 procent af dødsfaldene blandt børn under 5 år i 2016.
Læs mere herI mange landsbyer er tilgangen, at hvis vandet ser rent og klart ud, så er det rent. Det lange seje træk er at ændre folks måde at tænke om vand og forståelse af sammenhængen mellem forurenet vand, hygiejne og sygdomme
Dorte Lindegaard Madsen, generalsekretær hos organisationen Ingeniører Uden Grænser.
Mindre diarre bekæmper fattigdom
På Dorte Lindegaard Madsens besøg i en landsby, hvor Ingeniører Uden Grænser nogle år tidligere havde lavet en brønd, spurgte hun indbyggerne, hvad brønden havde givet dem.
Udover rent vand havde de også haft et væsentligt fald af diarresygdomme. Det kom som sådan ikke bag på hende, men det gjorde det til gengæld, at befolkningen også var blevet mindre fattige:
”I en landsby, hvor folk lever under fattigdomsgrænsen og bor langt fra sundhedsfaciliteter, er transport til hospitalet en stor økonomisk udgift. Så når antallet af syge pludselig faldt, så skulle de pludselig ikke betale for den udgift mere, og de fik faktisk midler til at forbedre deres liv på andre områder også”.
Fremgang i vandforsyning
I lavindkomstlandene halter det stadig efter med at sikre ordentlige sanitetsforhold og rent vand. Her har under en femtedel af befolkningen adgang til sikker sanitet, og kun en tredjedel af befolkningen har rent drikkevand.
Alligevel er det dog på den lange bane gået fremad. I 2020 havde over halvdelen af klodens befolkning adgang til ordentlig sanitet og tre ud af fire adgang til rent vand. Det er en markant stigning fra 2000, hvor mindre end 30 procent havde ordentlige toiletforhold og kun 60 procent adgang til rent vand.
”Den her positive vækst i vandforsyning gør mig bestemt optimistisk på, at det vil fortsætte i fremtiden. I lyset af at den ekstreme fattigdom falder og folk globalt får bedre uddannelse, så får befolkningerne også flere penge til vand og bedre forståelse for vigtigheden af rent vand”.
Verdens fattigste er mest udsatte
Her varierer dødsfaldene typisk fra 50 til 150 per 100.000 indbyggere, hvor det i resten af verden er under fem per 100.000
Grafik: Emma Svane
Drikkevand fra Danmark til Mali
Som et af de få lande, der rent faktisk lever op til forpligtelsen om udviklingsstøtte, giver Danmark 0,7 procent af sin bruttonationalindkomst til verdens udviklingslande. En del af disse penge går til projekter, som arbejder for bedre sanitet og drikkevand på hele kloden.
Danmark har blandt andet haft et partnerskab med Mali i mange år. Her har langsigtet udviklingssamarbejde bidraget til, at 500.000 maliere fik rent drikkevand, 1.073 landsbyer fik installeret latriner, og 579 skoler fik sikker sanitet mellem 2013 og 2015.
