31. januar 2021
Sidste godkendelse: melormen møver sig mod middagstallerknen
Hele melorme er nu vurderet sikre for mennesker at spise. Det er et stort skridt for insektbranchen og et lille skridt for insekternes kriblen mod middagstallerknen.
Melormen er nu vurderet sikkert for mennesker at spise. CC By Len Urrutia
Mennesker kan trygt spise løs af melormen – det slog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, fast med en sikkerhedsgodkendelse i januar 2021. Nu mangler kun den sidste formelle godkendelse af EU-kommissionen, før melormen må markedsføres og sælges i alle europæiske lande.
EFSAs sikkerhedsgodkendelse er et stort skridt for insekters vej til middagsbordet – hvilket kan være med til at knække koden til et mere bæredygtigt fødevaresystem. Det vurderer Lars-Henrik Lau Heckmann, der er uddannet biolog og i mange år har arbejdet at optimere produktionen af insekter som fødevarer. Nu er han Business Development Manager hos virksomheden SKOV, som producerer ventilationssystemer til animalsk produktion – herunder også insektproduktion.
En mere bæredygtig fødevareproduktion
”Et kilo insekter udleder cirka 100 gange mindre CO2 end et kilo oksekød. Derudover har insektproduktionen en helt eminent arealudnyttelse, da det giver en stor mængde produkt per arealenhed. Det skyldes, at vi arbejder med vertikal farming, hvor insekterne produceres i kasser lag på lag, i flere meters højde. Sammenlignet med en sojaproduktion, der har et udbytte på tre tons protein om året per hektar, giver for eksempel en soldaterflueproduktion flere hundrede tons protein per hektar per år,” fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann.
Verdens fødevareproduktion er en stor belastning på miljøet og klimaet. Landbruget står globalt set for cirka 25 procent af drivhusgasudledningen – alene 15 procent heraf fra animalsk produktion, fødevareproduktion kræver mange ressourcer og store landarealer, og der forventes en fremtidig stigning i efterspørgslen på animalsk protein med 70 % frem mod 2050.
Lars-Henrik Lau Heckmann mener, at insekter kan være vejen til en mere bæredygtig animalsk fødevareproduktion og være med til løse paradokset mellem mere produktion og mindre belastning.
Kryb, kravl og kriblen på middagstallerknen
Plantebøffer, havremælk og tofu – indenfor de seneste år er der kommet fødevarer på middagsbordet, som ville have sendt øjenbrynene langt op i panden på vores oldeforældre. Ifølge Lars-Henrik Lau Heckmann har vi kun fået en smagsprøve på fremtiden – hvor insekter kan blive et bæredygtigt supplement til kød og samtidig sikre os en nærende og sund kost:
”Visse essentielle aminosyrer kan mennesker kun få gennem animalske produkter. Her kan insekter i princippet erstatte en til en – da de ernæringsmæssigt er lige gode som mælk, æg, fisk og andet kød,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann og fortæller, at insekter indeholder samme proteinsammensætning som kød samt mineraler, vitaminer og fedt, der kan være svært at få fra en enkelt plantekilde.
Den årlige produktion af insekter er på cirka 6000 tons protein. Her går en stor del til dyre- og fiskefoder. Selvom insektbranchen er vokset indenfor det seneste årti, skal produktionen skaleres mange gange op endnu, før insektbøffen kan gøre et ugentlige indtog på danskernes menu.
”For et fremtidigt scenarie, hvor folk for eksempel spiser insekter en gang om måneden, skal vi globalt set producere adskillige millioner tons insekter – det vil sige en tusindedobling af produktionen i dag. På nuværende tidspunkt forventer branchen at kunne producere 2-5 millioner tons protein om året på europæisk plan inden 2030,” siger Lars-Henrik Lau Heckmann og pointerer, at en større produktion også er nødvendigt for at kunne konkurrere med prisen på andet kød – lige nu er insekter nemlig meget dyrere end andre animalske produkter.
Selvom han understreger at prisen er afgørende for forbrugerens adfærd, mener han, at det kulturelle aspekt spiller en endnu større rolle:
”Insekter kan virke skræmmende for mange forbrugere. Men det var også mærkeligt for vores bedsteforældre at smage Pasta bolognese, og det tog omkring 20 år før sushi blev mainstream i Danmark – så der er håb for fremtiden. Jeg vil tro, at insekter bliver en mainstream del af aftensmaden i Danmark og Europa om et til to årtier.”
Lovgivningen
Loven om nye fødevarer pålægger, at varer, som ikke har været spist i en væsentlig grad inden 1997, skal sikkerhedsgodkendes af EFSA og EU-kommissionen, før de må sælges og markedsføres i de europæiske lande.
Da man indførte loven i 1997, nævnte lovteksten intet om ’hele dyr’. Det var derfor lovligt at sende hele fårekyllinger, insekter og biller på markedet – så længe man opfyldte kravene for fødevareproduktionen. Derfor har danskerne siden 2015 kunne finde insekter i forskellige danske supermarkeder.
Men i 2018 reviderede EU denne lovgivning, så hele insekter blev betragtet som en ny fødevare, der også skulle søges om sikkerhedsgodkendelse på. Kun i de lande, som for eksempel Danmark, hvor insekter allerede var blevet markedsført, måtte man forsætte med at sælge dem – så længe man indsendte en ansøgning. Det er sådan en ansøgning, som melormen netop har fået sikkerhedsgodkendelse på, og som seks andre insektarter afventer svar på.
Højesterets afgjorde dog i oktober 2020, at hele insekter ikke længere bør være underlagt lovgivningen om ’nye fødevarer’. Foruden godkendelsen af melormen er denne afgørelse dermed også et ordentligt skridt for insekternes vej mod europæernes mad.
