23. november 2025
Slut med suppegryden: Elsket havskildpadde gør stærkt comeback
Efter årtiers indsats er suppeskildpadden nu ikke længere truet. Bestanden stiger, fordi mennesker verden over beskytter skildpadderne – fra forbud mod jagt til frivillige, der hjælper skildpaddeungerne sikkert ud i havet.
En suppeskildpadde svømmer i det sydlige Great Barrier Reef ved Australiens kyst. Foto: Nautilus Creative, iStock
På en strand i det nordlige Cypern slår bølgerne stille ind mod kysten. I nattens mulm og mørke er en flok forskere taget ud for at observere de havskildpadder, der ankommer til stranden for at lave reder i det lune sand og lægge deres æg. En af forskerne er Brendan Godley, der er professor i naturbevaring ved University of Exeter i England.
En studerende kalder Brendan Godley over radioen og fortæller, at han skal skynde sig at komme. En suppeskildpadde er netop kommet op på stranden, og der er noget særligt ved hende, som Brendan Godley genkender med det samme.
I stedet for de normale fire plader på skjoldet, så har hun syv. Det er den samme havskildpadde, som han selv taggede for tre årtier siden som ung, 22-årig forsker. Nu er hun vendt tilbage for at lægge æg på præcis den samme strand.
”Hun havde ikke ændret sig det mindste i løbet af de 30 år, men det har jeg jo selvfølgelig. Det er fantastisk at tænke på, at vi måske er lige gamle, eller hun er ældre end mig, og hun kommer stadig tilbage til den strand for at lægge sine æg,” fortæller Brendan Godley.
Han er på den cypriotiske strand for at tælle årets skildpaddereder, som en del af den løbende overvågning af arten.
At suppeskildpadden fra hans ungdom overhovedet er vendt tilbage, siger noget om den positive udvikling, arten har gennemgået. I mange år dukkede hunner som hende slet ikke op igen, fordi de ofte blev fanget eller dræbt, før de blev gamle nok til at yngle.
Mødet med suppeskildpadden er altså ikke kun et glædeligt gensyn. Det et tegn på, at noget har ændret sig. Overvågningen af arten viser nemlig en klar udvikling: Bestanden stiger globalt. Siden 1970’erne er den vokset med omkring 28 procent.
For første gang i årtier går det så godt for suppeskildpadden, at den nu er gået fra at være truet til ikke-truet på miljøorganisationen IUCN’s rødliste over truede dyrearter. Det svarer til at gå tre trin ned ad skalaen for, hvor presset en art kan være på sin overlevelse. I praksis betyder det, at en af havets mest ikoniske dyr altså ikke længere er i akut fare for at uddø globalt.
Det er en virkelig positiv milepæl i en tid, hvor nyhederne om biodiversitet sjældent er særligt opmuntrende, fortæller Brendan Godley:
“Det er noget, vi bør fejre – at en art, som tidligere blev anset for at være i fare for at uddø, nu ikke længere er i risiko for udryddelse.”
3 hurtige om suppeskildpadder:
- De vejer mellem 110 til 180 kg
- Er cirka 1,5 meter lange
- Bliver ofte mellem 70-100 år gamle.
En suppeskildpadde spiser søgræs på havbunden. Video: Andriy Nekrasov, iStock
Fra suppegryden til beskyttet art
Det har nemlig ikke altid set så godt ud for havskildpadderne. Suppeskildpadden har gennem tiden været et af de mest udnyttede havdyr.
Navnet i sig selv giver et fingerpeg om, hvorfor den var i fare for at forsvinde. Den blev nemlig næsten spist til randen af udryddelse.
“Bestandene af suppeskildpadder blev kraftigt reduceret efter århundreders udnyttelse af dens kød til skildpaddesuppe og til læder,” forklarer Brendan Godley.
I kolonitidens Amerika, Afrika og Caribien holdt sømænd levende skildpadder ombord på skibene for at sikre sig frisk kød på de lange sørejser. Tidlige slavekolonier på de caribiske øer brugte også de store skildpadder som en måde at skaffe billigt kød til de slavegjorte arbejdere på. I Europa blev suppeskildpaddens kød serveret som delikatesse, og det kraftige læder fra skjoldet blev brugt i modeindustrien.
