30. november 2020

Trekvart million mennesker eksisterer nu også officielt

En tiårig indsats for at sikre statsborgerskab til alle i verden er begyndt at give resultater. Men der er stadig mange mennesker, der ikke har de livsvigtige papirer.

Foto: CCBY Jackie Kever

Foto: CCBY Jackie Kever

Du klarer lige dagen og vejen med lidt småjobs, og måske er du kriminel. Det er svært at blive andet, for uden de nødvendige papirer har du hverken ret til uddannelse eller kørekort. Og hvis du bliver syg, er der ingen hjælp at hente i sundhedsvæsenet.

Sådan er hverdagen for mange statsløse, og problemet har ofte været overset af myndighederne. Men i de senere år er der sket reelle fremskridt med at give flere statsløse mennesker de officielle papirer, der anerkender dem som gyldige statsborgere med de rettigheder og pligter, der følger med.

Det skriver FN’s flygtningeorganisation UNHCR i sin seneste rapport om flygtninge og statsløse. Sidste år fik 81.100 mennesker endelig officiel bekræftelse på, at deres land anerkender dem som borgere. De seneste ti år har i alt 754.500 personer opnået statsborgerskab. Der er 4,2 millioner registrerede statsløse i verden, men der er store mørketal, og UNHCR har vurderet det reelle tal kan være 10-12 millioner.

”Det er supergodt, at så mange har fået statsborgerskab. Selvom det kan virke som en dråbe i havet, fordi der er så mange statsløse i verden, så er det klart en god nyhed,” vurderer cand.jur. og ph.d. Eva Ersbøll, der er ekspert i indfødsret og statsløshed.

Flere har fået fokus på problemet

Stigningen sker samtidig med UNHCR’s indsats og kampagne #IBelong, en ti-årig indsats for at få sat fokus på statsløshed og med et mål om helt at løse problemet inden 2024. Og kampagnen har virket, selvom målet om helt at afskaffe statsløshed nok ikke bliver nået inden for tidsrammen, mener Eva Ersbøll.

”Jeg tror ikke, det er realistisk at nå målet inden udgangen af 2024, men det er et godt mål at sætte sig og stræbe på at nå. Og det er en virkelig god kampagne, som har haft reel effekt,” siger hun.

Hun tilføjer, at antallet af lande, der har tiltrådt konventionen om begrænsning af statsløshed er mere end fordoblet siden 2011. Det skyldes ikke mindst, at UNHCR begyndte aktivt at tage kontakt til landene og opfordre dem til at ratificere.

”Men selvom konventionen er et vigtigt redskab for at løse problemet, kan den ikke stå alene. Det handler også om at løse de andre problemer, der også er årsag til, at statsløshed opstår. For eksempel ved at skabe mere fred i verden,” siger Eva Ersbøll.

Mindre statsløshed i gamle sovjetlande

Blandt de lande, hvor flest statsløse har fået statsborgerskab, er Thailand og Vietnam, samt Rusland og flere tidligere Sovjetrepublikker som Tadsjikistan, Usbekistan og Kasakhstan. I disse lande endte flere hundrede tusinde mennesker med at blive statsløse, da Sovjetunionen gik i opløsning, og der blev tegnet nye grænser på landkortet næsten fra den ene dag til den anden. Men det er nu især disse lande, der har sat fokus på at løse problemet.

I 2019 meldte Kirgisistan, at de på kun fem år havde nedbragt antallet af statsløse fra 13.000 til nul. Senere samme år vedtog Kasakhstan, at alle børn født i landet skulle registreres og have en fødselsattest, uanset om deres forældre var statsborgere eller ej. I januar 2020 vedtog Tadsjikistan en lov, der gav 20.000 udlændinge lov til at blive i landet, og åbnede vejen for, at de senere kan opnå statsborgerskab. Og i marts indførte Usbekistan en lov, der giver mulighed for at give statsborgerskab til 50.000 personer, hvilket vil halvere antallet af landets statsløse.

Men der sker også fremgang andre steder i verden. I juli 2020 vedtog Den Dominikanske Republik, at 750 børn, der var født i landet, men hvor de fleste har Haitianske forældre, alligevel skulle have dominikansk statsborgerskab. Siden 2014 har 26.000 tidligere statsløse personer fået anerkendt deres statsborgerskab i landet.

Senest blev Elfenbenskysten i september 2020 det første afrikanske land, der vedtog en procedure for at vurdere og registrere statsløse i landet. Det er noget relativt nyt, at lande vedtager den slags procedurer, og kun 13 lande har indtil videre indført en. For eksempel vedtog Storbritannien først en tilsvarende procedure i 2014.

I Elfenbenskysten er det særligt vigtigt, fordi det er et af de lande, hvor der er flest statsløse. Ifølge et studie fra 2019 er der omkring 1,6 millioner personer i Elfenbenskysten, der er enten statsløse eller i risiko for at blive det.

500 børn i Danmark er statsløse

Selvom Danmark har lovet at bekæmpe statsløshed, findes det også i Danmark. Statsløse børn kan være et sted at starte i kampen mod statsløshed.

Line Marie Sommer

Problemet med statsløshed findes ikke bare i lande langt væk, men eksisterer også i Danmark.

Der er omkring 8000 statsløse i Danmark, og over 500 af dem er børn, som er født statsløse, viser en ny rapport fra UNHCR, FN´s flygtningeorganisation, og Institut for Menneskerettigheder.

Danmark har tilsluttet sig den internationale Børnekonvention, som fastsætter, at alle børn har ret til statsborgerskab. Men Danmark giver ikke automatisk statsborgerskab til statsløsebørn. I stedet har barnet ret til at søge om statsborgerskab.

”Når Danmark har tilsluttet sig Børnekonventionen, og vi som samfund er klar over, at der er over 500 statsløse børn født i Danmark, så vil det være nemt for staten at tage fat dér og give dem statsborgerskab og dermed bekæmpe problemet med børn i statsløshed,” siger Sine Hav, som er integrationsfaglig seniorrådgiver hos DRC Dansk Flygtningehjælp.

Hun ser dog også, at der bliver givet statsborgerskab til de statsløse børn, som søger, og hun peger på, at problematikken kan skyldes, at forældrene ikke ved, at barnet kan søge om statsborgerskab.

Derfor anbefaler UNHCR, Institut for Menneskerettigheder og DRC Dansk Flygtningehjælp, enten mere information og vejledning til forældrene om deres barns rettighed til at søge om statsborgerskab, eller at tildelingen af statsborgerskab til statsløse børn bliver automatisk.