Når politiske indgreb fører til lighed

Begge steder har politiske indgreb ført til større lighed i samfundet. Rigdommene har sådan set altid været der, de har blot været ulige fordelt.

Nogle af verdens tidligere fattigste lande har de sidste 20 år gennemgået en udvikling, hvor de i dag har politikere, der arbejder for, at velfærden i samfundet sker til gavn for alle frem for de få.

Historisk set er Afrikas udvindingsindustri og tilhørende pengestrømme kun kommet få til gode – men efter at Ghana er kommet på olie-kortet, har landet sat nye standarder. Efter 100 års guldmineindustri har landet høstet dårlige erfaringer med en ulige fordeling af landets ressourcer. Derfor er den nylige lov, ‘Petroleum Revenue Management Bill’ er et godt eksempel på, hvordan målrettede reguleringer kan ændre gamle konventioner og fremme fælles velstand. Loven sikrer kort fortalt, at omsætningen fra olieindustrien registreres, distribueres og investeres tilbage i det ghanesiske samfund. I 2011 bidrog landets olieindustri til 4 % af de offentlige udgifter – bl.a. til infrastruktur.

Også i Latinamerika er uligheden mindsket markant – en ulighed som ellers har været notorisk for regionen. Nogle af løsningerne har været øgede skatteindtægter og investeringer i velfærd i form af skoler, sundhed samt indførelse af mindsteløn.  Siden 2002  har 50 mio. mennesker i Latinamerika flyttet sig fra fattigdom til  middelklasse. Det betyder, at der, for første gang nogensinde i regionen, er flere mennesker, der lever i middelklasse end i fattigdom. Særligt Brasilien har haft succes med at mindske uligheden. Der er endnu lang vej til, at Latinamerika kan siges at udnytte sit fulde økonomiske potentiale – og demokratierne er fortsat skrøbelige. Dog viser de positive tendenser, at problemer, der hidtil er forekommet uløselige, faktisk kan løses med politiske indgreb. Læs mere om de gode eksempler her (pdf)

Kilde: 178 Oxfam Briefing Paper. 20 January 2014.