29. marts 2026
Alle taler om danske børns trivselskrise. Undersøgelser viser et mere nuanceret billede
Mens politikere og medier taler om en trivselskrise, viser en undersøgelse, at københavnske børn trives bedre end tidligere.
Undersøgelser viser forskellige resultater af danske børn og unges trivsel, men generelt har de det godt. Nanci Santos, iStock.
De danske børn og unge mistrives i stor stil, og vi står midt i en trivselskrise. Sådan lyder fortællingen ofte i medierne. Men er det sandt?
I hvert fald ikke, hvis du kigger på Københavns Kommunes Børnesundhedsprofil 2025. For i landets hovedstad har børnene faktisk fået det bedre. Ifølge undersøgelsen har to ud af tre af de københavnske børn det ’godt’ eller ’rigtig godt’ i skolen og mere end 80 procent har det ’godt’ eller ’rigtig godt’ derhjemme.
Undersøgelsen viser også en stigning i andelen af elever, der har det godt i skolen sammenlignet med 2023. For 9. klasserne er der også sket en stigning i andelen, der har det godt derhjemme og i fritiden.
”Der bliver ofte talt om mistrivselskrise. Det får os til at glemme, at langt de fleste børn og unge har det godt og trives,” siger Katrine Schjønning, der er folkesundhedschef i Københavns Kommune.
Selvom langt de fleste børn har det godt, er der dog mellem 2-6 procent som ikke har det godt på tværs af årgangene, mens andelen der ikke har det godt i fritiden og derhjemme er mindre.
”De børn skal selvfølgelig have en hjælpende hånd til at få det bedre, og det sørger vi også for med kommunens gode tilbud til børn og deres familier,” siger Katrine Schjønning.
Hvorfor der er sket fremskridt i de københavnske børns trivsel, kan folkesundhedschefen ikke svare enkelt på. For der findes nok ikke et entydigt svar.
Nok en bredere tendens
Trivsel og mistrivsel er elastiske begreber, som vi alle bruger, men ofte på forskellige måder, forklarer Signe Boe Rayce, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hun har forsket i børn og unges psykosociale trivsel. Hun kan ikke udtale sig konkret om forholdene i Københavns Kommune, men til spørgsmålet om, hvorvidt danske børn og unge generelt står i en trivselskrise, svarer hun:
“Flertallet af børn og unge trives, men der er et mindretal, som ikke har det så godt.”
Undersøgelser viser også lidt forskellige billeder af børn og unges trivsel.
Ser vi på Den Nationale Sundhedsprofil 2025, er der sket en lille positiv udvikling. Rapporten viser godt nok, at danskernes mentale helbred generelt er blevet værre siden 2010, men den viser også, at den mentale sundhed er blevet en smule bedre end for fem år siden.
Det er især kvinder mellem 16-24 år, der har det værst mentalt. I 2010 var det knap 10 procent af kvinderne, der følte sig trist til mode det meste af tiden. Ti år senere var tallet steget til 25 procent. Sidste år var tallet dog faldet igen til knap 17 procent. Tallet for mændene i samme aldersgruppe er på lidt over 10 procent.
●Der er også andre fremskridt i Københavns Kommunes Børnesundhedsprofil. Flere sover igennem, færre oplever forskelsbehandling, børnene dyrker mere sport, og så er der færre, som har prøvet nikotinprodukter, alkohol eller hash.
Hvad gør Københavns Kommune?
Københavns Kommune har forskellige tilbud til børn og unge som mistrives. Du kan blandt andet komme til et samtaleforløb hos Center for Mental Sundhed, der hjælper københavnere, der oplever psykiske udfordringer og mistrivsel. Alle deres tilbud er forebyggende og gratis.
Center for Børn og Unges Sundhed tager ud i de mindre folkeskoleklasser for at holde oplæg om blandt andet skærmvaner. Og så har kommunen lavet forløbet En Teenager i Familien, der skaber dialog mellem forældre og unge.
En anden undersøgelse fra Syddansk Universitet viser dog, at mere end 80 procent af de unge på tværs af ungdomsuddannelser trives rigtig godt, mens kun en til to procent af de unge har det decideret dårligt.
Børne- og Undervisningsministeriets seneste trivselsmåling viser, at folkeskoleelevernes trivsel er stabil. Den ligger for tredje skoleår i træk på 3,6 målt på en skala fra 1-5. Andelen af folkeskoleelever med højest generel trivsel er også steget en smule siden 2024.
Og så er der forskel på, om vi ser på børn eller unge, for det er tidligt i ungdomslivet, at trivslen falder, forklarer Signe Boe Rayce.
“Hvis vi ser på de 11-årige i Danmark, så har flertallet det generelt godt. Men når vi kommer op i ungdomsårene, begynder de unge at opleve dårligere trivsel, et fald i livstilfredshed, ensomhed og utilfredshed med deres krop,” siger hun.
Men handler det så bare om, at det er hårdt at være teenager? Nej.
“Der sker rigtig meget i teenageårene, og der er mange ting, som de unge skal forholde sig til. Men det, vi kan se over årene, er, at der er sket en stigning i andelen, som trives mindre godt” siger Signe Boe Rayce.
Socialt samvær
Ord som ’trivselskrise’ er tidligere blevet brugt af regeringen til at beskrive tilstanden hos den danske ungdom. Derfor nedsatte regeringen Trivselskommissionen i 2023 for at forstå, hvorfor trivslen blandt børn og unge falder i Danmark.
Sidste år kom kommissionen frem til konklusionen, at vi ikke befinder os i en trivselskrise. Det store flertal af danske børn og unge lever gode liv, men der er en række trivselsudfordringer.
Ifølge kommissionen har debatten været polariseret, og der er ikke et entydigt svar på, hvorfor flere unge viser tegn på mistrivsel. Forskere peger på årsager som præstationspres, øget skærmbrug, ensomhed og højt tempo.
Heldigvis ved vi også, hvad der styrker trivslen. Signe Boe Rayce forklarer, at gode og trygge sociale relationer og fællesskaber er vigtige for børns og unges udvikling og trivsel.
“Et liv er forbundet med både svære, men heldigvis også dejlige ting – og livet går op og ned. Det er der ikke noget galt i. Men hvis du føler dig ensom hele tiden, eller hvis du synes, dit liv er rigtig dårligt over en længere periode, skal vi tage det alvorligt,” siger hun.
