21. March 2021

Spansk Los og Californisk kondor er her stadig: Op mod 48 arter reddet

Naturen er presset, men bevarelsesarbejde har reddet mange dyr fra at uddø.

Den californisk kondor er kritisk truet, men populationen af dyret er stigende Foto: CC BY Nathan Rupert

Den californisk kondor er kritisk truet, men populationen af dyret er stigende Foto: CC BY Nathan Rupert

Indsatserne for at redde en række af verdens truede dyr har forhindret op til 32 fugle- og 16 pattedyrsarter fra at uddø siden 1993. Det er blandt andet verdens mindste gris, det indiske dværgsvin, den spanske los og en af verdens sjældneste fugle californisk kondor, som ellers ville have været udslettet fra kloden, hvis det ikke havde været for bevaringsarbejdet. Selvom ti fugle og fem pattedyr i perioden siden 1993 er uddøde eller stærkt mistænkte for at være det, ville udryddelsesgraden have været tre til fire gange højere uden indsatserne. Det viser et nyt studie fra Newcastle Universitet og organisationen BirdLife International, der arbejder for at bevare truede fugle.

Ifølge Anders Tøttrup, der er lektor på Københavns Universitet og vicemuseumschef på Statens Naturhistoriske Museum, giver studiet håb for fremtiden: ”Det viser, at man kan gøre noget for at bremse udviklingen, og at det nytter at handle”.

Lovgivning, zoologiske haver og beskyttelse af levesteder

En vigtig del af indsatserne har været lovgivning mod krybskytter og ulovlig jagt og at få kontrol over invasive arter – altså skadedyr, som ikke naturligt hører hjemme i et område og truer andre dyr. Derudover har beskyttelse af dyrenes levesteder, programmer i zoologiske haver for at sikre dyrenes overlevelse og udsættelse af dem i naturen bagefter, også båret frugt.

Selvom det har reddet op til 48 arter fra at uddø, er dyrene stadig tuet og afhængige af, at bevaringsarbejdet forsætter i fremtiden, understreger Anders Tøttrup. Ifølge forskerne bag studiet er der faktisk behov for endnu flere indsatser for at forhindre flere udryddelser i fremtiden.

”For at bevaringsarbejdet bliver en succes, er det afgørende at sikre dyrenes levesteder, så de tilbageværende dyr i naturen, og dem, som genudsættes fra zoologiske programmer, har en chance for at overleve,” siger Anders Tøttrup og pointerer, at nøglen er at inddrage lokalbefolkningen i bevaringsarbejdet.:

”Lokalbefolkningen bruger måske disse områder til landbrug eller jagt. Så det er afgørende, at de kan se vigtigheden i for eksempel at bevare en skov med en truet fugl – ellers lykkes det nok aldrig”.

Arter uddør hurtigere end dinosaurerne

Helt overordnet set går det den forkerte vej for jordens dyr og planter, fortæller Anders Tøttrup. Faktisk står vi i en så alvorlig biodiversitetskrise, at det kaldes for den sjette masseuddøen i jordens historie.

”Verdens dyrearter uddør nu hurtigere end nogensinde før – faktisk hurtigere, end da dinosaurerne uddøde under den femte masseuddøen. Den eneste forskel er, at en meteor bar skylden den gang – nu er det forårsaget af os mennesker,” siger Anders Tøttrup.

Mellem 1970 og 2016 er populationen af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk i gennemsnit faldet med 68 procent. Ifølge Anders Tøttrup skyldes det især presset på jordens ressourcer fra verdens voksende befolkning, hvor eksempelvis behovet for landbrugsjord og tømmer går ud over dyrenes levesteder. Derudover er klimaforandringerne, som ændrer på dyrenes levevilkår, brænde på biodiversitetskrisens bål.

Vejen frem er at anskue verdens biodiversitetskrise mere holistisk, mener Anders Tøttrup. Så man, i stedet for at tilpasse indsatsen til kun et enkelt dyr, laver tiltag, som gavner alle arter og biodiversiteten som helhed.

”Vi har ikke løst problemet. Der er lang vej endnu. Men det her studie giver håb. Det er bevis på, at bevaringsindsatser virker, og at vi er i stand til at vende udviklingen,” siger Anders Tøttrup.

Også studier fra Verdensnaturorganisation WWF konkluderer, at øget bevaring- og fredningsarbejde, er nøglen til at knække kurven – hvilket, mere end nogen anden enkeltstående indsats, kan begrænse yderligere tab af biodiversitet i fremtiden.

”Vi skal gøre noget. Først og fremmest fordi vi mennesker har en etisk forpligtelse til, at vores adfærd ikke skal være årsag til at dyr, der har tilpasset deres liv i millioner af år, forsvinder fra jordens overflade,” siger Anders Tøttrup.