14. august 2014

@udviklingsfolk på Twitter: Lad os fortsætte de gode takter!

Twitter er kommet for at blive. Også i Danmark, hvor politikere og journalister i stigende grad netværker, påvirker og udnytter politiske dagsordener. Men hvordan bliver danske udviklingsfolk bedre på mediet? Det diskuterer vi på netværksmøde torsdag 28. august. Kom med!

Med stor succes har vi afholdt Twitter-netværksmøde for danske udviklingsfolk – både i FN-byen og senest på Folkemødet på Bornholm.

Men vi stopper ikke her! En ny politisk sæson er gået i gang – også for udviklingsfolk på Twitter.

Derfor inviteres brugere af #dkaid og med interesse i udviklingsdebatten til et uformelt kaffemøde eller Tweet-up hos Verdens Bedste Nyheder i Nørregade.

Kom og drik kaffe med os

Formålet er, at nye og gamle udviklingstweeps kan netværke og diskutere Twitters fremtidige rolle i udviklingsdebatten sammen med andre flittige twitterbrugere. Men mødet er også for udviklingsfolk, der gerne vil vide mere om, hvordan man bliver mere synlig på Twitter.

Temaet for kommende Tweet-up 28. august er praktiske værktøjer til, hvordan vi udviklingsfolk, -organisationer og -medier bliver bedre til at netværke og skabe aktiv dialog om udviklingspolitiske spørgsmål på Twitter. Og hvordan vi i fællesskab får sat dagsordenen med vores mærkesager.

Derfor lægger programmet op til inspiration udefra med aktive twitterbrugere, der netop har succes med at sætte dagsordenen.

Program:

15.30: Velkommen

15.40-16.00: Kort præsentationsrunde

16.00-17.00:

– Oplæg af Mette Gjerskov, MF for Socialdemokraterne og flittig bruger af både #dkaid og #dkpol

– Oplæg af Astrid Haug, Formand for Dansk Kommunikationsforening, ekstern lektor samt rådgiver for virksomheder og organisationer om sociale medier og digital strategi

17.00: Fri diskussion og netværk

Praktisk

Mødet finder sted i Folkekirkens Nødhjælps lokaler i Nørregade 15 (Frokoststuen), 1165 København K – tæt ved Nørreport station.

Såfremt du og dine kollegaer ønsker at deltage, svar venligst på mail til Medine Duvarci: medu@dca.dk senest mandag 25. august.

Vel mødt!

PS. Kender du oversigten over udviklingsfolk på Twitter?

Andre faggrupper som kommunikationsfolk eller Christiansborgjournalister har i lang tid haft etablerede lister, der skaber overblik over en bestemt faggruppe på Twitter.

Er du på listen over danske udviklingsfolk på Twitter? Hvis ikke så benyt det åbne Google Document her.

Her kan du notere dig selv eller andre, som du mener, bør være med på listen.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.