Verdens største koralrev viser klareste tegn på bedring i 36 år: "Det hele er ikke undergang og elendighed!"

Great Barrier Reef.

Det blotte navn får tankerne til at glitre i overjordiske, psykedeliske neonfarver. Med en længde på 2300 kilometer lever og ånder denne gigantiske koloni af levende organismer under havet i det nordøstlige Australien – og dækker et område på størrelse med staten Californien.

Mange historier er blevet skrevet om Great Barrier Reefs kritiske tilstand i de senere år, ofte suppleret af billeder, der viser spøgelsesagtige, blegede koraller, som engang var farverige og funklende.

Og ganske rigtigt har området været udsat for fire såkaldte masseblegninger de seneste syv år. Før 2016 blev der kun blevet registreret to af disse.

Blegede koraller er ikke livløse, men de er yderst sårbare.

En øget hyppighed i antallet af blegninger menes at være en konsekvens af klimaforandringer, der medfører varmere temperaturer, hvilket driver algerne væk, hvorved korallerne mister farven.

Nu viser den seneste rapport fra det australske institut for havvidenskab (AIMS), at korallerne er mere livlige, end de har været i årtier: Revet viser de klareste tegn på bedring i 36 år.

Ifølge Mike Emslie, seniorforsker ved AIMS, så ser vi nu, at Great Barrier Reef stadig er et ”modstandsdygtigt økosystem”:

“Hvis vi giver korallerne en pause fra påvirkningen af stigende havtemperaturer, så kan de faktisk komme sig. Det er en fantastisk nyhed, som vi bør sprede. Det hele er ikke undergang og elendighed! Hvis vi får drivhusgasserne under kontrol, så har vi stadig en chance for at sikre korallernes fremtid.”

Vi har i medierne hørt meget om, hvor skidt det går med Great Barrier Reef, men nu breder korallerne sig – hvad er der på færde?

“Det er et godt spørgsmål. Der har været fire blegninger henover de seneste syv år – men ikke alle blegninger er skabt lige. I 2020 og 2022 blev der skabt nok varmestress til, at blegninger fandt sted, men de var ikke så voldsomme, at det resulterede i udbredt koraldød,” siger Mike Emslie.

Derudover har de seneste år været relativt fri for voldsomme forstyrrelser såsom tropiske storme og antallet af søstjerner (der spiser koraller, red.) har været faldende. Det har givet koralrevet en lille pause med ro til at vokse igen – efter de voldsomme masseblegninger i 2016 og 2017, uddyber seniorforskeren.

Dykkere giver overblik

I praksis udarbejdes AIMS-rapporten ved at få dykkere til at observere de enkelte revområder på afstand og registrere procentsatsen for det såkaldte ”koraldække”, dvs. procentdelen af havbunden, der er dækket af koraller. Hvis dette tal ligger på 30, så er der tale om mange koraller i sammenligning med tidligere år.

I 2022 lå denne procentsats på 36 for den nordlige region af Great Barrier Reef. En stor stigning fra 13 procent i 2017. Ligeledes lå koraldækket på 33 procent for den centrale del af revet – også en væsentlig stigning fra 12 procent i 2019. Den sydlige del har dog registreret et mindre fald fra 34 procent i 2022 til 38 pct. året forinden.

“Jeg er forsigtigt håbefuld”

Når Great Barrier Reef nu viser styrke og modstandsdygtighed overfor bl.a. klimaforandringer, så betyder det ikke, at revet er udenfor fare.

Emslie påpeger, at væksten i koraller ved Great Barrier Reef primært er drevet af én hurtigt voksende art, Acropora, der er mere sårbar overfor bl.a. blegninger og storme end andre arter.

Dertil hører, at den globale temperatur steget med lidt over 1 grad siden 1880 – og ifølge FN vil den globale opvarmning stige til 1,5 grader i det næste årti.

Dette kan vise sig at blive en trussel for Great Barrier Reef, fortæller David Wachenfeld, ledende forsker ved Great Barrier Reef Marine Park til the Guardian:

“Vi er på vej til at passere 1,5 grader og nå 2,6 eller 2,7 grader. Modstandsdygtigheden vi ser (for Great Barrier Reef, red.) ved 1,1C vil ikke fortsætte.”

Ligeledes udtaler seniorforsker Mike Emslie fra AIMS, at truslerne langtfra er ovre for koralrevene:

“Jeg er forsigtigt håbefuld, men det er fortsat bekymrende, at frekvensen af forstyrrende begivenheder (herunder blegninger og cykloner, red.) er stigende,” siger han.

Q&A med Mike Emslie: “Forskerne har ikke overdrevet problemet” 

Så det bekymrende er, at vi kan regne med, at Great Barrier Reef vil opleve et stigende antal i de såkaldte “forstyrrende begivenheder” i fremtiden?

“Det er korrekt. Vi sidder inde med data, der kommer ud senere i år, som viser, at antallet af forstyrrelser er steget over de sidste tre årtier. De bliver mere udbredte og mere voldsomme. Intervallerne mellem de enkelte begivenheder bliver kortere, så revet får kortere tid til at komme sig. Lige nu er revet dog meget modstandsdygtigt, så hvis det får lidt ro, som vi har set de seneste par år, så kan det komme sig,” siger Mike Emslie.

Du ved nok, at den australske koralforsker Peter Ridd – der er blevet en populær herre blandt tvivlere på klimaforandringer – har været i medierne i de senere år og tale om, at Great Barrier Reef slet ikke har det så skidt, som vi bliver fortalt – har enten forskerne eller medierne smurt for tykt på? 

“Det er komplekst. Great Barrier Reef gennemlever stadig en masse stress. Fire masseblegninger i løbet af syv år er aldrig før set i historien, så det er i sig selv bekymrende. Og dette år er et såkaldt El Niño-år, hvor temperaturerne burde være lavere, men koralrevet oplevede alligevel en mindre blegning, så på en måde kan man sige, at vi undveg et skud, når nu vi ikke så mere koraldød. Peter Ridd har altid haft ikke-konventionelle holdninger, og det har han ret til, men hvis du samler alle beviserne sammen – flere masseblegninger, flere udbrud af søstjerner, problemer med vandkvalitet, stigende havtemperaturer – så er det klart, at koralrevet stadig er under stort pres. Selvfølgelig vil forskellige medier formidle historien på forskellige måder for at få deres budskaber igennem. Men jeg abonnerer ikke på holdningen, at forskere har overdrevet problemet. De har derimod sat fokus på, at Great Barrier Reef kontinuerligt er under pres. Og det er indiskutabelt,” siger Mike Emslie.

Hvor pålidelig metoden i jeres AIMS-rapport, altså udmålingen af “koraldække”, der nu viser fremgang for Great Barrier Reef?

“At måle koraldække er en simpel, robust og bredt anerkendt målemetode for et koralrevs trivsel. Selvfølgelig fortæller metoden ikke alt, man kunne ønske sig at vide, men den viser, hvordan økosystemets primære ingeniører trives, dvs. korallerne selv. Der er mange måder, hvorpå du kan måle et koralrevs trivsel: Du kan se på diversiteten blandt korallerne, antallet af nye koraller, størrelsen af selve korallerne. At måle koraldække er den mest anerkendte metode blandt koralrevsforskere. Så vi kan være ret sikre på, at de tendenser vi fremhæver i vores rapport også er udtryk for det, der faktisk foregår på revet,” siger Mike Emslie.