10. april 2013

Verdens Bedste Nyheder er i Erhvervsmagasinet CSR

I maj måned havde 50 virksomheder allerede valgt at deltage i 2013 – nu er vi oppe på 90 partnere. Erhvervsmagasinet CSR præsenterer her Verdens Bedste Nyheder.

Global Compact-virksomheder indbydes nu at deltage i kampagnen Verdens Bedste Nyheder 2013. I fjor deltog 80 virksomheder i den landsdækkende kampagne, der oplyser danskerne om de positive fremskridt mod FN’s-2015 Mål.

Bag Verdens Bedste Nyheder står FN, Danida og 85 danske udviklingsorganisationer, der sammen med danske virksomheder siden 2010 har spredt budskabet om, at kampen mod fattigdom nytter noget.

50 virksomheder er med

50 virksomheder har foreløbig sagt ja til at være erhvervspartnere til kampagnen i år. Målet er 100. Thise er en af virksomhederne, ligesom DSB igen i år vil udsmykke eller foliere, som det betegnes, et S-tog med verdens bedste nyheder.

 

Bedre liv og muligheder

24 procent af danskerne kender allerede til FN’s 2015 Mål – de globale fattigdomsmål – der handler om at give mennesker i udviklingslande bedre liv og muligheder. Kampagnen fortsætter frem til 2015 og afvikles her i 2013 fra 13. august til 28. september. Det er gratis for virksomhederne at være med.

 

Fem gode grunde til at være med

I en henvendelse til virksomhederne opgiver initiativtagerne følgende fem gode grunde for virksomhederne til at være med i kampagnen:

  1. I støtter tydeligt og troværdigt en sag, som de fleste danskere har sympati for.
  2. I er aktive partnere for FN, Danida og kendte, danske NGO’er i én fælles kampagne.
  3. I kan kommunikere CSR-indsats eller etiske holdninger til medarbejdere og kunder, og I kan bruge Verdens Bedste Nyheder logoet på jeres produkter, i annoncer og andre materialer.
  4. Mange muligheder for at bruge partnerskabet og kampagnens logo til forskellige typer af egne kampagneaktiviteter.
  5. Kampagnedeltagelsen kan skrives ind i den årlige Global Compact rapportering.

Start ugen med vores nyhedsbrev

Få Verdens Bedste Nyheder leveret direkte i din mailboks hver mandag morgen.