25. august 2010
Nye tider i DR Congo: Nu siger mændene 'Hej skat'
»Traditionelt er kvinder ikke blevet opfattet som mennesker her, men det ændrer vi på ved at dele vores ressourcer, og vi bliver faktisk støttet af vores mænd,« siger den 54-årige Ephrasie Uwimana fra Goma i den østlige del af DR Congo.
Ephrasie Uwimana fortæller om kampen for kvinders rettigheder. Foto: ADRA.
Få steder i verden har befolkningen oplevet så mange overgreb som her. Når invaderende hære, lokale oprørsgrupper og sågar den congolesiske hær siden midten af 90’erne har bevæget sig hærgende igennem landsbyerne, er det ikke mindst kvinderne, der har lidt.
Mange er blevet voldtaget og har oplevet volden på egen krop. Både krigens vold og den vold, der udøves bag hjemmets fire vægge eller i lokalsamfundene.Traditionelt har det været tabu at tale om volden. Men det er ved at ændre sig igennem projekter for kvinder i efterkrigsområder, som organisationen Adra Danmark står for.
Kvinderne har fået soldrevne radioer og hjælp til at organisere sig i grupper, hvor de laver programmer om det, der ligger kvinderne på hjerte: Volden, som de har oplevet, og muligheden for politisk at engagere sig i fredsprocesser i det krigshærgede land.Samhørigheden, der opstår imellem dem, gør dem stærkere, og programmerne udbreder viden om kvindernes rettigheder og muligheder. Også hos mændene.
»Vi taler om, hvordan man kan løfte kvinden op i samfundet. Børnene hører deres mødre i radioen, og mændene behandler os bedre. Der er mindre vold, og de kommer tidligere hjem og siger ‘hej skat’,« ler Ephrasie Uwimana.
I nabolandet Rwanda har kvinderne en usædvanlig plads i samfundet. Halvdelen af parlamentets medlemmer er kvinder – et uhørt antal i Afrika, og faktisk også i resten af verden. Det skyldes hovedsageligt folkedrabet i 1994, hvor op mod en million mennesker mistede livet i løbet af tre måneder. Da det var slut, var kun 30 procent af befolkningen mænd.
Desto vigtigere er radioprojektet, mener den rwandiske projektleder, Patrick Umnaga. For ham giver det bedst mening at støtte netop kvinderne, som han håber vil få en ny bevidsthed om deres muligheder: »Når man hører om krige, står der næsten altid en mand bag. Kvinderne har ikke den krigs- og voldsmentalitet i sig. De står for noget andet. Hvis kvinderne tager styringen i Rwanda, vil de sikre, at deres børn får en uddannelse og et arbejde. Og de vil skabe fred og udvikling,« siger Patrick Umnaga.