I slutningen af 1860’erne begyndte man så at lave konserves med suppeskildpadder i Texas, og pludselig kunne folk købe skildpaddesuppe på dåse.
Århundreder med jagt efter suppeskildpaddens kød og læder reducerede altså bestanden globalt, før internationale aftaler satte en stopper for handlen og eksporten af dem.
Suppeskildpadder blev klassificeret som truede af konventionen om international handel med truede vilde dyr og planter (CITES) i 1973, og da CITES-aftalen trådte i kraft et par år senere, blev det derfor et vendepunkt. Det betød ikke, at problemerne forsvandt, men at arten for første gang fik en reel chance for at komme sig.
For som Brian Godley siger: “Når man stopper med at slå suppeskildpadder ihjel, kan de leve i mange år og nå at yngle igen og igen.”
●Vi kalder havskildpadden for suppeskildpadden herhjemme, men på engelsk kaldes den for grøn havskildpadde på grund af dens karakteristiske grønne kød.
I modsætning til andre havskildpadder er den nemlig planteædende og spiser mest søgræs og alger. Og dens kost er så rig på grønt, at det altså også gør deres fedt grønt.
●For dem, der ikke havde råd til den slags dåsekød, så blev der lavet en tilsvarende falsk skildpaddesuppe. Og i dag kan du nok stadig finde forloren skildpadde på dåse i dit lokale supermarked.
●I nogle lande anses havskildpadder stadig som en delikatesse, men det er altså ikke en helt ufarlig spise:
I 2024 døde otte børn og 78 personer blev indlagt efter at have spist havskildpadde i Zanzibar.
På kortet her kan man se de 11 genetiske og geografiske bestande af suppeskildpadder i verdenshavene.
Bestanden vokser igen
I dag overvåger forskere bestanden ved at tælle reder på foretrukne ynglesteder rundt omkring i verden – ligesom Brendan Godley og hans hold af forskere gjorde på stranden i Cypern. De observerer, at hver hun laver flere reder pr. sæson og vender tilbage igen hvert tredje eller fjerde år, og antallet af reder giver derfor et billede af, hvor mange hunner der overlever og formerer sig.
“Vi bruger antallet af reder som mål for populationen i en ynglekoloni. På rødlisten sammenligner man så udviklingen fem år tilbage med de seneste fem år for at se, hvilken retning bestanden bevæger sig.”
I mange områder var arten svundet så markant, at det havde været en succes bare at få en stabil bestand. Men udviklingen har overgået forventningerne. Hele kolonier, som var tæt på at forsvinde, er nu vokset sig stærke igen. Hundreder af reder kan ligge side om side i sandet, og det summer af liv, når små, mørke skildpaddeunger i tusindvis kravler mod havet.
“Vi taler om, at der findes titusinder, måske hundredtusinder af voksne individer – og millioner af unger,” siger Brendan Godley.
De største bestande af suppeskildpadder i verden findes ved:
- Tortuguero på Costa Ricas caribiske kyst – her yngler 30.000 hunner pr. sæson.
- Colola Beach i Michoacán, Mexico – 28.000 hunner yngler pr. sæson
- Raine Island ved Great Barrier Reef i Australien – I højsæsonen yngler op til 60.000 hunner på denne ø og det omkringliggende rev
Hvad vendte udviklingen?
Det er ikke én enkelt indsats, der har gjort forskellen, men summen af mange.
Den vigtigste faktor var, at den industrielle jagt stoppede, fordi eksport og handel med suppeskildpadder blev forbudt. Det betød, at voksne hunner – som først bliver kønsmodne efter 20–30 år – fik lov til at overleve længe nok til at vende tilbage til strandene.
Derefter fulgte en lang række mindre, men afgørende tiltag:
- fiskere begyndte at slippe skildpadder fri, hvis de fangede dem i deres net.
