31. august 2025
Vi får mere ekstremt vejr, men markant færre dør af det. Hvorfor?
Antallet af folk, der omkommer som følge af ekstremt vejr og naturkatastrofer, er faldet markant de seneste årtier. Vi er blevet bedre til at forudse vejret og til at advare, når stormen kommer.
Lad os lige gå nogle år tilbage. Du husker måske de voldsomme oversvømmelser i Tyskland i 2021, der kostede over 200 mennesker livet? Eller hvad med skovbrandene i Los Angeles i januar, hvor 180.000 mennesker måtte evakueres, og 24 personer døde? For nyligt omkom mindst 700 i Pakistan under monsunen.
De er kun et par eksempler på ekstreme vejrhændelser med døden til følge, og hvis du synes, de virker mere hyppige, er det med god grund.
For ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation, WMO, er antallet af vejr- og klimarelaterede katastrofer femdoblet de seneste 50 år, og vi kommer kun til at opleve flere af dem i fremtiden verden over på grund af klimaforandringerne.
Men trods det ekstreme vejr, så er antallet af dødsfald relateret til ekstreme vejrforhold og naturkatastrofer faldet markant de seneste år.
”Den teknologiske udvikling har gjort, at vi er blevet enormt dygtige til at lave vejrprognoser, og det gør, at vi med meget større sikkerhed kan varsle samfundet om, hvor der er risiko for ekstremt vejr,” siger Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimafysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Udstyret er i top
Ifølge Verdensbanken døde lige over 38.000 mennesker i gennemsnit om året i 2010’erne af naturkatastrofer. I 1960 lå tallet på knap 326.000 døde i gennemsnit om året. Inden 1960’erne var tallet endnu højere.
Tallene tæller også ikke-vejrrelaterede katastrofer som jordskælv, hvilket dræber et stort antal mennesker, når de opstår. Tæller vi kun antallet af døde af ekstremt vejr og vejrrelaterede katastrofer såsom stormflod, tørke og orkaner, så er kurven også nedadgående.
Den primære årsag til det lave antal dødsfald er, at vi har udviklet meget bedre udstyr og metoder til at observere vejret og beregne dets udvikling, så vi nu meget mere præcist kan forudse, hvor og hvordan stormfloder, tørke og cykloner rammer
Her ses antallet af registrerede dødsfald overfor antal registrerede naturkatastrofer fra 1960 til i dag målt på årtier. Bemærk, at den markante stigning i antal naturkatastrofer også i høj grad skyldes, at vi i langt højere grad registrerer naturkatastrofer end tidligere. Forskere er dog enige i, at antallet af katastrofer er stigende. Grafik: Eva Søe Olsen.
”Det har gjort, at man med meget større sikkerhed kan varsle samfundet om, at nu er der en sikkerhedsrisiko i et bestemt område, så man bør tage sine forholdsregler,” siger Eigil Kaas.
Klimaforskere og meteorologer måler og analyserer simpelthen data i jorden, havet og luften, hvorefter de beregner sikkerhedsrisikoer via avancerede computermodeller. Især satellit-baserede målinger, kraftigere computere og bedre matematiske værktøjer til at beregne vejret har haft meget stor betydning. Når det trækker op til storm, bliver risikoen kommunikeret ud via flere kanaler heriblandt tv, radio og sociale medier. Samtidig er flere lande bedre forberedt på, hvad de skal gøre, når en ekstrem vejrhændelse sniger sig på.
Selv verdens fattigste lande har adgang til de gode vejrprognoser, der ligger gratis tilgængelige. Du kan for eksempel selv tjekke det beregnede vejr over hele Jorden på wetterzentrale.de. Alligevel er der plads til forbedring.
En tredjedel af verdens befolkning mangler stadig adgang til varslingssystemer og beredskabsstyrker, der formidles og igangsættes i tide af de lokale myndighederne. Særligt i Afrika, hvor 60 procent af befolkningen stadig ikke har ordentlig adgang til ordentlige varslingssystemer, ifølge WMO.
”Det er klart, at der er en del arbejde omkring infrastruktur, og hvordan man får meddelt befolkningen, at der er en sikkerhedsrisiko. Det er en proces, som kommer til at fortsætte mange år endnu, men vi går i den rigtige retning,” siger Eigil Kaas.
Massiv regn skaber problemer
I takt med, at der kommer mere CO2 i vores atmosfære, så stiger Jordens temperaturer, og det går faktisk hurtigere end nogensinde.
