09. november 2025
Verdens første rewilding med hajer: Indonesiens babysharks har fået barnepige på
Zebrahajerne var næsten jaget til udryddelse i Indonesiens hav, men takket være et rewildingprojekt er knap 50 hajunger nu klar til et vildt liv i havet.
Mark Erdmann, Reshark.
I Raja Ampat i Indonesien svømmer knap 50 zebrahajer frit på bunden af det krystalblå hav. Engang var de næsten forsvundet her i havet, jaget til randen af udryddelse.
Men i dag er de småt ved at vende tilbage til det hav, de blev jaget fra, og de er faktisk ikke engang fra Indonesien. De er født i akvarier rundt om i verden, bragt hertil, udklækket fra deres æg og har vokset sig store i verdens første rewildingreservat for hajer.
”Det er helt vidunderligt. Jeg har arbejdet med havbeskyttelse i næsten 35 år, og det kan være en hård og lang kamp. Men det her projekt har bare været virkelig sjovt,” siger Mark Erdmann, der er koralrevsøkolog, hajspecialist og direktør for Reshark, som er organisationen bag rewilding-projektet.
Kigger vi bare få år tilbage, så var zebrahajen en sjældenhed i Raja Ampat. Forskere anslog, at der kun var 20 zebrahajer spredt udover seks millioner hektar i området. Derudover er zebrahajen på IUCN’s rødliste over truede dyrearter.
En naturlig genopbygning af bestanden ville tage op til 200 år, hvis det overhovedet ville ske. Målet med Reshark er, at projektet skal sætte 50 til 75 zebrahajer ud i havet om året. Ifølge IUCN kan indsatsen genoprette en levedygtig bestand indenfor ét årti.
”Vi får rigtig gode resultater, som viser, at dyrene overlever og trives i det fri. Det er vi enormt glade for,” siger Mark Erdmann.
Men projektet er ikke kun godt for hajerne. Reshark er også et bæredygtigt projekt, som involverer lokalbefolkningen ved at undervise i de lokale skoler, oplyse lokale fiskere, uddanne praktikanter og ansætte lønnede ”hajbarnepiger” til at passe på hajerne.
●Reshark er lavet i samarbejde IUCN’s gruppe af hajspecialister, Conservation International, Association of Zoos and Aquariums samt 105 partnerinstitutioner i 20 lande.
●Mellem 2001 og 2021 så forskere kun tre zebrahajer efter 15.000 timers søgning.
I modsætning til mange andre hajer fødes zebrahajer i ravfarvet æg. Derfor er de også nemme at transportere til Raja Ampat. Nathaniel Soon, Reshark
Jaget til udryddelse
Idéen med Reshark opstod for ti år siden, da Mark Erdmann var i et stort akvarie i Singapore for at lave et projekt om djævlerokker.
Her blev han taget med bag akvariets kulisser for at se akvariets zebrahajæg. Dyrepasserne havde en overflod af æg og unger, som de ikke vidste, hvad de skulle gøre med. De ville gerne sætte dem tilbage i naturen, men det var forbudt.
”Og så slog det mig med det samme. Vi kan lave et rewildingprojekt med de her hajer,” fortæller Mark Erdmann.
Zebrahajen er en grå og brungullig haj, som fødes med mørke zebralignende striber. Men som den vokser sig større, bliver striberne til mørke leopardlignende pletter. Derfor forveksles zebrahajen ofte med leopardhajen, og den bliver tit kaldt begge dele.
Zebrahajen er mild og langsom, og den holder sig ofte på havbunden, hvor dens plettede skind hjælper den med at camouflere sig i revet.
I årevis har zebrahajerne været et naturligt syn i Raja Ampats rev, og de har også bidraget til besøg fra mange turister. Men op igennem 1990’erne blev hajernes plettede skind en eftertragtet handelsvare på det sorte marked, og fiskere begyndte at jage dem.
●Hajerne som er en del af Reshark-projektet er arten ’stegostoma tigrinum’, der på dansk er kendt som zebrahaj.
Zebrahaj eller leopardhaj?
Zebrahajen, hvis latinske navn er ’stegostoma tigrinum’, forveksles ofte med leopardhajen, ’triakis semifasciata’, fordi de almindelige navne nogle gange bruges lidt forskelligt. Hajerne i Reshark-projektet er stegostoma tigrinum.
