13. august 2010
Nu overlever børnene i Bangladesh
Bangladesh er et mirakel, når det handler om at begrænse børnedødeligheden. I 1970 blev der i gennemsnit født syv børn pr. kvinde, men et ud af fire døde, inden de nåede at fylde fem år.
Efter selvstændigheden fra Pakistan i 1971 er tingene vendt. I dag bliver der født tre børn pr. kvinde, og børnedødeligheden er nede på syv procent.
Forklaringen er, at landbefolkningen i Bangladesh har fået adgang til medicin, vaccine og familieplanlægning. Det får sundheden til stige, og sammenholdt med, at mange flere kommer i skole og bliver klogere, og at økonomien vokser, er miraklet langsomt indtruffet.