Superværktøj giver vilde resultater i klasseværelset. Og værktøjet? Krydret havregrød og dadler

”Hvis eleverne ankommer til skolen og ved, at de ikke får mad den dag, eller er usikre på, om der er mad, så bliver deres evne til at koncentrere sig, deltage i undervisningen eller til at lære ny information kraftigt reduceret,” siger han. ”Men når børnene ved, at de får mad senere, så bliver deres opmærksomhed og entusiasme meget bedre allerede fra morgenen”.

Forskning slår også fast, at skolemad er en ekstremt effektiv vitaminindsprøjtning til uddannelse.

Og det er ikke kun elever på Dahir Dubad-skolen, der får en skål mad. Siden 2022 er 48 millioner flere børn over hele verden blevet dækket ind af skolemadsprogrammer, viser den seneste analyse fra FN’s Fødevareprogram. Der blev allerede serveret mad til mange børn, men de 48 millioner ekstra er en kæmpe stigning på kort tid, og det betyder, at næsten en halv milliard børn nu får mad i skolen.

Det gør skolemad til et af verdens største sociale programmer, og i de seneste år er det især de fattige lande, der har skruet op. Afrikanske lande står for 21 millioner flere børn ud af den seneste stigning. Det er en gigantisk hjælpende hånd til børns læring og muligheder.

Får børn på bænken

Somaliland er et af verdens fattigste områder. Og det betyder, at mange børn ikke kan få mad med til deres dag. Det betyder lange skoletimer på tom mave, som naturligt nok går udover deres koncentration og opmærksomhed.

Alt det hjælper de simple måltider på, siger Mohamed Jama Yusuf, der klart kan mærke forskel på elevernes overskud, når de får mad.

Men udover effekten på sultne og trætte – nogle skal gå mere end fem kilometer til skole – elevers mulighed for at koncentrere sig i undervisningen, så betyder skolemaden også, at der kommer flere børn ind på skolebænkene på Dahir Dubad-skolen. Mohamed Jama Yusuf fortæller, at det daglige fremmøde nogle gange bliver forbedret med helt op til 90 procent, og at selve indskrivningen i skolen er steget med 20 procent.

”Mange af familierne i økonomiske problemer bliver mere villige til at sende deres børn i skole i de perioder, hvor der bliver serveret mad, fordi skolemaden betyder, at de sparer penge på deres egne udgifter til mad,” siger han.

Samtidig er der familier, der normalt kun har råd til at sende et enkelt barn i skole – men fordi de kan spare, så giver det økonomisk mening for dem at indskrive flere af deres børn, forklarer Mohamed Jama Yusuf.

Det viser både forskningen og WFP’s analyse også – ikke bare forbedrer skolemad børnenes læring, det får også flere børn til både at møde op og flere til at starte i skolen. På den måde er det en slags schweizerkniv, viser en metaundersøgelse af en lang række forskningspapirer, der kan have stor effekt på flere forskellige områder, når det kommer til at hjælpe børn i skolen.

Samtidig kan skolemad også være en sundhedsbooster, især i de fattigste lande. Forskning viser, at børn, der får mad i skolen, gennemsnitligt vokser både mere i højden og på vægten, som begge er sundhedstegn i lavindkomstlandene.

Investeringerne stiger

Ikke bare er der markant flere børn, der får mad. Verdens lande bruger også markant flere penge på det, fra 48 milliarder dollars for nogle år siden til omkring 84 milliarder dollars om året – fordelt på 173 lande – og langt de fleste steder er det landene selv, der betaler. De ser det simpelthen som en investering i børnenes uddannelse.

Andre steder bliver skolemaden betalt af internationale donorer som en del af deres udviklings- eller katastrofehjælp. På Mohamed Jama Yusufs skole kommer pengene til maden fra udviklingsorganisationen Red Barnet, blandt andet fra Danmarks Indsamling, i de perioder, hvor området er ramt af tørke. Oftest kommer der penge til at servere mad i tre til fem måneder ad gangen, når tørken er værst, og familierne er hårdest ramt økonomisk.

”Mange af familierne er taknemmelige for skolemaden, og de fortæller os, hvor hårdt det er derhjemme, når der ikke er mad,” fortæller Mohamed Jama Yusuf. ”De sætter meget pris på, at deres børn får mad i skolen, og er klar over, hvor vigtigt det er for deres uddannelse”.

På Dahir Dubad-skolen bliver maden lavet af to mødre, der frivilligt går i køkkenet. Mohamed Jama Yusuf håber, der en dag kan blive penge til at give dem løn. Og han forklarer, at der ikke altid er penge nok til at sikre mad i hele den planlagte periode – måske bare to måneder ud af de tre, de havde håbet på.

”Men på trods af udfordringerne er skolemadsordningen stadig meget gavnlig,” siger han. ”Den bliver ved med at forbedre fremmødet, støtte indskrivning af nye børn og hjælpe med elevernes sundhed og velvære. Det hjælper simpelthen elevernes adgang til undervisning”.

Og eleverne selv? De er glade, når madordningen er i gang, fortæller han.

”Hver morgen tjekker de, om kokkene er i gang i skolekøkkenet. Når de ser, at der bliver lavet mad, fortæller de det straks videre til hinanden”.