24. august 2017
Analyse: Unge er historisk engagerede i at ændre verden
Kloden står overfor massive udfordringer. Samtidig viser flere undersøgelser, at unge aldrig før har været så engagerede for at løse dem.
CC-BY Xaykhame Manilasit / Asian Development Bank
Generation Z, curling-, Youtube- eller Selfie-generationen. Nutidens historisk store antal af unge har fået tildelt mange navne. Udover, at der aldrig har været flere unge på kloden, karakteriserer en længere række kendetegn og omstændigheder den store og sammensatte gruppe. 1,8 milliarder mennesker er i dag mellem 15 og 29 år, og næsten 87 procent af dem bor i udviklingslande. Unge udgør på globalt plan en fjerdedel af verdens befolkning.
De er vokset op i en tid med store udfordringer: Klimaforandringerne påvirker store dele af kloden, terrorangreb rydder ofte avisernes forsider, og den globale ulighed har aldrig været større. Men de unges hverdag rummer også nye muligheder, og på mange parametre, er de vokset op i en verden, der nu ser bedre ud end nogensinde: Den ekstreme fattigdom er over halveret på globalt plan siden 1990, ni ud af 10 børn starter i dag i skole, og bedre adgang til lægehjælp og sundhedsydelser betyder, at mennesker globalt set lever længere og bedre. Samtidig revolutionerer de teknologiske fremskridt fortsat den måde, vi kommunikerer, arbejder og lever på på alle kontinenter.
Ifølge Deloittes årlige og omfattende undersøgelse af millennnials født efter 1980, ser unge det som deres pligt at ændre verden
Unge venter ikke til i morgen
Det er dem, der er unge nu, der kommer til at leve med konsekvenserne af klimaforandringerne og de andre problemer, som kloden står overfor i denne tid. Flere undersøgelser peger på, at det netop forklarer, hvorfor den unge generation er mere engageret i at rykke verden i en bedre retning end nogensinde. Og at de over hele kloden er i fuld gang med at udnytte de mange nye muligheder for at skabe skalerbare, innovative løsninger.
Ifølge Deloittes årlige og omfattende undersøgelse af millennnials født efter 1980, ser unge det som deres pligt at ændre verden. Men de gør det på andre måder, end deres forældre og generationerne før dem. Langt størstedelen mener fx, at de især har indflydelse til at ændre ting i samfundet igennem deres arbejde. Derfor stiller de også store krav til, at virksomheder tager ansvar.
Afrikanske lande rykker
Youth Development Index (YDI) måler også på den store gruppe af unge hvert år. Her er fokus på deres forhold i 183 lande set ud fra blandt andet uddannelse, sundhed og arbejde. Den omfattende undersøgelse viser med andre ord unges forudsætninger for at gøre en forskel. Samlet set ligger højindkomstlande med fungerende demokratier i top, med Danmark på en andenplads. De 10 lavest rangerende lande på YDI-listen ligger i Afrika syd for Sahara. Landene syd for Sahara har dermed det laveste udgangspunkt, men har samtidig også udvist den største udvikling i indekset fra 2010-2015, med Kenya, Sydafrika og Niger som højdespringerne.
Den unge generation deltager i mindre grad i formelle politiske processer og institutioner. Det er en tendens, der foregår på alle breddegrader. Men det betyder langt fra, at nutidens unge er ligeglade. Faktisk viser YDI-undersøgelsen, at unge er mere interesserede i både politiske og civile emner end nogensinde. Det viser sig blandt andet i talrige kampagner, protester, bevidste forbrugsmønstre og digitale fællesskaber over hele kloden.
Søstre stopper plastikforurening
Det er fortsat piger i udviklingslande, der er dårligst stillet på alle parametre ifølge Youth Development Index. Men det arbejder mange på at ændre. Sejal Hathi startede nonprofit-organisationen Girls Helping Girls i en alder af 15 år. Fire år senere grundlagde hun også girltank, der har som mål at styrke unge kvinders indflydelse over hele verden. Siden har de to organisationer mobiliseret over 30.000 unge kvinder i over 100 lande, der selv har startet innovative og sociale initiativer.
På Bali var de to søstre Melati og Isabel Wijsen bekymrede over de store mængder plastik, der lå og flød på øens smukke strande. Så i en alder af bare 10 og 12 år startede de underskriftsindsamlinger og engagerede folk til at samle affald. De to pigers ihærdige indsats, der også tæller en sultestrejke, har fået Balis guvernør til at forbyde plastikposer på Bali fra 2018. Deres organisation, Bye Bye Plastic Bags, har i dag har spredt sig til 15 andre lande. Her arbejder andre børn og unge på at komme problemerne med plastik i verdenshavene til livs.
Generation Verdensmål ændrer verden
Der findes et væld af inspirerende eksempler på unge, der gør en forskel, enten i deres lokale område eller på internationalt plan. Flere både globale og nationale tiltag arbejder på at styrke unges stærke drivkraft for at forandre verden. Det globale innovationslaboratorium, UNLEASH, har netop samlet 1000 unge fra alle breddegrader en uge i Danmark. Her udviklede de sammen nye, konkrete løsninger på at nå FN’s Verdensmål, der har deadline i 2030.
Så længe unge får mulighederne, ser fremtiden lysere ud for kloden: Generation Verdensmål er allerede i fuld gang med at ændre verden.