- flere lande indførte områder med forbud mod fiskeri med bundgarn, der hænger i vandet som et gardin, tæt på ynglestrande, fordi det fangede suppeskildpadderne.
- strande, hvor suppeskildpadderne kom for at lægge æg, blev beskyttet mod lokalt dyreliv og mennesker.
- lys fra omkringliggende hoteller og promenader blev justeret, så skildpaddeungerne ikke kravlede i den forkerte retning, når de søgte mod havet.
Et fremskridt, det er vigtigt at passe på
Havskildpadder er en af den slags dyr, som folk er utroligt fascinerede af og virkelig holder af. Folk rejser på tværs af verden for at se skildpaddeunger udklække på stranden, og det kan mærkes, at det er en art, som vi gerne vil hjælpe med at beskytte, fortæller Brendan Godley.
“Man kan ikke undervurdere betydningen af at engagere mennesker i arbejdet med naturbeskyttelse.”
Han forklarer, at det derfor er helt centralt, at lokalsamfundene nær ynglekolonierne er blevet en del af arbejdet med at beskytte suppeskildpadderne. I mange kystbyer har generationer af børn hjulpet med at lede skildpaddeunger til vandet eller patruljeret efter ulovligt fiskeri.
En nyudklækket skildpaddeunge er på vej mod havet. Video: Voshadhi, iStock
Selvom suppeskildpadden nu klarer sig bedre globalt, er arbejdet langt fra slut. Der er nemlig nye trusler for havskildpadderne.
På nogle strande i Australien klækker æggene næsten ikke længere, fordi sandet bliver for varmt. Stigende havvand kan oversvømme de strande, skildpadderne vender tilbage til, når de kommer for at lave reder. Samtidig er havskildpadden afhængig af sunde søgræsenge og koralrev, fordi det er der, de finder deres føde. Og mange steder er de områder under pres.
Og så er der problemet med plastik i verdenshavene – og som havskildpadder ofte forveksler med vandmænd og derfor ender med at spise.
“Det virker ikke som om vi er ved at vende udviklingen med plastforurening i havet, og det er et problem, der kun bliver værre,” siger Brendan Godley.
Han understreger, at det er derfor vigtigt, at vi bliver ved med at beskytte suppeskildpadderne:
“Selvom arten ikke længere er tæt på at uddø, betyder det ikke, at vi ikke skal passe på den. Det er vigtigt. Ikke-truet betyder blot, at den – blandt de arter, der er afhængige af beskyttelse – ikke er i nær så dårlig en situation som dem, der er truede, stærkt truede eller kritisk truede.”
●En international aftale, om at bekæmpe den stigende plastforurening har været flere år undervejs og skulle i år endelig være på plads. Men de 180 lande nåede ikke til enighed om en global, bindende aftale.
Ifølge FN og OECD produceres der langt over 400 millioner ton nyt plastik om året, og det står til tæt på en tredobling i fremtiden, hvis vi holder kursen.
Forskere vurderer, at mellem fire og 12 millioner ton plastik ender i verdenshavene hvert år.
En suppeskildpadde er kommet til den britiske ø Ascension i Atlanterhavet for at lægge sine æg. Foto: Annette Broderick / University of Exeter
Generation efter generation vender tilbage
Tilbage på stranden i Cypern er Brendan Godleys gamle suppeskildpadde-veninde færdig med at dække sin rede til. Hun løfter sin store krop, trækker sig langsomt tilbage mod vandet og forsvinder i mørket.
“Vi ved med sikkerhed, at hunner på vores strande på Cypern lægger æg side om side med deres døtre. Hvis en hun kan overleve en hel generation, og hendes unger vender tilbage og også yngler, så får man en slags multiplikatoreffekt, som er helt afgørende,” siger Brendan Godley.
Hvis vi giver naturen tid, plads og beskyttelse, kan selv en art, der engang var tæt på at forsvinde, altså stadig finde tilbage til de strande, hvor de selv blev udklækkede.
Måske yngler den samme suppeskildpadde stadig om 20 år. Og måske møder Brendan Godley hende igen på den samme strand.