I princippet kan man kalde stegostoma tigrinum for både zebrahaj og leopardhaj, da det er almindelige navne og altså ikke videnskabelige, latinske navne. Almindelige navne kan variere geografisk. I Indonesien, Thailand og Australien kaldes zebrahajen for leopardhaj. Heldigvis overlapper hajernes udbredelse ikke, så de kan ikke forveksles i naturen.
Som nyudklækket unge er zebrahajen grå og brungullig med sorte striber, men som voksen udvikler striberne sig til små, sorte pletter. Arten lever i de varme have omkring Oceanien, Sydasien og det østlige Afrika.
Leopardhajen har derimod en sølv- eller bronzegrå farve med større sorte pletter på ryggen og siderne, som også strækker sig ud på finnerne. Den lever i det kolde, tempererede hav langs Nordamerikas vestkyst.
Kilde: dyk.dk
”Fordi zebrahajen lever på bunden og svømmer langsomt, så er den meget nem at fange med en harpun. Det gjorde, at deres bestand styrtdykkede,” siger Mark Erdmann.
I 2007 indførte Raja Ampat-regionen derfor 10 havbeskyttelsesområder i regionen, der strækker sig over omkring 45 procent af regionens koralrev og mangroveskov.
Senere i 2012 blev Raja Ampat det første haj- og rokkereservat i Sydøstasien. Siden da har det været forbudt at fiske efter zebrahajer i området.
”Desværre var zebrahajerne allerede overfisket på det tidspunkt,” siger Mark Erdmann.
Efter sit besøg i akvariet i Singapore gik han derfor i gang med at tale med samtlige akvarier i Singapore, USA, Australien og Europa om mulighederne for at bidrage til projektet.
Fem år senere i 2020 lancerede Mark Erdmann, hvad der i dag hedder ReShark, et internationalt samarbejde med 12 akvarier og forskere fra hele verden. I 2023 satte ReShark sit første kuld hajer ud i Indonesiens krystalblå hav.
”Vi har indtil i dag modtaget næsten 150 æg fra akvarier, og vi kommer snart til at sætte haj nummer 50 ud i naturen,” siger Mark Erdmann.
●Et havbeskyttelsesområdet kaldes også en MPA, eller ’marine protected area’. Flere af verdens lande har for nylig underskrevet verdens første internationale aftale for at beskytte international farvand, så vi kan indføre MPA’s i områder, der ikke er ejet af nogen lande.
●Zebrahajen trives dog stadig i Australien, hvor man kan finde hundredvis i den sydlige del af verdens største koralrev, Great Barrier Reef. Genetiske undersøgelser viser, at zebrahajen i Australien er den samme som i Indonesien.
●Samarbejdet med akvarierne har også igangsat en større debat om akvariers roller i naturbevarelse. Ifølge Mark Erdmann er Reshark et godt eksempel på, hvordan akvariernes viden ikke kun kan bruges til underholdning, men også til konkret hjælp ude i naturen.
Hajbarnepigerne tager sig af de små zebrahajunger, indtil de er store nok til at komme i det lukkede rewildningreservat i havet. Jones/Shimlock, Reshark.
Babyshark
I modsætning til de fleste hajer, der føder levende unger, så lægger zebrahajen æg. Det gør det nemt at transportere æggene fra alverdens akvarier til rewilding-reservatet.
Når det er sket, står såkaldte ”hajbarnepiger” klar til at putte dem i mindre hajtanke for at passe på dem.
Mark Erdmann forklarer, at man ikke må snydes af kælenavnet ”barnepiger”. De er lokale, som uddannes til at passe på hajerne, og de får løn for deres arbejde.
Efter et par måneder klækker æggene, og så går barnepigerne straks i gang med at fodre hajungerne med levende søsnegle for at forberede dem på livet i naturen.
”Allerede den dag, æggene klækkes, er hajerne i stand til at suge søsneglene ud af deres skaller,” siger Mark Erdmann.
Sneglene samles sammen af lokale børn i området, der også får lov til at hjælpe til med at fodre hajerne. Derudover laver Reshark uddannelsesprogrammer med de lokale skoler, hvor børn lærer om hajerne, rewilding og hjælper til med at passe dem. Idéen er, at de lokale børn skal få et forhold til hajerne, så de i fremtiden vil passe på dem.
