29. maj 2022

Satellitter afslører klodens ulovlige plastikaffald: “Det er historisk!”

Alverdens plastikaffald bliver for første gang kortlagt ved hjælp af satellitdata og kunstig intelligens – for at løse en af verdens største miljømæssige udfordringer. “Vi er kun lige begyndt,” fortæller bagmand.

Foto: Global Plastic Watch

“Forbindelsen er… ikke så… god… jeg befinder mig i… båd på Stillehavet…” indleder Fabien Laurier over et videoopkald.

Han har ret. Internetforbindelsen er mildest talt søsyg.

En lettere grynet udgave af Laurier, der har en ph.d. i oceanografi fra Sorbonne i Paris og er tidligere rådgiver for Obama-administrationen, toner frem på journalistens computerskærm. Laurier sidder i en færgelounge, der ligner en deluxe-udgave af Molslinjens.

Journalisten er på fastland, nærmere bestemt Nørrebro, så følgende interview kommer til at foregå intet mindre end til vands, lands og i luften. For Laurier er en af de primære kræfter bag “Global Plastic Watch” (GPW), en ny digital platform, der kortlægger verdens plastikforurening med satellitdata.

“Indtil nu (i menneskehedens historie, red.) har vores forståelse af plastikskraldets bevægelser på planeten jorden været baseret på fejlagtigt input,” siger Laurier.

Screenshot fra Verdens Bedste Nyheders interview med oceanografen Fabien Laurier (th.) og dataanalytikeren Dan Hammer (tv.) på en båd på Stillehavet. Foto: Rasmus Romulus Palludan

En syndflod af plastik

Ved at træne en kunstig intelligens til at analysere satellitbilleder af Jorden, så har Laurier og hans hold skabt et verdenskort, et slags Google Maps for plastikaffald, hvorpå de har identificeret flere tusinde affaldspladser fyldt med plastik på tværs af 24 lande – mange af dem ulovlige.

“Det er historisk! Vi kan nu få et overblik over den plastik, der kastes i floder og ender i havet,” fortæller Laurier.

GPW’s satellitdata stammer fra det Det Europæiske Rumagentur og bruges til at løse, hvad Laurier kalder “en af verdens mest vanskelige miljøudfordringer efter klimaforandringerne”: Syndfloden af plastikforurening, som truer havene, skader samfund og truer både dyrs og menneskers liv og sundhed.

“Med vores data kan regeringer, industri og lokalsamfund evaluere og overvåge landbaserede affaldspladser samt prioritere investeringer i løsninger,” siger Laurier.

Men hvordan kan det mere  konkret løse plastikkrisen, at I viser politikerne, hvor affaldet befinder sig på et kort?

Fabien Laurier: “Vi (Minderoo Foundation, der står bag GPW, red.) arbejder med regeringer rundt omkring i verden for at finde løsninger. I for eksempel Indonesien er alle interesserede i at løse problemet. Og i stedet for upræcise estimater, så leverer vi nu præcis data. Det er ikke længere sådan, at der kommer en forsker og siger: “Jeg har en videnskabelig model, der viser, at der måske er skrald derovre”. Nej, i stedet siger vi: “Lige præcis dér er en affaldsplads. Lad os tage derhen og ordne problemet.” Det er svært at løse noget politisk, når det ikke kan måles.”

Den indonesiske regering har allerede gjort brug af GPW til at opspore ulovlige affaldspladser.

 

Omfanget og hastigheden af vores globale udfordringer, herunder plastikforurening, kræver nye typer af data og beviser

Gang Lui, ph.d. og forsker i cirkulær økonomi ved SDU

Fakta om plastikforurening

Plastik udgør en af de største globale miljøproblemer i vores tid.

Videnskabelige modeller, der udregner omfanget af plastikkrisen viser, at problemet er enormt. Men modellerne er oftest baseret på antagelser.

Det anslås, at der hvert minut bliver aflæsses en skraldebil fyldt med plast i vores have. I alt 10 millioner tons plastik årligt.

Plastforurening kan forandre levesteder og naturlige processer, reducere økosystemernes evne til at tilpasse sig klimaforandringer og direkte påvirke millioner af menneskers liv, fødevareproduktionen og socialt velvære.

Problemet med plastikforurening eksisterer ikke i et vakuum. De miljømæssige, sociale, økonomiske og sundhedsmæssige risici ved plast skal vurderes sammen med andre miljøbelastninger, såsom klimaændringer, økosystemnedbrydning og ressourceforbrug.

Kilde: FN 

 

“Det er vanvittigt”

Ved siden af Laurier i “Molslinjens lounge” sidder en anden mand iført Nasa-kasket og storsmiler under et kraftigt fuldskæg. Det er Dan Hammer, ph.d. og prisvindende dataanalytiker med en fortid hos bl.a. Google og Nasa. Hammer er en af hovedkræfterne bag implementeringen af netop dén kunstige intelligens, som nu jagter plastikaffald:

Hvad fortæller det om vores art, at er nødt til at bruge satellitbilleder af Jorden for at få overblik over mængderne af plastikaffald? 

