18. maj 2020

Ryd op i den mørke data og hjælp klimaet

Virksomheder og organisationer gemmer på enorme mængder ”mørk” data, som ikke bliver brugt til noget, men som stadig udleder store mængder CO2. Ved at slette det kan man nemt komme unødige udledninger til livs.

Virksomheder, organisationer og private gemmer enorme mængder glemt data, der aldrig bliver brugt til noget, men som stadig kræver energi at lagre i datacentre. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Virksomheder, organisationer og private gemmer enorme mængder glemt data, der aldrig bliver brugt til noget, men som stadig kræver energi at lagre i datacentre. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen

Hver dag producerer verden mere og mere data. E-mails, ordrelister, billeder, målinger over hjemmesidebesøg, transaktioner og alle mulige andre filer ligger i milliarder og atter milliarder gemt på servere verden over.

Men enorme mængder af al den data er såkaldt dark data, mørk data, der, på trods af sit noget ildevarslende navn, blot er data, der ikke bliver brugt til noget, men bare bliver opmagasineret. Det er data, der er gemt og måske glemt. Det kan sammenlignes med gamle ulæste e-mails i din indbakke eller billeder på din telefon, som du aldrig vil kigge på igen.

I en ny analyse anslår den store amerikanske datavirksomhed Veritas Technologies, at 52 procent af al data, som organisationer og virksomheder verden over gemmer på, er mørk data. Lagringen bidrager til et stort energiforbrug, og Veritas Technologies vurderer, at ubrugt data på den måde bidrager til 6,4 millioner tons CO2-udledning på verdensplan i år.

Slet unødig information

6,4 millioner tons CO2 svarer til lidt mere end en tiendedel af Danmarks samlede årlige udledninger, og når man tænker på verdens hundredetusindevis af virksomheder og organisationer, virker det måske ikke af så meget. Men fordi der er tale om ubrugte eller glemte data, er udledningerne unødige.

”Verden over arbejder private og virksomheder på at sænke deres CO2-fodaftryk, men mørk data optræder sjældent på folks handleplaner. Men det producerer mere CO2 end 80 forskellige lande gør hver især, så det er klart, at det er en udfordring, som alle skal tage alvorligt,” siger Phil Brace, der er bæredygtighedschef hos Veritas Technologies. ”Det burde være en moralsk forpligtelse for alle virksomheder at sortere i deres mørke data og slette unødig information.”

Internettet vokser voldsomt

De seneste år er der kommet et større og større fokus på, hvordan vores digitale liv også sætter aftryk på vores klode og klima. Det udleder CO2, når vi streamer video og sender mails, og selvom både vores elektroniske enheder og de store datacentre bliver mere energieffektive, så stiger internettrafikken. Flere mennesker bruger internettet, og folk bruger det mere og mere. Ifølge FN har flere end en milliard mennesker fået adgang til internettet de sidste fem år, og det Internationale Energiagentur anslår, at internettrafikken er mere end femdoblet i samme periode.

Samtidig bliver flere og flere ting og sager koblet til internettet, som når private vil kunne styre køleskabe, radiatorer eller lyssætning online, eller når virksomheder digitaliserer mere og mere. Dette Internet of Things betyder også, at mængden af data – og derfor også mængden af mørk data – vil stige voldsomt. Veritas Technologies vurderer i sin analyse, at verdens data vil blive mere end femdoblet mellem 2018-2025. Phil Brace, bæredygtighedschefen fra Veritas Technologies, understreger, at virksomheder bliver nødt til at lære at håndtere de stigende datamængder ordentligt, så de ikke bare bliver gemt væk og glemt.

”Men,” siger han, ”vi kan hver især spille en rolle. Vi gemmer næsten alle sammen data, vi aldrig vil åbne igen, fordi lagerpladsen er billig og nemt tilgængelig – tusindvis af videoer og billeder, vi aldrig vil kigge på eller e-mails, vi aldrig kommer til at læse – og der er hundreder af millioner mennesker, der gør det.”

Rettelse: Vi har ændret overskriften fra “Tøm indbakken og hjælp klimaet” til “Ryd op i den mørke data og hjælp klimaet”.