Zebrahajtrekant
Det er en sjældenhed at se hajer parre sig i naturen. De er nemlig rigtig svære at observere, fordi de svømmer over lange strækninger i det kæmpestore hav.
I september gjorde forskere en fantastisk observation, hvor de for første gang nogensinde observerede og filmede zebrahajer, stegostoma tigrinum, parre sig – og de havde endda en trekant.
To han-zebrahajer havde sex med én hun i næsten to minutter.
»Det var hurtigt overstået for begge hanner, den ene efter den anden. Den første tog 63 sekunder, den anden 47,« forklarer Hugo Lassauc, der er marinbiolog og hovedforfatter til studiet, der dokumenterede leopardhajernes parring.
Forskerne er meget glade for observationen, fordi meget af den viden, der findes om hajen, stammer fra observationer fra hajer i fangenskab. Derfor vides det ikke med sikkerhed, hvordan parringsritualet foregår i naturen.
Kilde: Videnskab.dk
”At børnene er begejstrede for zebrahajerne, har smittet af på flere af de voksne fiskere i området. Alle ved nu, at hvis de ser en zebrahaj, så er det en særlig haj, som de skal beskytte,” siger han.
Til at hjælpe med projektet ansættes også unge praktikanter. Reshark har indtil videre uddannet 40 hajakvarister mellem 20 og 30 år, hvoraf flere i dag arbejder med naturbeskyttelse.
Ifølge Mark Erdmann er den lokale involvering afgørende, så de ikke risikerer, at hajerne bare bliver jaget for deres skind igen – selvom de er fredet.
”Det tager rigtig meget tid, energi og penge at opfostre de her æg og få ungerne ud i havet. Det sidste vi vil have, er, at de bliver dræbt,” siger Mark Erdmann.
En haj med stor appetit
Selvom zebrahajen er en langsom fætter, så vokser den rigtig hurtigt i akvarierne.
”Pludselig spiser de op til 100 snegle om dagen. Herefter udvides deres kost med fisk, blæksprutter, rejer og muslinger,” siger Mark Erdmann.
Herefter flytter barnepigerne dem til større tanke, og når de er omkring 70 centimeter i længden, flytter de hajerne til havbure – et afgrænset område i selve revet, hvor hajerne kan forberede sig på det frie liv i havet ved at møde andre dyr, udforske korallerne og selv gå på jagt.
Efter et par måneder er de omkring en meter lange, og så bliver der sat en sender ind i zebrahajens bughule, inden de slippes fri. På den måde kan Mark Erdmann og hans kollegaer spore hajerne og følge med i, hvordan det går med dem.
●En hajakvarist er en professionel, der specialiserer sig i pasningen af hajer. Opgaver omfatter fodring, overvågning af dyrenes sundhed, vedligeholdelse af vandkvalitet og udstyr samt formidling til offentligheden.
Akvaristerne fodrer de små zebrahajunger i deres indhegnede rewildingreservat. Jones/Shimlock, Reshark.
”Vores data viser tydeligt, at hajungerne klarer sig godt i naturen,” siger Mark Erdmann og fortæller om en oplevelse, hvor en af hajerne svømmede tilbage til reservatet efter et par måneder i det fri:
”Vi kunne måle, hvor meget hun var vokset, give hende en lille snack og sende hende af sted igen. Så ja, vi er helt overbeviste om, at ungerne klarer sig rigtig godt, når de bliver sat ud.”
Reshark har for nylig udvidet deres projekt til Phuket i Thailand, hvor de også arbejder for at øge bestanden af zebrahajer.
”Her har vi kunnet bruge det, vi allerede har lært i Indonesien og tilpasset det til en thailandsk kontekst. Regeringen er meget tæt involveret i Thailand, og indenfor et år har vi allerede udsat vores første hajunge,” siger han.
Arbejdet stopper ikke i Thailand. Reshark har netop igangsat et nyt projekt i Fiji. Næste mål er Maldiverne og derefter Det Røde Hav.
Ifølge Mark Erdmann har de med Reshark skabt en veldokumenteret rewildingmodel, som også kan tilpasses andre dyr og havmiljøer. Holdet er allerede i gang med at kigge på andre haj- og rokkearter, som de kan begynde at hjælpe.
”Med tiden håber vi, at ReShark udvides til mange flere områder i verden – altid med en god og stærk opbakning og involvering fra lokalsamfundene. Vi er spændte, for der er stadig meget at gøre,” siger han.