Dan Hammer: “Ja, det er vanvittigt, at plastikaffald kan ses fra rummet, så der er tydeligvis noget, som vi mennesker ikke gør rigtigt i forhold til håndteringen af affaldet. Når vi kigger på Jorden fra rummet, så ser vi desværre sjældent regnbuer og enhjørninger.  Vi ser derimod dramatiske miljøforandringer. Vi ser blandt andet guldudvinding på indfødtes områder i Amazonas, koncentrationslejre i Kina og plastiklossepladser på størrelse med tre fodboldbaner.”

Fabien Laurier: “Vi lever ikke bæredygtigt. Vores naturlige kapital bliver ikke forvaltet ordentligt. Præcis som du ville forvalte pengene i en husholdning, så er naturlig kapital en virkelig kapitalform – vi er virkeligt dårlige til finanserne, og vi kan komme til at betale en stor pris.”

Google står bag en kendt kunstig intelligens, der fandt katteansigter på internettet – hvordan virker jeres? 

Dan Hammer: “Sjovt, at du nævner den algoritme! Rapporten om katteansigter igangsatte nemlig brugen af såkaldte konvolutionelle neurale netværk. Det er en afart af deres algoritme, som vi bruger til at finde plastik.”

Hvordan trænede i algoritmen til at finde plastik? 

Dan Hammer: “Vi vidste i begyndelsen, hvor ti affaldspladser befandt sig i Indonesien. Dem trænede vi algoritmen til at kigge efter. Derefter gik vi fra 10 til 100 til i dag næsten 3000 steder.”

Fabien Laurier: “Men mens Google ledte efter katteansigter i to dimensioner, horisontalt og vertikalt, så leder vi efter plastik på tværs af 39 dimensioner (flere af dem usynlige for det menneskelige øje, red.) for at nå til et punkt, hvor vi kan identificere en affaldsplads.”

En falsk børnefødselsdag

Hvor præcis er jeres data… altså, kan algoritmen tro, at efterladenskaberne fra for eksempel en børnefødselsdag er affaldsplads med plastik? 

Dan Hammer: “Fair spørgsmål. Præcision har to komponenter. Den ene kan man kalde “falske positive”, hvor vi identificerer en affaldsplads, der viser sig ikke at være affaldsplads. Den anden er “falske negative”, hvor vi helt overser en affaldsplads. Vi har 0 falske positive i vores datasæt. Vi overser dog stadig meget, og det gør vi, når vi taler om små områder såsom 5-6 plastikposer i en vejkant.”

Danmark er ikke blandt de 24 lande på kortet… i fokuserer primært på lande, der er kendt for plastikforurening?

Fabien Laurier: “Ja, korrekt. Ifølge den bedste videnskabelige forståelse af plastikområdet, så tegner disse 24 lande sig for 90 procent af forureningen i havet. Derfor startede vi med dem. Men vi er kun lige begyndt. Vi vil have et globalt kort, der opdateres månedligt.”

Hvad kan du gøre?

Er vi som art blevet for afhængige af plastik?  

Fabien Laurier: “Plastik er ikke skidt. Plastik hjælper millarder af mennesker verden over dagligt, så det handler ikke om at stoppe brugen af plastik. Det handler først om, at vi stopper produktion af den type plastik, som er lavet af olie og gas (for i stedet at gå over til bioplast, red.). Dernæst skal vi håndtere og genbruge vores plastik. Der er ingen god grund til, at den plastik du bruger i Danmark ender på affaldspladser rundt omkring i verden.”

Hvad kan enkeltindivider gør i for eksempel Danmark, hvis de gerne vil gøre en forskel? 

Fabien Laurier: “Folk skal kræve langt mere genanvendelig plastik i de produkter, som de bruger. Derudover bør de altid støtte politik og initiativer, der skubber denne agenda frem. Slutteligt er det vigtigt at opnå fuld national støtte til FN, der er i gang med at udarbejde en juridisk bindende aftale, der skal gøre en ende på plastikforureningen inden 2024.”

Tiden kalder på ny data

Spørger man Gang Liu, ph.d. og forsker i cirkulær økonomi ved Syddansk Universitet, så er værktøjet GPW et “fremragende initiativ” og en “innovativ tilgang”, der forbedrer vores forståelse af verdens strømme af plastik:

“Omfanget og hastigheden af vores globale udfordringer, herunder plastikforurening, kræver nye typer af data og beviser (…). Dette kan forhåbentlig hjælpe med at afsløre problemet lokalt og dermed afbøde vores plastikkrise,” siger Liu.

Se videoen, hvor journalisten Rasmus fortæller historien:

Når vi kigger på Jorden fra rummet, så ser vi desværre sjældent regnbuer og enhjørninger.  Vi ser derimod dramatiske miljøforandringer

Dan Hammer, ph.d. i miljøøkonomi ved UC Berkeley og partner i firmaet EarthRise

Google-rapport om katteansigter

Den berømte Stanford-lektor Andrew Ng stod tilbage i 2012 i spidsen af et forskerhold hos Google, der skabte et neuralt netværk ud af 16,000 computerprocessorer, som lærte sig selv at finde kattevideoer på Youtube.
Læs rapporten

Dette indhold bruger cookies.
Ret dine indstillinger her