Det skaber også ændringer i Jordens nedbørsmønstre. I Danmark oplever vi for eksempel både længere tørkeperioder og flere kraftige regnskyl.
Et eksempel herhjemme er Vejle, der har oplevet ødelæggende oversvømmelser i forbindelse med store mængder nedbør.
●Der er i de fattigste områder i verden, at klimaforandringer rammer hårdest, selvom det er rigeste lande såsom Danmark, der udleder mest CO2.
●WMO er også med til at skabe fremskridt i verdens fattigste og mest udsatte områder gennem deres ”Early Warnings for All”-strategi, hvor de er med til at udvikle bedre kapacitet til at forudse farligt vejr og udvikle bedre varslingssystemer.
Er Bangladesh verdensmestre i klimasikring?
Det sydasiatiske land Bangladesh er et af de mest sårbare lande i verden, når det kommer til klima, fordi det meste af landet ligger mindre end 10 meter over vandet. På grund af klimaforandringer rammes Bangladesh også oftere af ekstremt vejr, der leder til voldsomme oversvømmelser.
Trods dette er landet flere gange fremhævet som verdensmestre til klimasikring. Det skyldes især, at de har bygget tusindvis af stabile beskyttelseshuse af beton, der ligger nær kysten, der kan give ly til næsten fem millioner mennesker, når cykloner rammer. Derudover har landet udviklet effektive varslingssystemer, katastrofeberedskab og cyklonsporing via satellitter.
”De stigende temperaturer gør, at når det bliver varmere, så kan der også være mere vanddamp i atmosfæren, og så vil det regne mere, når det endelig regner. De, der har været i troperne ved også, at når der kommer et regnskyl dér, så regner det virkelig meget. Det er netop fordi, der er enormt meget vanddamp i luften der,” siger Eigil Kaas og fortsætter:
”Det bliver ikke tropisk her, men vi kommer til at få mere vanddamp i luften og endnu kraftigere regnskyl.”
Ifølge WMO ødelagde naturkatastrofer for over 305 milliarder amerikanske dollars på verdensplan i 1980’erne. I 2010’erne var tallet næsten fem gange højere, nemlig 1.475 milliarder amerikanske dollars.
Årsagen er, at vi bliver rigere og rigere, og at vores ejendomme og offentlige bygninger er mere værd. Men som vi bliver rigere, har vi også flere penge til at investere i bedre teknologi, infrastruktur, varslingssystemer – og klimatilpasning, som altså forhindrer dødsfald.
Tilpasning af klimaforandringer
Vejrforskeren Eigil Kaas forklarer, at vi i Danmark er blevet langt bedre til at klimatilpasse langs kysterne og i områder, hvor der er risiko for stormflod.
”I næsten alle lande i den industrialiserede verden, er man kommet meget langt med det her, fordi det er en trussel for stort set alle. Det er et arbejde, der har været i gang i rigtig mange år, og der er stadig masser af muligheder for at gøre det endnu bedre,” siger han.
Selvom vi er blevet bedre til at forudse ekstreme vejrhændelser, varsle og klimatilpasse, så vi nu redder mange flere menneskeliv, så udgør det ekstreme vejr stadig et alvorligt problem.
”CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger fortsat hurtigt, og det vil den gøre i rigtig mange år fremover. Det gør, at det vil blive varmere, end det er nu, og dermed bliver de her naturhændelser også blive større og kraftigere i fremtiden,” siger Eigil Kaas.
Vi kan heller ikke sikre os mod de helt ekstreme hændelser. De vil ske uanset hvad.
Så udover alt det, vi har formået indtil nu, så er den helt ultimative løsning på at undgå flere dødsfald og ekstreme vejrhændelser i fremtiden, at vi stopper med at udlede CO2 og pro-aktivt fjerner det atmosfæren. For når atmosfærens CO2–indhold er stoppet med at stige, så vil temperaturerne en del årtier derefter stabiliseres.
”Selve stabiliseringen af indholdet er ikke noget, man opnår på én dag. Det er en proces, der tager mange årtier, selv med verdenssamfundets samlede enighed og indsats, og det er der ikke ret meget som tyder på, at der er i øjeblikket,” siger Eigil Kaas og understreger:
”Men den gode nyhed er, at vi bliver bedre til at tilpasse os hændelserne.”
●Isen i Polerne smelter fem gange hurtigere end for 30 år siden, hvilket får vandstandene til at stige.
